Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

AidOnline, kan komme til at koste virksomheder dyrt

Side 40 ud af 60 (598 indlæg)
Tilmeldt 4. Jun 09
Indlæg ialt: 17
Skrevet kl. 18:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Flemming,

Det er bestemt ikke svært for mig at respektere. Og jeg vil gerne støtte de sites jeg selv bruger. Hvis du læser mine tidligere indlæg, vil du erfare, at jeg i allerhøjeste grad forsvarer din ret på nettet. Både din, min og andres. Du er frit stillet til at blokere for adblock brugere, og således selv opstille kriterier og vilkår for brugen og frugten af dit hårde arbejde. Desto bedre dit arbejde er, desto flere vil støtte dig.

Sagen er bare den. Jeg placerer ikke noget på din indtægtskilde, men blot i min egen browser - min ejendom. Din ejendom er 100% uberørt. Det er kun mig (ikke alle andre brugere) der "lukker øjnene" for det jeg ikke vil se.

Med venlig hilsen Peter

Tilmeldt 4. Jun 09
Indlæg ialt: 17
Skrevet kl. 18:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mikkel,

Jeg går udfra du er bekendt med, at der ikke er tale om en ændring af Firefox, når man installerer et plugin. Jeg har enorm respekt for dig, og din viden, og det lyder som om du taler mod bedre vidende, når du påstår at man bryder opretshavsloven ved at installere et plugin. Hvis det var tilfældet tror jeg ikke, at Adblockplus havde ligget øverst på Firefox's egen side over tilgængelige plugins.

Lad os holde debatten på et sobert niveau.

Med venlig hilsen Peter

Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  CFO Solutions ApS Skrevet kl. 18:22
Hvor mange stjerner giver du? :

PeterP:

Sagen er bare den. Jeg placerer ikke noget på din indtægtskilde, men blot i min egen browser - min ejendom. Din ejendom er 100% uberørt. Det er kun mig (ikke alle andre brugere) der "lukker øjnene" for det jeg ikke vil se.

Med venlig hilsen Peter

Sagen er, at du tilegner dig en ydelse fra en virksomhed, som du ikke betaler for. Betalingen foregår jo via de reklamer som vises på sitet. Du vælger så i stedet at betale til en anden virksomhed, men det giver dig på ingen måde ret til at modtage ydelsen.

Det er stadig tyveri.

Du ejer ikke noget som helst af det software som ligger på din computer. Læs lovgivningen for ophavsret og du vil have alle argumenterne imod dit ejerskab af software, hjemmesider eller lignende værker.

Du får vist ikke overbevist mange på Amino med at forsvare det blogindlæg. Det er folk herinde for kloge til.

 

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9684
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 18:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 1 person

Peter, du har økensynligt ikke forstået den beskyttelse som Ophavsretten og licenserne på det du bruger giver ejerne. Imaterielle rettigheder er helt anderledes end fysiske rettigheder. Et stykke software, en bog eller en webside køber du ikke - du køber (eller får) en licens til at bruge det under nogle bestemte betingelser, som kan være dikteret af såvel lov som licens.

Kun indenfor disse ramme kan du lovligt ændre på ting. En browser producent kan f.eks. godt give dig lov til at køre plugins. Men det betyder ikke at du på de-kompilere softwaren, kode om i den, og gemme det som et nyt program. Heller ikke selvom det kun er til dig selv.

Jeg ved godt at Ophavsret kan være svært at forstå, men gør dig selv den tjeneste at sætte dig lidt ind i det.

Dertil kommer så Markedsføringsloven - og den har intet at gøre med hvad du som bruger gør. Den har at gøre med hvad AidOnline gør. Så uanset om det du gør måtte være lovligt, så kan det sagtens være ulovligt for AidOnline at formidle det og tjene penge på det. Markedsføringsloven forhindrer bl.a. at man må markedsføre sig på en måde, der direkte skader andre. Og det kan der vist ikke være meget tvivl om, at AidOnline gør.

Fra Rønnede
Tilmeldt 24. Jul 08
Indlæg ialt: 350
Fra  Altan-Inspiration - Fordi GRØNT er det nye SORT Skrevet kl. 18:30
Hvor mange stjerner giver du? :

I min lille sælgerverden kan diskussionen koges ned til følgende:

At drive et site koster logisk nok penge. Det koster penge at hoste, drive og udvikle en hjemmeside. Det koster penge at producere lødigt indhold. At få dette til at gå i nul - eller at lave en forretning -kræver indtægter. Så langt, så godt!

Indtægterne kan komme fra brugerbetaling eller sponsorering/annoncering, typisk fra virksomheder/organisationer, der ønsker at gøre dig opmærksom på deres produkt. Sådan er det på nettet og i den virkelige verden. Du kender det fra sport, magasiner - ja, selv fra ungernes skolemateriale.

Vælger du som bruger at se andre annoncer end dem, der financierer siden - tja, så undeminerer du sidens forretningsmodel. Og dermed tilkendegiver du, at brugerbetaling er bedre for internettet.

Mener du virkeligt det? Har du lyst til at betale for adgang til de herlige mængder af information, der ligger derude? Ønsker du at betale penge - mange penge - for at deltage i fællesskaber som Amino?

Nej vel? Så tag afstand fra snyltere og pirater som AidOnline og deres samarbejdspartere, for de stjæler annoncevisninger fra dit yndlingssite. Og snupper gode annoncekampagner fra sites, der kan bruge indtægten til at blive endnu bedre, større og rigere.

Så valget er simpelt - og det er dit!

Jeg glæder mig til at hilse på Jer, der kommer på Aminotastic i morgen!

De bedste hilsner - Lotte

Fra Nørager
Tilmeldt 5. Jun 09
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 18:47
Hvor mange stjerner giver du? :

PeterP:

Nej, min browser er ikke din ejendom. Serveren (om man vil) er din ejendom, og den rører jeg ikke ved. Men jeg bestemmer altså selv, hvad der skal ind i min browser. I mit tilfælde er det en adblocker - i andres tilfælde er det aidonline. Det er min ret og deres ret. Du har ret over din server. Det vil sige, at du bl.a. har mulighed for at blokere for mig, hvis jeg ikke vil se dine reklamer. Det er FULDSTÆNDIG i orden. Men browseren er min. Og derfor må jeg selv bestemme hvad jeg vil se i den. Jeg må også selv bestemme farver/skrifttyper/skriftstørrelse osv. osv.

Computeren (hardwaren) er din. Softwaren har du lov at bruge, men dermed ikke din egendom. Du må fx ikke sælge IE eller lave om på den.

Om du som bruger må ændre i det du henter fra en hjemmeside kan diskuteres og er blevet diskuteret meget. Dog tvivler jeg på at det er brugerne som er den "onde" i den her sammenhæng. Prøv et øjeblik at se bort fra hvad brugerne gør og se istedet på hvad AidOnline gør. Det er oprettet et selskab som driver en forretning. Det er det firma (AidOnline) der er interessant og ikke brugeren / de besøgende på websites. PeterP mener du seriøst at de har lov til at lave en forretning hvis eneste funktion er at oveskrive reklame på hjemmeside de ikke selv ejer eller har rettigheder til?

Tilmeldt 4. Jun 09
Indlæg ialt: 17
Skrevet kl. 18:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej venner,

@investerkapital - Jeg tror du har ret i, at jeg ikke vinder sympati herinde, og jeg vil derfor begive mig hjem til familien og fejre Grundlovsdag. Selvom størstedelen af bidragsyderne virker meget kompetente, synes jeg nu nok det er lidt énsidigt. Da SEO debatten rasede var jeg én af dem der forsvarede jer mest, på trods af at jeg aldrig har haft en aktie i den verden. Tilsvarende har jeg ingen aktie i aidonline, og bruger det ikke selv. Debatten er rent principiel fra min side, og derfor har jeg et godt udgangspunkt for at forholde mig rationelt til den interessante debat. Der var i sin tid mange der følte sig truet af SEO, og tog økonomiske tab på den konto. Men det er nu engang nettets vilkår, og dem forsvarer jeg.
Ha' en dejlig Grundlovsdag - og husk, at det netop er i dag at vi fejrer det frie initiativ, ytringsfriheden og selvbestemmelsesretten. Individdets ret vel at mærke.

@mikkel - som sagt har du ofte imponeret mig med din viden og saglighed, og du gør det igen. Jeg har ikke samme indsigt som du, i juridiske forhold. Og hvis aidonline strider mod lovgivningen vil det komme for en dag. Jeg tvivler dog på, at en domstol vil dømme mod individdets ret til at bestemme over hvad værdien af ens egen opmærksomhed skal bruges til. Men lad nu det ligge.
Jeg synes dog det er påfaldende, at Firefox selv opfordrer deres brugere til at installere Adblockplus - eller i hvert fald tilbyder det, om man vil. Dette produkt, som jeg er den skyldige bruger af, blokerer ligeledes for reklamer på nettet, og står således for skud i forhold til alle de anslag der her rettes mod Aidonline.
Igen - tak for saglig debat, og ha' en dejlig Grundlovsdag.

Indtil videre kan vi enes om at være unenige. Jeg ser frem til yderligere diskussioner, som forhåbentlig kan skabe nye kreative løsningsmodeller.

Med venlig hilsen Peter

Tilmeldt 7. Jan 06
Indlæg ialt: 234
Skrevet kl. 18:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Det kan ikke siges mere enkelt end Mikkel lige har gjort! Og hvis nogen ikke kan eller vil forstå problematikken, vil det være fuldstændig formålsløst at fortsætte diskussion med vedkommende.

På den ene side må forbrugeren acceptere afsenderens ret til eksklusivt at bestemme hvordan hans indhold præsenteres. (ophavsret)

Og på den anden side kan aidonline ikke markedsføre sit "produkt" på bekostning af andre. (markedsføringsloven)

Dette handler ikke om personlig frihed til at se hvad man selv vil se, eller hvad disse folk nu ellers finder på af latterlige undskyldninger.

Tilmeldt 4. Jun 09
Indlæg ialt: 17
Skrevet kl. 18:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Michael,

Det her er mit sidste svar for i dag. Både kone og unger hiver i mig :)
Ja - det mener jeg bestemt! Ligesom jeg mener, at det er i orden at lave en forretning på at drive SEO virksomhed.

Med venlig hilsen Peter

Go' Grundlovsdag!

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9684
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 18:58
Hvor mange stjerner giver du? :

> Jeg tvivler dog på, at en domstol vil dømme mod individdets ret til at bestemme over hvad værdien af ens egen opmærksomhed skal bruges til.

Peter, jeg har sagt det en del gange til - men jeg siger det gerne igen: Det er IKKE det der er tale om her! Det er ikke det DU gør men det som AidOnline gør der er under anklage. Det er AidOnline der bliver slæbt i Fogedretten på mandag af FDIM - ikke dig. Det er da ikke så svært at forstå, vel?

Dertil kommer så, at det du gør ikke har noegt at gøre med din opmærksomhed eller hvad du vælger at kigge på, men hvad de ÆNDRER på. Og det er noget helt andet. Du må gerne lukke øjnene når du går ind på Amino.dk - men Ophavsretsloven beskytter Amino mod at du ændrer på det du får. Kan du ikke lide det, må du bare lade være med at modtage det. Så enkelt er det faktisk

 

Side 40 ud af 60 (598 indlæg)
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere