Hvis vi forholder os til ejerkredsen bag ReFocus og Cloaking-System, så forholder det sig sådan et to ud af de fem ejere af Cloaking-System også ejer et reklamebureau (ReFocus) sammen med en tredje. Jeg er selv blandt de tre ejere af Cloaking-System, som ikke har interesser i ReFocus.
At man har en profil her på siden, er langt fra det samme som at man nødvendigvis er aktiv eller besøger den. Jeg selv har haft en profil næsten siden starten, men har ikke været på Amino de sidste fem måneder.
Da jeg ikke har noget at gøre med ReFocus, synes jeg det er lidt træls, at der ikke skelnes mellem de to virksomheder i denne debat.
Især har jeg meget lyst til at sagsøge Webkeglen for at sprede konkursrygter om min virksomhed. Hvis jeg ikke har bedre at give mig til om fjorten dage, og firmaet stadig står (det gør det), kan det da være jeg gør. Jeg håber i såfald at du er mand nok til selv at ligge navn til det bål du har startet, selvom du for tiden nyder at tilsvine konkurrerende virksomheder anonymt.
Jeg synes det er meget beklageligt, at en konkurrent på den måde prøver at så tvivl om Cloaking-System, selvom han i selv samme indlæg gør opmærksom på at hans kilde ikke har noget udestående med Cloaking-System. Uden at være jurist, så må det sgu være grov bagvaskelse og strafbart.
Hvad angår daglig kundekontakt, så er det ikke noget jeg har med at gøre, ligesom jeg heller ikke sidder på kontoret til hverdag. I modsætning til hovedparten af de andre, arbejder jeg ikke fuld tid på projektet. Så spørgsmål om konkrete sager, kan jeg kun undtagelsesvis hjælpe med.
Jeg ved at kundernes abonnement bliver forlænget, i det omfang cloaking-domænet ikke har været indexeret. Det må alt andet lige være en fair kompensation, i en branche hvor kun de brodne kar giver garantier.
Når jeg hurtig læser debatten igennem, virker det til at den primært består af to dele:
1) Webkeglen som gør et stort nummer ud af, at blæse en sag op, som han ikke har noget med at gøre. Han prøver at få det til at lyde som om, at kundernes hoveddomæne er røget ud, selvom det ikke er tilfældet. Påstår at Cloaking-System går er ved at gå konkurs, selvom hans kilde udtaler sig om et helt andet firma.
Hele vejen igennem, fremlægger han informationer på så fejlagtig en måde, at det kun kan være med fuld overlæg.
2) En meget tålmodig kunde, som skulle have ringet forgæves ikke mindre end 173 gange. Det er selvfølgelig beklageligt. Jeg ved dog at han i hvert fald er indexeret på nuværende tidspunkt.
Nu kan jeg ikke huske, om det var Dimsedut jeg snakkede med den 11. oktober, i såfald hat han fået af vide, at perioden ligges til i den anden ende. Det er selvfølgelig ikke så optimal som at få resultatet nu. Så længe det er Google der bestemmer, er det dog det bedste vi kan tilbyde.
Hvad Webkeglen angår, så håber jeg folk er i stand til at gennemskue hans agenda og manglende troværdighed udfra den måde han fremlægger tingene. Hvad Dimsedut og andre kunder angår, så er jeg sikker på, at vi finder en løsning, som alle parter kan være tilfreds med.
Jeg vil dog gerne mane til besindighed, da en side ikke bliver indexeret øjeblikkeligt, er der ikke grund til at kontakte os flere gange dagligt for at følge op på hvordan tingene går (når man er kommet igennem) - det tager kun tid. Tid der kunne blive brugt på at få jeres sider indexeret og forbedret produktet.