Har du nogen idé om hvor mange personer en Team Manager har under sig? Ikke så meget salgsmæssigt, men mere i relation til hvor mange man er "produktansvarlig" overfor.
Er Team Manageren en der bliver det grundet succes eller en der speicelt udpeges til funktionen? For reelt set er der folk der er gode til at undervise som er forfærdelige sælgere og omvendt osv..
Her skal du nok have fat i Martin eller MVM - for min viden om det organisatoriske er stadig begrænset - men nu får du lige, hvad jeg selv tror jeg ved... :-)
Da jeg startede sidste år, var firmaet kun 1 mdr. gammel - men der var allerede flere teams i DK.
Mit personlige bud er, at et team primært opstår ved, at en gruppe af personer går sammen og beslutter sig for at lave et team.
Hvis en af disse personer i forvejen har erfaring fra networking - eller måske erfaring med produkterne, så bliver vedkommende "udnævnt" til Team Manager - og det gøres jo helt automatisk ved, at denne person er den første i teamet der opretter sig som forhandler, da han så vil være øverst i dette team.
Alternativt kan man også "invitere/rekruttere" en manager ind i et eksisterende team, ved at tilbyde personen en plads højere oppe - f.eks. lige under den eksisterende Team Manager, eller "i midten" af niveauerne - hvorved teamet så deles mellem den eksisterende manager og den nye. På den måde får vedkommende jo adgang til eksisterende omsætning - men mod at han/hun så videreudvikler teamet.
Endvidere lægger kompensationsplanerne jo også op til, at når du omsætter for en vis størrelse, så påtager du dig rollen som manager - for de forskellige niveauer hedder jo netop altid noget med Manager, Team Leader, Silver manager etc.
(Martin - MVM: Er disse ovenstående antagelser korrekte?)
Er det ikke sådan, at hvis man når dertil at man som hovedansvarlig får den information, så har personen allerede tilført en eller anden form for skade? Er det noget man accepterer eller noget der medfører eksludering?
Det jeg primært tænker på er pressen. Hvis nu en forhandler f.eks. skriver på sin hjemmeside, at et kosttilskud kan helbrede dit og dat - så risikerer han at få både fødevarestyrelsen, forbrugerrådet og Ekstra Bladet på nakken. Og hvis det er Ekstra Bladet - så kan du være sikker på, at det ikke er FORHANDLEREN de går efter - men hele firmaet, og der vil ikke blive sparet på ordet: pyramide - i den artikel! ;-)
I det tilfælde vil du som den primære ansvarlige i det mindste have forsøgt at dække dig ind, hvis du kan fremvise retningslinjer, der klart tager afstand fra denne markedsførings-metode.
Det andet problem er salgsmetoderne - her mener jeg man som firma kan gøre meget. F.eks. ved at sørge for, at nye forhandlere bliver sat ordentligt ind i markedsføringsloven omkring vennehvervning, falsk markedsføring og dørsalgsloven.
Man kan formodentlig "redde" den ved at genskabe tilliden til kunden som i ethvert andet køb/salg scenaire, men det er jo ikke noget man over tid kan acceptere gentager sig.
Jeg har 3 ord til dig: Henning og Mikkel 
Altså med andre ord - nogen gange kan den ikke reddes. :-)