Profil for Tommy Nitz

@Martin, hvornår er man så efter din mening berettiget til at føle sig som en del af de rigtige / ægte fattige?

@TT Tekstforfatter, jeg kunne ikke være mere enig. Jeg har ellers altid synes om ham, men det her fjerner al respekt fra min side.

Desværre er det bare meget normalt at sige "jamen der er så mange der har det værre end dig", så lad være med det ynk. Problemet er bare at hvis det regel faktisk skulle fungere, så ville der i realiteten kun være en person i hele verden der havde det skidt nok til at måtte sukke opgivende. Den person ville selvfølgelig så også have en god grund til at ynke går jeg ud fra.

Selvfølgelig kan man ikke forvente at få julehjælp med et rådighedsbeløb på 12.000,- kroner pr. måned. Men tiderne hvor man alle selv var skyld i at ende på kontanthjælp er forlængst forbi og der er forskel på hvad staten accepterer som en udgift og hvad der reelt findes af udgifter i en familie, så de 12.000,- kr. kan meget vel bare være på papiret og ikke en virkelig situation.

Med venlig hilsen

Tommy

Det er da godt nok ikke rart for Mikael Rasmussen, hvis der ikke skal mere end sådan en konkurrence til for at forarge ham.

Af alle de konkurrencer man hører om nu til dags, er det her da en af de mere harmløse og desuden afholder HifiKlubben mesterskab i filmkigning hvor sidste års vindere vist formåede at holde sig vågne i 73 timer.

Nu er jeg ikke den sportsudøvende type, men jeg kan da ikke forestille mig ret mange kampe / turneringer hvor det ikke tager et par dage at komme ovenpå igen ... måske ikke mange, MANGE dage, men stadig! :o)

@Thomas

Jeg er så absolut heller ikke på den galaj, men til gengæld er jeg på den der siger at en del er systemets egen skyld. 

Jeg siger ikke at Marian (som "gimpen" hedder....) hører til dem der gør systemet noget godt, eller dårligt for den sags skyld, for jeg kender kun til sagen fra artiklen, men vi er ilde stedt hvis der ikke skal flere til end et par stykker med dårlig moral for at ødelægge hele systemet.

De mennesker der er i dagpengesystemet er ledige, jeg er lidt i tvivl om hvordan du ønsker at de skal ændre det uden at sætte deres dagpengeret på spil.

Jeg ved ikke om du selv har prøvet at være på dagpenge? Jeg har prøvet det og jeg har undervist og snakket med mange der var i systemet. 

Tragisk nok er historierne enstemmigt at du fra dag et bliver sat under overvågning og ikke har andre muligheder end at makke ret ud fra hvad systemet mener er bedst for dig. Det er yderst få, hvis overhovedet nogen, jeg kan komme i tanke om som ikke har haft følelsen af at blive taget som værende dovne hunde der ikke ville gøre noget som helst for at få et arbejde, fra det øjeblik de melder sig ledige.

Hvis du starter med at miste dit arbejde og derefter mere og mere af dit selvværd, så ryger lyst til at starte en revolution desværre ret hurtigt i samme retning som selvværdet.

Jeg siger på ingen måde at systemet skal ændres til at være en gavebod så alle med tunge dyner kan gå derhjemme og hygge sig kvit og frit.

Jeg siger bare, at det skal ændres fra at være til for statistikkernes skyld og til at være til for de lediges skyld.

Med venlig hilsen

Tommy

Hov, jeg troede at når man klikkede "svar" ved en kommentar, så var det til den person. Mit første Buzz indlæg, beklager!

Thomas er altså Thomas Rosenstand!

Nej Thomas, det er ikke sådan en "kælling" der ødelægger systemets muligheder for at tage sig af dem der trænger.

Systemet klarer ganske fint selv at ødelægge det for alle parter. Systemet kræver at der ansøges om x antal jobs pr. uge. Det er vist generelt 2, nogle steder flere.

Det eneste det sørger for er, at når man søger en stilling, skal man først igennem et lotteri, hvor den stakkels medarbejder der får de 400 ansøgninger i hånden, skal grovsortere.

Lad os antage at du rent faktisk ønsker den stilling du søger og ikke bare "tvangssøger" den for at beholde retten til dagpenge.

Så er du oppe imod følgende:

Lotterirunden, hvor dine kvalifikationer ikke tæller, da medarbejderen som nævnt grovsorterer og måske bare tager de 50 øverste og smider resten væk.

Det er ikke for at klandre medarbejderen, da vedkommende har en chef der sandsynligvis ikke ønsker at afsætte uanede mængder timer på denne proces.

I næste runde er man så stadig oppe imod tvangssøgere og så selvfølgelig de reelle ansøgere.

Der kommer så dine kvalifikationer etc. forhåbentligt ind i billedet.

Der er ingen udover systemet der har glæde af tvangsansøgninger - og ikke engang systemet, for de har ikke ressourcer til at undersøge ting til bunds.

Efter min mening ville det hele kunne afhjælpes hvis man ... og nu kan det godt være at jeg får hug... men hvis man lod dem der reelt ikke gider arbejde, være i fred så længe situationen er som den er og så gå individuelt ind og hjælpe dem der gerne vil hjælpes.

Tænk på alle de penge der dagligt spildes på at sende nyledige, lidtlængereledige og allerlængstledige på håbløse kurser i cv-skrivning og jobansøgningsteknikker.

Individuel sagsbehandling er den eneste vej frem (efter min mening), da det vil lette på det enorme antal ligegyldige ansøgninger som firmaerne modtager og lade reelt interesserede ansøgere komme til syne for den aktuelle medarbejder.

Så ville der også være en god sandsynlighed for at en der rigtig gerne ville have det telemarketingsjob rent faktisk fik det.

Hvad ville du selv som arbejdsgiver foretrække? En der var glad for at få det job du havde udbudt eller en der søgte og fik jobbet for man skal jo være taknemmelig for bare at få noget at stå op til?

Når det så så anderledes ud med antallet af ledige stillinger, så kan man begynde at svinge pisken over de dovne. Jeg tvivler faktisk på, at tallet af de virkelig arbejdssky elementer er så forbandet højt at det er noget der batter økonomisk.

Med venlig hilsen

Tommy

Ps. Folk bliver skam sendt på ulønnet arbejde, det hedder bare aktivering i stedet for kahytsjomfru og foregår på almindelige arbejdspladser landet over. :)