Vil ikke arbejde for 120 kr. i timen

Nu har jeg personligt prøvet at arbejde som telemarketing-sælger i 6 måneder, og det er uden tvivl det mest utaknemmelige job, jeg nogensinde har haft det uheld at stifte bekendtskab med. 120 kr. før skat? Nej, det er ikke noget nær nok for det utaknemmelige job.

Og så som 51-årig!? Selv var jeg 39, og det var fandme ikke fedt, ikke mindst taget i betragtning af mine komepetencer.

Umiddelbart få man næsten fysisk ondt af at læse om hendes misbrug af velfærdssamfundet, men det er da trods alt positivt at hun står frem - så kan alverden se, at den er rivende gal.

At telemarketing så kan være fuldstændigt dødssygt er ingen undskyldning. Der er mange her i verden, som må leve med det, der er langt, langt værre.

Det må være en fejl i dagpengesystemet hun udnytter, for selvfølgelig skal hun tage et job og være til rådighed for arbejdsmarkedet.

Jeg ville være millionær hvis jeg fik 120kr i timen for det jeg har lavet de sidste 6 år.

Nu har jeg også været telemarketing ansat en overgang - og nej, det er da ikke specielt spændende, men det er godt nok heller ikke iorden at vi andre betaler for hende, på baggrund af hun ikke gider arbejde for 120,- i timen!

Det er sygt at læse. Jeg kender rigtig mange her i Sydamerika, som altså er middelklassen herovre, der hellere end gerne ville tage til Danmark for at arbejde røven ud af bukserne for 120 kr. i timen. Og så sidder der en snot forkælet puta (må hellere sige det på spansk ;-)), som føler sig hævet over 120 i timen og derfor lader os andre betale?

Er det den slags mennesker, jeg skal betale for over min skattebillet? Er det de "fattige" mennesker vi snakker om i Danmark? Mon ikke bare vi skulle fjerne det dagpenge-lort fuldstændig, og give folk et los i røven?

Jeg skal ikke blande mig i hendes holdninger. Men hun er jo komplet idiot at stå frem med det i pressen. Hun mister sine dagpenge lige så snart AF høre om dette.

Det undrede også mig, at hun vælger at stille sig frem på den måde. Gad vide hvad hun egentlig havde tænkt sig at opnå? Jeg vælger at tro at hun er blevet lovet at indslaget drejer sig om et eller andet, og at TV2 så har valgt at klippe det, så det passer ind i deres vinkel. For ellers giver det ikke meget mening.

Men bortset fra det, kan jeg egebtlig godt forstå hende. Hvorfor skulle hun dog knokle bagdelen ud af bukserne, hvis hun kan få det samme for at gå derhjemme? Ikke at jeg er enig i hendes beslutning, men jeg kan egentlig godt forstå hende.

Jeg kender ikke meget til dagpengesystemet, men noget tyder på at det burde laves om. Hurtigt.

Jeg synes nu ikke at man skulle ændre dagpenge systemet. Det fungere fint og giver folk en fornemmelse af sikkerhed. Der vil altid være nogle som hende. Men de få andre tanker når de kommer ind i anden dagpenge periode, hvor bissen bliver skruet på. Så tror jeg gerne hun vil ud at arbejde igen :) 

Okay. Jeg synes også at have have hørt at det ikke skulle være så sjovt at være på dagpenge, og det kunne jeg ikke helt få til at hænge sammen med denne historie :o)

Men hvor lang er første periode? De siger at hun har været på dagpenge siden januar. Det er lang tid synes jeg.

Jeg mener det er 3 måneder. Det var det i hvert fald den gang jeg underviste dagpenge modtager.

Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og du skal sende 2 ansøgninger om ugen. Det er kravene. Efter 3 måneder, når du er under 30 år, bliver du sendt i aktivering. Det er noget længere tid, når man er over 30.

Så er hun åbenbart ligeglad med hvor meget de skruer bissen på :o)

Nå, men der vil sikkert altid være enkelttilfælde uanset hvad det drejer sig om, Så lad os håbe at dette er sådan et, og at der bliver fundet en fornuftig løsning, så det kan svare sig at tage et arbejde. Men det er sikkert svært, da dagpengene - som du er inde på - skal være en sikkerhed.

Jeg ved som sagt ikke hvordan det er i dag. Men jeg tror næppe på at du ikke bliver på tvunget aktivering og div. kursus bare fordi du er over 30 år.

Det siger jeg heller ikke, men reglerne er helt sikkert anderledes.

Jeg vil hellere end gerne være med til at betale til de mennesker, der vitterligt ikke kan få et job. Men at betale til en doven kælling, som føler sig overkvalificeret, det er for groft! At der er tale om et job indenfor telemarketing, er overhovedet ingen undskyldning, der findes værre jobs end det og hun kan jo sagtens søge andre jobs imens. Det er typer som hende der er med til at ødelægge hele vores velfærdssystem - Føj!

Hun skulle skamme sig... Andre kæmper for at finde et arbejde og er villig til at gøre næsten hvad som helst for at få det, hun havde et arbejde men vælger at misbruge systemet fordi hun er doven.

Det er holdningen det er galt med her, der skal en helt anden holdning til i samfundet før dette kan ændres, det er ikke et spørgsmål om penge, men om holdninger !!

Jeg vil sige så meget, at seriøse arbejdssøgere får et ekstra spark i røven når man bliver sendt på jobsøgningkursus. 
Jeg har aldrig prøvet noget så sjæleknusende og nedværdigende i mit liv.

Jeg valgte så at arbejde freelance istedet for at tage et hvilket som helst arbejde, så jeg kunne bruge de kompetancer jeg nu engang var god til.

Det er selvfølgelig ikke alle der har en ekspertise som kan bruges til freelance arbejde, men så havde jeg nok taget det første og bedste. 

Problemet er at der kun er 1/10 (ud fra min erfaring) på sådanne kurser som ser det som en øjenåbner. Resten er der for 2.-3.-4. gang fordi de skal aktiveres. Og det er disse mennesker der gør at man selv ønsker at komme i arbejde med det samme.De laver ikke andet fra de møder om morgenen til de går om eftermiddagen end at brokke sig, især i pauserne hvor de ikke føler der er nogen risiko ved at sige hvad de virkelig mener. De mener nemlig at alle disse kurser er helt spild af tid og de bare skal lade dem passe sig selv i de 4-5 år som de kan få dagpenge og så tager de et job i et år og starter forfra, indtil de kan komme på efterlån. 

Det ironiske ved det hele er at kurserne er fuldstændig til grin og det eneste der rent faktisk giver den ønskede "skræmmende" effekt på den jobsøgende tiendedel, er de andre kursusdeltagere som fuldstændig har meldt sig ud af samfundet og mistet enhver form for selvrespekt.

Det er det at blive sat i samme bås som dem, der gør at man glemmer sine uddannelseskvalifikationer, lønønsker og jobdrømme og bare tager det første og bedste. 

Hvor ville livet da være let uden stolthed! (Den holdning har jeg dog slet ikke, netop fordi jeg har oplevet mennesker helt uden)

Føj for pokker da. Sådan en kælling ødelægger jo systemets muligheder for at tage sig af dem, der virkelig trænger til det. Send hende ud på en polsk kuldamper som kahytsjomfru uden løn!

Haha hold da op.. Det tror jeg ikke jeg skal nævne til de folk jeg møder hernede i Asien - så får de det dårligt.. I Hong Kong som i hvert fald ikke har lavere boligpriser end DKK, har en minimumsløn på ~20kr/timen, i Philippinerne tjener gode folk sjældent over 2500-3000kr/måneden.

Men HEY! Det skal nok ændre sig, galskaben kan jo ikke blive ved rent logisk!

  Jeg har selv arbejdet for ISS rengøring, nej lønnen var ikke god men jeg havde en super chef så jeg kunne få 42 -45 timer om ugen, så kunne jeg få tingene til at løbe rundt, så derfor gik min økonomi eller jeg selv ikke ned med stess selvom jeg kom fra et job til en højere løn.

Som Kim V. skriver er det der provokerer mig mest også at mange ville være dybt taknemmelige for at få bare et af de jobs hun bliver tilbudt.

Hun skulle have lov til at komme i ulønnet praktik hos denne Tyrkiske mand som er hjemløs men alligevel driver et computer værksted. Tjek lige den fede detalje hvor han jacker strømmen fra masten til venstre. billede af hjemløs PC mekaniker

Jeg syntes bestemt, der er mange der skal skamme sig og tænke på hvor mange i verden der ikke har råd til brødføde deres egen familie hver dag.

http://www.youtube.com/watch?v=NgLEClhIgX4

Hej

Nu er det jo ikke enestående.

Og problemet er at mange kun tager arbejde for at komme på dagpenge.

Men selvfølgelig kan vi snakke om at lønnen er for lav, eller at dagpengene er for høje. Men nu har det aldrig været meningen at dagpenge skal være en leve vej, sådan at man kan få sine luksus job, men sikre en i kortere perioder, sådan at man ikke skal gå fra hus eller hjem.

Men desværre er vi blevet et samfund, hvor vi uddanner folk til arbejdsløshed, og egentligt er det her det reele problem er. For man kan altid snakke side op og ned om at en person burde tage det og det job. Men når man er uddannet til noget, så er man mere villig til at vil bruge sin uddannelse, for ellers har staten jo smidt penge væk. Og derfor har mange der ikke føler sig presset, desværre en god evne til at have tålmodighed.

Egentlig kan jeg godt forstå hendes, og mange andres valg. Men selvfølgelig kan jeg ikke selv være sådan. Men at svine personer til, er for mig lidt at gå over gevind.

Det er lidt ligesom kloakmesteren siger, at han kunne bruge flere, for at tjene mere. Men han er så heller ikke villig til at betale det som det koster at have en ny ansat. Men på den anden side, så er problemet jo reelt også at man som arbejdsløs, jo ikke har nogen værdi. Og jo længere man går arbejdsløs, jo mindre bliver man værd. Da man så ikke er i den fysiske form, man er ikke van til at tænke i de faglige baner osv. Men problemet er jo netop også at når man så vælger en anden faggruppe for at tjene penge, så vil man typisk også blive afvist af HR afdelingerne,  fordi at man jo netop ikke er i sit faglige miljø, og derfor kan mangle den kompetance. Eller at man skal omprogrammere en person sådan at de passer ind i fagligheden igen.

Der er mange ting der spiller ind, og den gamle holdning med at et arbejde er bedre end ingen, har mange virksomheder desværre øddelagt for dem selv.

/Kenneth

REMY DK

"Men hun er jo komplet idiot at stå frem med det i pressen. Hun mister sine dagpenge lige så snart AF høre om dette."

Den samme tanke havde jeg - Og så slog det mig: Er hun nu videre i systemet, og kan derfor nu trygt bidrage med en provokerende historie? 

Mvh. John

Dumme svin. Så kort kan det siges.

Hun virker ekstrem arrogant.. Puha, men som det tidligere er nævnt, er det jo langt fra et enestående tilfælde. Der er mange danskere der hellere end gerne vil ligge hjemme i sofaen! Danmark låner hvad? Omkring 2-3 millioner i timen døgnet rundt, for at kunne holde den danske velfærd på nogenlunde det samme niveau. Så hjælper det ikke ligefrem på det, at nogle mennesker, som denne kvinde feder den af derhjemme.. Det samme gælder mange kontanthjælpsmodtagere (kender selv en del), der bare tuller rundt og drikker bajere, og ja, så er de i aktivering, men takker alligevel nej til "de beskidte jobs" - hvordan det kan lade sig gøre, begriber jeg ikke!

Tja, der er jo nok en anden, der bliver glad for hendes aflagte job. Da jeg engang arbejdede i telemarketing, fik jeg kun 85 kr. i timen eller så. Desuden fik jeg at vide, at jeg ikke tjente mine penge hjem, selvom jeg ringede konstant. Det var et autokaldsystem, og sommetider er folk uheldigvis bare ikke hjemme. Måske kunne branchen selv gøre en del for at blive bare en anelse mere attraktiv. Rædselsfuldt job.

Og nu kigger Mette Frederiksen så på det. Og det hun kommer tilbage med bliver. "Ja, det er rigtigt, for nogle kan det ikke betale sig at går fra passiv forsørgelse til det aktive arbejdsmarked. Derfor foreslår vi at der bliver indført en minimumsløn på 150,- for at øge incitamentet for at arbejde."

For det er jo helt utænkeligt at det er dagpengene og kontanthjælpen (især når/hvis de fjerne loftet) som er for høje.

 Man kan altid diskutere satser og virkningen af at sænke og hæve satser. Men mig bekendt mangler der altså ikke ligefrem ansøgere til jobbene - tværtimod. Det er meget typisk, at når man har en uddannelse, vil man næsten hellere have 100 kr. i timen for at bruge den end 200 kr. for noget andet. Det er vel også, som det skal være, ellers smider man jo de dyre uddannelser efter folk til ingen nytte.

Næste gang der rejser sig et folkekrav om udviddelse af antal pladser på et eller andet studie, så bør de folkevalgte have rygrad nok til at afvise de ønsker om flere optagelser, som man med nogenlunde sund fornuft kan forudse, at der ikke vil være arbejde til efter endt uddannelse.

De mange ledige med lange uddannelser er jo en af bieffekterne af, at der er oprettet en hulens masse videregående uddannelsespladser, efter at mange er blevet afvist på deres ønskestudie.

Når så de alt for mange med den lange ønskeuddannelse, kommer ud i virkeligheden og opdager, at der ingen jobs er til dem, som passer til den uddannelse, de har fået.. ja, så sidder nogle altså og venter på, at ønskejobbet falder ned fra himlen til dem - og afviser alle andre typer job som værende under deres standard eller uønskede.

Faktisk viser en undersøgelse fra KUA, at akademikere er mere ivrige efter at få job, de søger bredere og er villigere til at rejse længere efter job end næsten alle andre grupper på arbejdsmarkedet.

Desuden er det jo lidt absurd at skyde skylden på, at der er oprettet forkerte uddannelser. Det er muligt, at der også er det, men konen har jo 25 års erfaring inden for sit område. Det er ret svært at se så langt ud i fremtiden, når man vælger uddannelse.

Her før krisen begyndte, viste det sig også, at humanisterne faktisk fik ret godt fodfæste på arbejdsmarkedet, også i mange brancher, hvor de ikke plejede at komme.

Nej Thomas, det er ikke sådan en "kælling" der ødelægger systemets muligheder for at tage sig af dem der trænger.

Systemet klarer ganske fint selv at ødelægge det for alle parter. Systemet kræver at der ansøges om x antal jobs pr. uge. Det er vist generelt 2, nogle steder flere.

Det eneste det sørger for er, at når man søger en stilling, skal man først igennem et lotteri, hvor den stakkels medarbejder der får de 400 ansøgninger i hånden, skal grovsortere.

Lad os antage at du rent faktisk ønsker den stilling du søger og ikke bare "tvangssøger" den for at beholde retten til dagpenge.

Så er du oppe imod følgende:

Lotterirunden, hvor dine kvalifikationer ikke tæller, da medarbejderen som nævnt grovsorterer og måske bare tager de 50 øverste og smider resten væk.

Det er ikke for at klandre medarbejderen, da vedkommende har en chef der sandsynligvis ikke ønsker at afsætte uanede mængder timer på denne proces.

I næste runde er man så stadig oppe imod tvangssøgere og så selvfølgelig de reelle ansøgere.

Der kommer så dine kvalifikationer etc. forhåbentligt ind i billedet.

Der er ingen udover systemet der har glæde af tvangsansøgninger - og ikke engang systemet, for de har ikke ressourcer til at undersøge ting til bunds.

Efter min mening ville det hele kunne afhjælpes hvis man ... og nu kan det godt være at jeg får hug... men hvis man lod dem der reelt ikke gider arbejde, være i fred så længe situationen er som den er og så gå individuelt ind og hjælpe dem der gerne vil hjælpes.

Tænk på alle de penge der dagligt spildes på at sende nyledige, lidtlængereledige og allerlængstledige på håbløse kurser i cv-skrivning og jobansøgningsteknikker.

Individuel sagsbehandling er den eneste vej frem (efter min mening), da det vil lette på det enorme antal ligegyldige ansøgninger som firmaerne modtager og lade reelt interesserede ansøgere komme til syne for den aktuelle medarbejder.

Så ville der også være en god sandsynlighed for at en der rigtig gerne ville have det telemarketingsjob rent faktisk fik det.

Hvad ville du selv som arbejdsgiver foretrække? En der var glad for at få det job du havde udbudt eller en der søgte og fik jobbet for man skal jo være taknemmelig for bare at få noget at stå op til?

Når det så så anderledes ud med antallet af ledige stillinger, så kan man begynde at svinge pisken over de dovne. Jeg tvivler faktisk på, at tallet af de virkelig arbejdssky elementer er så forbandet højt at det er noget der batter økonomisk.

Med venlig hilsen

Tommy

Ps. Folk bliver skam sendt på ulønnet arbejde, det hedder bare aktivering i stedet for kahytsjomfru og foregår på almindelige arbejdspladser landet over. :)

Hov, jeg troede at når man klikkede "svar" ved en kommentar, så var det til den person. Mit første Buzz indlæg, beklager!

Thomas er altså Thomas Rosenstand!

Tja Tommy - jeg er ikke på den galej, der konsekvent siger, at det meste er "systemets skyld". Så der bliver vi ikke enige. Systemer ændres af de mennesker, der er i dem, og når nogle af dem har en så ekstremt arrogant holdning og dårligmoral som hende gimpen her - ja så ser det skidt ud.

Det er selvklart ikke rimeligt ikke at ville arbejde for 120 kr i timen og i stedet bare hæve dagpenge. Men det lyder på jer som om det er de arbejdsløse, som (næsten) over een kam er nogle nasserøve og egentligt burde skydes, få 'kassen' smækkes i og hvad ved jeg. 

Jeg synes også hendes udtalelser er provokerende, men hun er langt fra alene med sin indstilling.

Hvad med den selvstændige, der starter forretning uden meget andet end sin gode vilje at basere forretningen på. Og som efter 1-2 år går nedenom og hjem - skatten betaler en pæn del af underskuddet. Det er da lige så foragteligt? Eller hvad?

Eller landmanden, der har belånt sin gård op til over skorstenen for at investere i nyt produktionsapparat, men uden chance for at betale tilbage - han vælger også at gå konkurs efter først at have jongleret ejendommen rundt mellem familiemedlemmer. Den gruppe får så vidt jeg ved også en pæn del af samfundets samlede ressourcer.

Eller folk, som efter endt skolegang og uddannelse her i landet (som de har fået gratis) smutter til udlandet for at slippe for at betale skat her i landet? De har da også kostet? Er det ikke også foragteligt?

Selv tror jeg, at man som menneske har det bedst, hvis man kan - og vil - yde noget til samfundet, og omvendt, når man har brug for det, kan regne med støtte. Der vil vel altid være nogen, som går til grænserne? Jeg har kendt en del igennem tiden inden for de forskellige grupper, jeg har beskrevet ovenfor. Men de færreste af disse var faktisk særligt tilfredse eller - hvis man tør blive lidt højstemt - særlig lykkelige. Jeg går ihvert fald i mit stille sind og er helt tilfreds med, at jeg ikke selv har det sådan.

Godaften :-)

@Thomas

Jeg er så absolut heller ikke på den galaj, men til gengæld er jeg på den der siger at en del er systemets egen skyld. 

Jeg siger ikke at Marian (som "gimpen" hedder....) hører til dem der gør systemet noget godt, eller dårligt for den sags skyld, for jeg kender kun til sagen fra artiklen, men vi er ilde stedt hvis der ikke skal flere til end et par stykker med dårlig moral for at ødelægge hele systemet.

De mennesker der er i dagpengesystemet er ledige, jeg er lidt i tvivl om hvordan du ønsker at de skal ændre det uden at sætte deres dagpengeret på spil.

Jeg ved ikke om du selv har prøvet at være på dagpenge? Jeg har prøvet det og jeg har undervist og snakket med mange der var i systemet. 

Tragisk nok er historierne enstemmigt at du fra dag et bliver sat under overvågning og ikke har andre muligheder end at makke ret ud fra hvad systemet mener er bedst for dig. Det er yderst få, hvis overhovedet nogen, jeg kan komme i tanke om som ikke har haft følelsen af at blive taget som værende dovne hunde der ikke ville gøre noget som helst for at få et arbejde, fra det øjeblik de melder sig ledige.

Hvis du starter med at miste dit arbejde og derefter mere og mere af dit selvværd, så ryger lyst til at starte en revolution desværre ret hurtigt i samme retning som selvværdet.

Jeg siger på ingen måde at systemet skal ændres til at være en gavebod så alle med tunge dyner kan gå derhjemme og hygge sig kvit og frit.

Jeg siger bare, at det skal ændres fra at være til for statistikkernes skyld og til at være til for de lediges skyld.

Med venlig hilsen

Tommy

Haha, forståligt nok :-)

De skulle bare vide hvor mange håndværkere der ikke ville arbejde til den pris, men så hellere gå hjemme på dagpenge, og lave sorte penge ved siden af.

Jeg kan slet ikke se hvad der er galt. Hvis hun har optjent retten til dagpenge efter 1 år hos dette telemarketingsfirma. Hun siger så op fordi jobbet stinker, og får dagpenge. Efter at have været i karantæne i 5 uger (mener det er sådan det er). Kan ikke se hun ikke har været til rådighed????...Hun er vel ikke nået til det tidspunkt hvor hun bliver sat i aktivering, som er efter 9 måneder fordi hun er +30 år.

Er selv på dagpenge, og går nu og glæder mig til at blive sat i aktivering bare for der sker noget, har gået i 15 måneder. Er uddannet ingeniør og merkonom...og jeg kan ikke finde noget at lave. Har også søgt udenfor mit felt!!!!, der er åbenbart så lidt jobs at jeg ikke engang kan komme i aktivering.

RETTELSE: Læste nu ude i siden hun ikke havde sagt sit job op. Hun var freelance på det job der og kunne ikke få flere timer. Men altså man skal søge 2 jobs om ugen. Og man søger jo naturligt et job som lyder spændende og med en løn der er til at leve med. Så kan ikke se hvordan man skal kunne blive pålagt et job med en dårlig løn. Jeg er ikke blevet pålagt at søge nogen særlige stillinger mens jeg har modtaget dagpenge.

Det var godt, der kom en god læser på banen. Så viser det sig i endnu en debat, at der ikke er så meget at forarges over. Men jeg misunder dig ikke din situation. Hvis jeg var dig, ville jeg søge alle relevante erfaringer - også selvom jeg skulle arbejde gratis eller meget billigt. Din erfaring afgør, hvilket lønnet job du senere får, og det er som regel bedst, hvis du selv finder vej.

Det er lidt komiskt dette her langer man ud efter folk der ikke vill tage telemarketing-jobs.

Men andre steder på dette forrum langer man ud efter telemarketingsælgere, og kommer med tips om hvordan man blir fri for dem.

Vi lever i en tid, hvor der skal spares alle steder. Et af stederne kunne være at fjerne muligheden for dagpenge, hvis man selv siger sit job op. Jeg vil hellere betale for en længere periode til dem der vitterligt ikke kan få arbejde, end betale til nogen der ikke lige gider det job de allerede har.

Hun har jo ikke selv sagt sit job op, hun kunne ikke få flere timer. Synes du virkelig, at man som arbejdsgiver skal kunne udsætte sine ansatte for alt, fordi de ikke tør sige op?

Man kan da bare have 3 måneders dagpenge,  har man så ikke fundet noget job,  så er det bare ærgeligt.

"Man kan da bare have 3 måneders dagpenge,  har man så ikke fundet noget job,  så er det bare ærgeligt."

Og hvis man som jeg har betalt til en A-kasse i 30 år, skulle jeg så gå fra hus og hjem efter 3 måneders evt. arbejdsløshed ?

Hop du hellere under dynen igen.

Mvh. John

john:

Det bliver sagt i debet vdr dagpenge at stramninger motiverer folk til at søge mere bredt.

Som det er nu så tillader systemet en vis kræsenhed.

Og ellers er tonen at de arbejdsledige ikke gider at finde sig et job

Jeg har svært ved at finde forargelsen. En kvinde med en lang uddannelse og 25 års erfaring inden for sit felt siger, at hun ikke ønsker sig telemarketingjob til 120 kroner i timen. Mange er for resten ret trætte af at blive ringet op med tvivlsomme tilbud. Konen har desuden ikke selv sagt jobbet op, men  har ikke kunnet få flere timer. Der står en skov af ufaglærte klar til at tage hendes job, såfremt tonen på arbejdspladsen bare er nogenlunde udholdelig. Mange i hendes situation arbejder fx i offentligt løntilskudsjob for dagpengene, så arbejdsgiverne har alle muligheder for at være kræsne i øjeblikket.

Hendes store forbrydelse er tilsyneladende, at hun tillader sig at have en holdning til, hvad hun ønsker at søge fremover. Det har jeg svært ved at forstå. Hun kan givetvis gøre meget større nytte andre steder.

Det er skræmmende, så kort der er til lynchstemning. Mange af os - undertegnede også - fik ikke engang læst historien ordentligt, før vi havde dannet os en mening.

"Det bliver sagt i debet vdr dagpenge at stramninger motiverer folk til at søge mere bredt."

Det er rigtigt. Jeg er selv i aktivering nu og jeg vil love dig for det er motiverende. Desværre er det ikke motiverende fordi det er et side godt kursus, konsulenterne er inspirerende eller noget i den dur, men simpelthen fordi det er så håbløst ringe og sygt at være der.

Vi skal søge mere bredt, tænke i andre baner osv., men man skal jo ikke bare søge for at søge. Det vil der ikke komme godt ud af, for nogen parter (folk der vil have jobbet, folk der ikke vil have jobbet, arbejdsgiver).

Mark:

Man ska søge jobs for at få dagpenge,  at det så medfører at arbejdsgivere bliver ulejliget med en masse ansøgninger er så en anden side af sagen.

Det må da også være til stor ulejlighed at have overvældende meget at vælge imellem.

louise: 

De finder folk via ansattes familje-venner eller via rekruteringsbyråer 

Men det føles underligt nå man læser om at arbejdsgivere piver over at der mangler arbejdskraft og at der ska importeres arbejdskraft, når man læser om arbejdsløshed hos feks akademikere 

Jeg kender flere arbejdsløse akademikere, og jeg kan garantere dig, at de godt gider arbejde. Strukturproblemer vil der nok altid være.

Jeg er med i et netværk af små butiksejere der startede op i april måned. Nogle af de nye butiksindehavere havde været ledige og i dagpengesystemet. Det er simpelthen utroligt hvad systemet byder de ledige, - og det spænder lige fra mistænkliggørelse til egentlig latterliggørelse.  

Læs gerne lidt på bloggen dagpengeland(.)dk 

Der er vel ikke mange der vil bruge deres nye iPhone som dørstopper eller til at røre rundt i malingen med, - bare fordi der ikke er nogen der ringer lige nu, - så hvorfor i alverden skulle man spilde dyre uddannelser?

Problemet er simpelthen at det offentlige er blandet ind i forholdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Lad arbejdsmarkedets parter stå for dagpengesystemet - lad det være en del af overenskomsterne.  

Louise:"Det må da også være til stor ulejlighed at have overvældende meget at vælge imellem."

Ja, det er det. Hvs man laver jobopslag og får ansøgere der er markant overkvalificerede til jobbet, så skal man til at vurdere, hvorfor en så overkvalificeret arbejdssøger søger jobbet. Og oftest er der ingen tvivl. Det gør de fordi de skal.

Hvis man så vælger at ansætte en af dsse overkvalificerede kandidater, er det bare et spørgsmål om tid, før de finder et job der bedre matcher deres kvalifikationer, og de derfor er væk igen. Så skal man igen i gang med at lave jobopslag, tage ansættelsessamtaler, oplære medarbejderen osv. Det er ikke noget man bare lige bruger 5 minutter på.

Hvis man er heldig går der lang tid før dette sker. Er man uheldig er det indenfor et par måneder.

Vi har for nyligt været igennem det, og de fleste af ansøgningerne var, lad os kalde det, "umotiverede" og bar tydeligt præg af, at de bare skulle søge. Og efter at have brugt meget tid på adskillige samtaler, skulle vi vælge mellem to onder: Medarbejdere der bestemt ikke overbeviste os om at de var interesserede i jobbet, eller nogen der var håbløst overkvalificerede.

Vi valgte det sidste, og krydsede fingre for at vi i hvert fald kunne have medarbejderen i et halvt år, så vi havde mulighed for at "supplere" med den rette. Ikke fordi den vi havde ansat ikke kunne bruges, han var skide dygtigtig, men fordi at vi vidste at vi havde ham på lånt tid. Der gik desværre kun to måneder før vi fik den uuandgåelige besked om at han måtte videre.

For os som virksomhed, havde det været langt mere brugbart, hvis vi kunne nøjes med at få ansøgere der havde en reel interesse i jobbet, og ikke søgte fordi de skulle. Det kan så godt være at det ville medføre 0 eller kun 1 ansøgning, men så havde vi i det mindste det at forholde os til. Det andet forløb har været utroligt tidskrævende. Og som tiderne er i øjeblikket, er der meget andet vi bør bruge tiden på.

Med hensyn til "stridens kerne" i denne tråd, kender jeg ikke så meget til mulighederne med den uddannelse hun har. Men umiddelbart virker det som om, at det kan blive svært at finde job indenfor hendes fag, hvilket 9 - 10 måneders ledighed også vidner om. Og så er tiden måske inde til at gå lidt på kompromis. Også selvom det er til gene for arbejdsgiverne :o)

Jeg kan godt lide at vi har denne sikkerhed, og det er så let for mig at sidde her og lege "dommer". Men når man ikke har formået at få et job på 9 - 10 måneder, så virker det set udefra som udnyttelse af systemet. Du skal ikke fortælle mig at hun ikke ville kunne finde et job, hvis hun ikke havde denne sikkerhed.

Men det er klart at hvis man har besluttet sig for, at det kun er jobs der matcher ens uddannelse der er gode nok, så kan det for mange mennelsker blive svært at komme i arbejde.

En akademisk uddannelse kan bruges i mange sammenhænge. Problemet er for mange, at det ikke kvalificerer at være over halvtreds - og hvis man i 25 år har arbejdet i samme branche, kommer man heller ikke let til brancheskift.

Igang:

Har man ikke fundet noget indenfor 9-10 månder så er det tid at kikke på hvorfor..

Problemet med "proforma" ansøgninger kan løses såfremt arbejdsgiverne siger fra via deres organisationer,  at nu er vi trætte af jeres pjat.