Amino Buzz er inaktiv. Vi henviser til kategorien “Iværksætternyheder” i Aminos forum. Klik her

Profil for Tommy Nitz

Profilbillede
Tommy Nitz
Aminomedlem siden: 24-08-2011
Statistik
Indsendte historier: 0 Har afgivet 0 stemmer på historier
Antal kommentarer: 15 Har afgivet 41 stemmer på kommentarer
Tommy Nitz har ikke indsendt nogle historier!
Profilbillede Tommy Nitz

@Amaris

Jeg mener at det var mig der bragte empati på banen, så hvis den er rettet mod mig, må jeg hellere svare.

Nu må du undskylde hvis jeg gentager mig selv, men dette er ubetinget den længste debat jeg nogensinde har deltaget i, så jeg har ikke helt overblik over hvad jeg tidligere har nævnt og ikke nævnt.

Jeg har ikke sagt at folk der ikke synes om at staten leger julemand, mangler empati. 

Det der gør mig vred er at flere og flere finder det i orden at sige, at folk der har problemer af økonomisk karakter ubetinget selv er ude om det og det eneste det handler om er, at folk bare skal tage sig sammen og droppe deres ynk.

Det er en holdning og en ligegyldighed overfor andres skæbner jeg slet ikke kan forlige mig med - og det er dem jeg mener der mangler empati.

Selvfølgelig er der folk der udnytter systemet, som nu med dit eget eksempel. Men det er (forhåbentligt) et fåtal og de skal, som du også selv siger sparkes bagi og igang, så ressourcerne kan bruges de rette steder.

Med venlig hilsen

Tommy

 

 

Skrevet den 29-10-2011 23:48
 
Profilbillede Tommy Nitz

@Dan @ Abcel

Grunden til at jeg gik ind i denne debat var, at jeg bliver så uendeligt døsig over den stigende tendens der er til at folk siger, at dem det kniber for i livet bare skal tage sig sammen og alt er deres egen skyld.

Al ulykke er ikke selvforskyldt. Du kan have et godt og velfungerende liv og så blive udsat for noget der gør at filmen knækker for dig. Det kan være sygdom, ulykke, skilsmisse, fyring, dårlig rådgivning etc. Det er alle faktorer der ikke er taget højde for samfundets perfekte plan hvor alt ligger åbent og ting du ikke selv er skyld i.

Nu skal du ikke tage det som en total ansvarsfralæggelse, for selvfølgelig er der nogen der tager dumme beslutninger og selv forårsager at de ender i det vi ikke må kalde fattigdom. Husk dog på at det ikke er alle.

Så næste gang du hører nogen sukke dybt over tilværelsen, så prøv at lytte til hvad deres historie er, i stedet for bare at afskrive dem som klynkere - hvis du altså ikke bare har det bedst med at beholde dem i den bås.

Jeg har ikke den gyldne løsning på hvad samfundet (hvis du mener systemet) kan gøre ellers.

Mit eneste bud er at gå mere individuelt til værks. Ved at sagsbehandle ud fra den enkles aktuelle situation og personens evner, så ville man tabe langt færre på gulvet end man gør i dag hvor højtuddannede og ufaglærte bliver sat i samme lokale for at lære at sætte margener pænt på deres CV.

Derudover skulle sagsbehandlerne skrive til alle ledige at hvis de ikke gider lave noget, så kan de blive hjemme. Hvis de derimod ønsker ovennævnte individuelle hjælp, så kan de dukke op.

Der er med garanti en flok der vil blive hjemme for evigt, en mindre flok vil blive hjemme i noget tid, for så at komme dumpende. Jeg tror dog at størstedelen ville dukke op og få en brugbar hjælp.

Når ledighedstallet så ændrer sig, så kan man begynde at tippe sofaerne hos dem der ikke gider lave noget, men som det er nu, så lad dem dog blive hjemme på sofaen og brug krudtet på dem der ønsker at komme i arbejde.

Med venlig hilsen

Tommy

Skrevet den 29-10-2011 01:39
 
Profilbillede Tommy Nitz

Nej, ikke engang en "wink smiley" ville have hjulpet på nuttetheden i din udtalelse...beklager.

Der er ingen tvivl om, at på papiret ligger alle muligheder åbne for alle og det er kun ens egen fantasi der sætter grænser for hvad man kan blive til i livet. I virkeligheden er der bare en masse andre faktorer der spiller ind, end bare de teoretiske.

Med venlig hilsen

Tommy

 

Skrevet den 29-10-2011 01:01
 
Profilbillede Tommy Nitz

@Dan @ Abcel

Sammenligningen er som jeg har skrevet i et tidligere indlæg, at man godt sidde i Danmark og føle det hele er ad helvedes til, selvom der på den anden side af kloden sidder en som har det endnu værre.

Det er ikke nogen konkurrence i hvem der har det hårdest, i så fald ville der alligevel ingen vindere kunne findes.

Sidder du med 150 kroner til mad til de næste 14 dage i Danmark, så er du relativt skidt stillet (jo du kan sagtens få det til at række) men sidder du i en lille landsby et sted tusindvis af kilometer væk fra Danmark, så er du sikkert hersker over landsbyen. Problemet er bare, at det gør ikke situationen i Danmark bedre.

Undskyld at jeg lige blandet mig i dit svar til TT, men at du ikke forstår dig på det du kalder "sådan noget klynkeri", siger desværre mere om dig end "klynkeren", efter min mening.

Med venlig hilsen

Tommy

Skrevet den 29-10-2011 00:35
 
Profilbillede Tommy Nitz

@Dan @ Abcel

Du har misforstået hvad der er blevet gentaget 1000 gange i denne tråd. Der er ingen der siger at andre i andre lande ikke har det hårdere. Det er bare en irrelevant sammenligning.

Du går jo heller ikke rundt i t-shirt og shorts i 10 graders frost fordi du ved, at i andre lande er der 20 graders frost, så derfor må du ikke synes at du fryser.

Vi har ikke gratis uddannelse, sygesikring osv. Vi har de ting til fri afbenyttelse da vi alle betaler igennem skatter og afgifter. 

Med venlig hilsen

Tommy

Skrevet den 29-10-2011 00:08
 
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere