Profil for Jesper Nerløe

@Tobias Elkjær: Jeg synes at debatten her er noget unuanceret, da Amino som udgangspunkt repræsenterer arbejdsgiver - og knapt så meget lønmodtager.

For at nuancere debatten lidt, så kan jeg stille spørgsmålet: Hvis arbejdstager efter din mening skal kvalificere sig til arbejdet (eks. ved at arbejde gratis i en periode), hvordan skal arbejdsgiver så kvalificere sig til at gøre sig fortjent til arbejdstagers arbejdskraft?

Jeg kan sagtens huske for ikke så mange år tilbage, hvor konjunkturerne var skyhøje, og antallet af ledige var på sit laveste. Dengang var der stort set ikke den ting, arbejdsgiverne ikke ville gøre for at tiltrække sig arbejdskraft. Mange virksomheder havde nærmest tudefjæs på over den manglende arbejdskraft, og syntes dengang at alle hænder var vigtige.

I dag har billedet som bekendt ændret sig, og antallet af ledige er igen på et niveau, der gør at det er arbejdsgiver, som kan sætte dagsordenen. Men, hvordan kan man glemme situationen fra lavkonjunkturårene?

Den situation kan komme igen om nogle år fra nu, og mon ikke at der den dag bliver rift om de arbejdsgivere, der ikke udnytter deres medarbejdere - og knapt så meget rift, om de arbejdsgivere, som har opbygget et image, hvor den gængse opfattelse er at de udnytter deres personale: "Joe & The Juice - ellers tak, det er dem der ikke vil betale løn".

Folk er ikke dumme, og glemmer ikke så let, som man måske skulle tro.

Det vil være rigtig interessant at høre, hvor mange af jer (som synes, at det er helt ok, at Joe & The Juice benytter gratis arbejdskraft), der selv er indstillet på at arbejde gratis i en uge?

Er I eksempelvis indstillet på at forære varer eller ydelser væk (svarende til det en uge af jeres tid er værd for jer), for at vise en potentiel kunde "hvad I duer til"?

Fasion-Seller: "Måske har han været en hård leder, men hvorfor stillede ingen spørgsmålstegn ved det, da han var leder?"

Frygt? ;o)

Hvor ved du egentlig fra, at ingen stillede spørgsmålstegn ved hans ledelsesstil, da han var i live?

Michael_N: "Spørgsmålet er kan man være en stor leder uden at være et dumt svin?"

- Jeg tror mere det handler om, at nogen evner at lede (at motivere, begejstre og anspore), mens andre forveksler det, at "lede andre" med at man skal overgå samtlige af historiens værste diktatorer, fordi de har bildt sig selv ind, at det er sådan, man opnår gode resultater.

Erik Hamre: "... Der skal altså nok andet til end gode ideer og kollegial hygge ..."

Den tilgang fungerer ellers ganske glimrende for Google, som igennem mange år opmuntret deres medarbejdere til at "lege" og lade sig inspirere af kollegerne ;o)

Du kan læse lidt om Google-kulturen her:

http://www.google.com/about/corporate/company/culture.html

@flemming.dk: Jeg har kendskab til MANGE eksempler på dårligt lederskab i erhvervslivet - mine egne erfaringer inkluderet. Dere er desværre stadigvæk virksomheder, hvor ledelseskulturen (og virksomhedskulturen generelt) hører hjemme et sted i 1980'erne.

Problemet med "management by fear" er, at ingen vinder noget på det i længden. Ja, arbejdet bliver gjort, men med hvilke omkostninger for både medarbejdere og virksomheden?

Jeg har selv praktisk ledelseserfaring med "management by fear" og senere med anerkendende ledelse. Den ledelsesform, der gav det bedste resultat (og som tydeligt kunne læses på bundlinjen, hvis det skal være et argument), var den sidstnævnte. Man kan godt være en bestemt leder, så længe man er retfærdig og behandler sine medarbejdere med respekt og værdighed - det, man kaster op i luften lander som regel ikke langt fra én selv, har jeg erfaret.

Ja, det er en længere diskussion, men... Det interessante spørgsmål er: Kunne Apple have opnået endnu bedre resultater end de har, hvis ledelsesformen havde bygget på anerkendelse i stedet for på frygt? Det tror jeg - ene og alene, fordi kreativitet, engagement og ansvarsfølelse trives bedst, når medarbejderne bliver anerkendt for deres indsats (belønning frem for afstraffelse).