Profil for Anja Lysholm

Hmm, se, nu formoder du ting igen. Hvor fremgår det at jeg (eller andre poly'er) ønsker at være centrum i en flok? Jeg vil da hellere end gerne f.eks. være kæreste til en mand der lever i kernefamilie hvor kone og børn er hans primære fokus (hvis alle er indforståede og glade for det, naturligvis), eller have at mine kærester har andre kærester. Jeg bliver faktisk meget lykkelig hvis min kæreste er nyforelsket i en anden. Hvordan hænger det sammen med at ville være i centrum? Og hvorfor tror du ikke jeg giver lige så meget opmærksomhed som jeg får?

Hvorfor er det i øvrigt ikke egoistisk at ville være ét menneskes centrum? Kunne man ikke argumentere for at det er vildt egoistisk ikke at ville dele, men absolut have folk for sig selv? 

Der skal heller ikke flere til at tilfredsstille mine behov. Det meste af mit liv har jeg faktisk "kun" haft en kæreste og det har været fuldt ud tilfredsstillende. Det er også fuldt ud tilfredsstillende når jeg ikke har nogen kæreste. Det har bare ikke været tilfredsstillende at skulle "nøjes" (dit ord) med den ene hvis jeg også har været elsket en anden. Det har gjort ondt ud over alle grænser hvis jeg har skullet give afkald på den kærlighed af en eller anden grund, og det føles naturstridigt at skulle gøre det. Heldigvis har det ikke været aktuelt ret mange gange i mit liv, for jeg er ikke sådan en der går og forelsker mig hele tiden.

Mht. at ville nøjes: Hvorfor mener du at man skal nøjes, hvis man ikke behøver det? Hvis man "nøjes" med noget i et monogamt forhold, er det så et godt forhold man har?

Hvem er det det går ud over at jeg lever som jeg gør, når det sker i fuld forståelse og enighed med dem jeg lever sådan med?

Men det bliver vel først egoisme når man kun tager hensyn til sig selv? 

Hvis der også kan forekomme egoistiske forhold inden for monogami, kunne det så ikke tænkes at der også kan forekomme polyamorøse forhold der ikke er egoistiske?

Kenneth, kan du ikke prøve at forklare mig hvad det er du mener med egoisme? Og hvorfor monogami ikke er det?

Nu bør vi måske også definere begrebet "fornuft" så. ;-)

Kærlighed er for mig en følelse/energi, og hvad vi så vælger at bruge den til - at indgå et parforhold f.eks. - er en bevidst handling.

Nej, det er ikke korrekt opfattet. Kærligheden er en følelse der ikke kan styres - den er der, eller den er der ikke. Det jeg siger, er at det der gør at vi synes vi mærker forskellig kærlighed til forskellige mennesker, er det vi vil med den kærlighed.

Men måske det vi i virkeligheden bør definere her, ikke er hvad vi mener med kærlighed, men derimod hvad vi mener med egoisme? For Kenneth, uanset hvordan man definerer kærlighed, og uanset om du stik mod min mening skulle have ret i at polyamorøse er følelseshandikappede, ikke kan føle dyb kærlighed, ikke tør binde sig, eller hvad ved jeg, så kan jeg ikke få øje på at polyamori er mere egoistisk end monoamori. To (eller i polyamori flere) mennesker bliver enige om hvordan de ønsker sig et kærlighedsforhold. Det kan aldrig nogensinde blive egoistisk.

Eller hvad er det egentlig du mener når du siger egoistisk? For måske er det simpelthen det jeg ikke forstår?

Hvis du orker at læse mere, så har jeg da også skrevet lidt om det http://utroskab.org/e-egoisme/