Medarbejdere skal også være loyale i fritiden

Jeg ville jo mene at den eneste loyalitet der burde være er at man overholder sin tavshedspligt. Ens arbejde ejer ikke en. Hvad man laver i sin fritid og siger er op til en selv ellers må arbejdet jo også betale for din fritid. så længe man ikke overtræder nogle lovgivning. Jeg kan godt se det er en uheldig udtalelse men hvis personen behandler de udviklingshæmmede med respekt når han er på arbejde og han passer sit jo så mener jeg bestemt ikke en arbejdesplads kan tage patent på hvad han må sige i sin fritid.

Man bør jo som udgangspunkt, ud over tavshedspligt ikke lige arbejde for konkurrenten om aftenen og i week-enden for at undgå mistanke om tavshed, men jeg er da ikke i tvivl om, at man ikke kan ha en medarbejder i en virksomhed, hvis denne bruger sin fritid til at rakke selskabet ned eller hvis man arbejder med mennesker med psykiske problemer eller udviklingshæmmede, og så udbreder sig vidt og bredt i det offentlig om de "idioter" og nedgør dem. Kommer det de udviklingshæmmede eller deres pårørende for øre, så vil de jo naturligt nok tvivle på, om man vil gøre sit arbejde ordentligt.

Der er også job typer, som stiller specielle krav til ens private optræden, ex kan en ansat som "kongens" foged ikke fortsætte i jobbet hvis den pågældende er personlig konkurs ligesom det jo er kendt, at visse job kræver ren straffeattest - så selv det private liv kan også der ha indflydelse på jobbet.

Føler man stærk trang til at udtale sig nedsættende om det firma man er ansat i eller personer dér, bør man nok overveje et andet job. Naturligvis må man derimod naturligvis udtale sig kritisk om almene forhold, ex må man da godt som børnehave pædagog sige, at der er for lidt til til børnene eller legepladsen er for dårlig f.eks.

Jeg kan se dit synpunkt men som det job du nævner så er det et job der stille speciale krav hvor man så selv kan vælge om man vil tilpasse sig det og man er også betalt derefter men hver en arbejdsplads skal ikke have rette til at kontrolere din fritid.

jeg mener nu stadig ikke at et job skal have den magt at bestemme over hvordan man ytre sig i sin fritid. min mening omkring mit arbejde behøver ikke have en indflydelse på hvordan jeg udføre mit job.

og så bare for lige at dreje den helt ud så er det jo så meget op i tiden med ytringsfrihed. skal den så ikke gælde når det omhandler sin arbejdsplads.

'Jeg fastholder min ret til at ytre mig' Hvis min arbejdesplads ikke kan rumme at jeg bruger min frihed som jeg har lyst så længe jeg gør et godt stykke arbejde når jeg er der. så fortjener de heller ikke min arbejdesindsats  

Jeg giver Cookie ret, og vil i øvrigt tilføje at ytringer (negative som positive) bør komme i rette tid, på rette sted, og til sidst men måske nok det vigigste : I rette forum.

Overholder man disse 3 punkter kommer man som regel længst - ikke bare i forhold til sit arbejde, men i sit liv i det hele taget. (og det er uanset om man er arbejdsgiver eller arbejdstager, øverst eller nederst i hierarkiet)

Et løjerligt spørgsmål. Jeg har fornemmelse af at folk forstår og overholder de juridiske aspekter af tavshedspligt mv., når det så er sagt, så er det jo et ledelsesproblem, er der sladder om virksomheden og således bør virksomheden tage skeen i den anden hånd og gør noget ved problemet. Det ender bare grimt med en svingdørskultur, hvor ansatte forsvinder så snart de finder ud af at ledelsen ikke magter opgaverne. Det er meget svært at være loyal over for svinemikler, og således er det naturligt, at man snakker med sine omgivelser om sine oplevelser på jobbet.  Det skal jo helst være sådan, at man er stolt af sin arbejdsplads – er man ikke det, er der noget galt!

Venligst
Krashponolski