Amino Buzz er inaktiv. Vi henviser til kategorien “Iværksætternyheder” i Aminos forum. Klik her
9
Boblerikon

Danske webshops laver nytteløse juridiske krumspring for at undgå chokpriser

Artikel om hvad webshopejere kan gøre for at sikre sig mod at være bundet af forkerte priser. Interessant vinkel fra Forbrugerombudsmanden, som jeg ikke er sikker på er rigtig.
Læs hele historien på www.comon.dk
Profilbillede
Allan Bidault

Det her er egentlig en sær udtalelse: "Man kan ikke sige, at den ene part, kunden, er bundet af aftalen, men at man samtidig forbeholder sig retten til at annullere eller afbryde den," siger Tina Morell Nielsen, chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden."

For private kunder kan jo til enhver tid annullere ordren indenfor 14 dage fra varen er modtaget, med ganske få undtagelser.

Skrevet den 04-04-2012 22:52
Er kommentaren brugbar? 3       3       Svar Svar
 
Profilbillede
Tim J. F.

Jeg undrede mig også meget over Tina Morell Nielsens udtalelse. Kunden er jo på ingen måde bundet af handlen, selv ikke efter 14 dage! - så det er jo rent sludder. Hvis en webshopejer fremturede med krav om, at kunden overholdt sin del af aftalen (som åbenbart er bindende i samme øjeblik der trykkes "køb" ) ville han jo blive grinet ud.

Men hvad med denne udtalelse, fra en advokat som oven i købet har udgivet en bog om internetjura for virksomheder:


"I mange webbutikker sidder man jo med den fornemmelse som forbruger, at købet er gennemført, når man har bestilt og betalt for varen. I de situationer, vil jeg også mene, at man har købt endeligt og i princippet har krav på sin vare," siger Kristian Holte fra klaradvokater.dk

Er Kristian Holte ikke klar over, at butikken først må hæve beløbet fra kunden, når varen er afsendt? Man har altså ikke købt en skid, før varen er sendt og betalt.

Synes simpelthen det er så pinligt, at de "eksperter" der hives frem i sådanne artikler, ofte udtaler sig i direkte modstrid med de selvsamme regler som de arbejder med eller håndhæver. Det virker som om, at så længe man udtaler sig i kundens favør, så er der frit slag til at sludre og vrøvle alt det man lyster.

Skrevet den 05-04-2012 12:31
Er kommentaren brugbar? 1       2       Svar Svar
 
Profilbillede
Allan Bidault

"

"I mange webbutikker sidder man jo med den fornemmelse som forbruger, at købet er gennemført, når man har bestilt og betalt for varen. I de situationer, vil jeg også mene, at man har købt endeligt og i princippet har krav på sin vare," siger Kristian Holte fra klaradvokater.dk

Er Kristian Holte ikke klar over, at butikken først må hæve beløbet fra kunden, når varen er afsendt? Man har altså ikke købt en skid, før varen er sendt og betalt."

Det er Kristian Holte med garanti klar over. Som jeg forstår det, er den udtalelse et med kundens øjne, og det er de færreste almindelige kunder, der er klar over, at pengene først trækkes, når varen er sendt. Vi får ofte opkald fra nervøse kunder, der er bange for at ordren ikke er sendt eller gået igennem, fordi de ikke kan se det på deres konto!
Når en kunde har gennemført en ordre online, og indtastet deres kortinfo, så er det helt klart deres opfattelse, at de har foretaget et køb.

Skrevet den 05-04-2012 12:56
Er kommentaren brugbar? 2       0       Svar Svar
 
Profilbillede
Mads Mogenshøj

Nu er aftaleret og fortrydelsesret jo ikke det samme. Forbrugeren kan fortryde sit køb, men ikke ændre i den aftale der er indgået med den virksomhed de har købt af. Hvorimod kritikken går på, at virksomheden ikke er bundet af aftalen og har mulighed for at annullere den efter kunden forventer aftalen er indgået.

Skrevet den 05-04-2012 13:07
Er kommentaren brugbar? 4       0       Svar Svar
 
Profilbillede
Tim J. F.

Jeg må være heldig, for jeg kan ikke mindes at have handlet på nettet, uden udtrykkeligt at være informeret om, at mine penge ikke trækkes før afsendelse af vare.  Måske er jeg bare ekstremt forsigtig. Min anke er, at forbrugerne ikke informeres korrekt af de instanser som beskytter deres rettigheder, og at de dermed fratages ansvaret for sig selv. Jeg synes ikke reglerne skal tilpasses laveste fællesnævner, altså de som ikke er bekendt med dem.

Faktisk tror jeg at det også for kunderne kan være en rigtig dårlig idé, da det kan komme til at blive en falsk tryghed. Kunderne vænnes i danske webshops til, at de er så godt beskyttet at de ikke selv har noget ansvar, og at de fx. kan købe en havetraktor til 900,- (som skulle have kostet 9000) uden at blive beskyldt for at være i ond tro. Jeg har netop forsøgt at forklare en bekendt, at hun kan glemme alt om 14 dages fortrydelsesret og penge tilbage, fordi hun har købt et par "kopi-designersko" på en dansksproget (Google translate) hjemmeside, som har hovedsæde i bl.a. Kina. Nu vil hun klage til forbrugerombudsmanden - ja good luck, siger jeg bare.

Skrevet den 05-04-2012 14:04
Er kommentaren brugbar? 1       0       Svar Svar
 
Profilbillede
Konge Links

Jeg tror i skal sætte jer lidt mere ind i dansk lovgivning. Aftaleloven siger at både tilbud og accept er juridisk bindende. Tilbuddet er juridisk bindende når det er konkret. Retspraksis på området er at en webshop eller fysisk butiks priser er konkrete tilbud, hvorimod et reklameblad priser ikke er kontrekte tilbud. Læs evt. om Fona-sagen.

Købeloven som er til for at beskytte forbrugeren "overskriver" så en del af aftaleloven. Fx at forbrugeren kan fortryde inden for 14 dage ved nethandel eller gadesælgere. Hvornår webshoppen rent faktisk hæver pengene er irrelevant. Det fremgår desuden klart at købeloven ikke er deklaratorisk, og derfor kan man ikke omgå den ved fx at skrive "Der tages forbehold for fejl i priser". Kun hvis kunden handler i ond tro kan købet annulleres, men da kunden som udganspunkt er "dum" er det meget svært at komme nogen vejne med det argument.

Der er faktisk intet nyt i den her artikel. Loven har været sådan i mange år :)

 

Skrevet den 05-04-2012 14:16
Er kommentaren brugbar? 2       0       Svar Svar
 
Profilbillede
Tim J. F.

Artiklen handler jo helt specifikt om den situation hvor kunden _måske_ er i ond tro og det kunne da være interessant med en debat om hvorvidt og hvordan - forhandleren kan beskytte sig selv i sådanne tilfælde. Kristian Holte mener jo så (i modsætning til retspraksis på området?), at forhandleren godt kan tage forbehold, så længe det bliver gjort klart og tydeligt, og tidligt i købsforløbet, så det er altså ikke klokkeklart hvad der er ret og vrang i det her.

Skrevet den 05-04-2012 14:36
Er kommentaren brugbar? 1       0       Svar Svar
 
Profilbillede
Mads Mogenshøj

Du kan sælge din varer 'uden obligo', dvs. hvor du ikke er bundet af bestillingen før du har 'godkendt' den.

For at du kan gøre det, skal det fremgå tydeligt på dit website, skriv det evt. i din 'indkøbskurv' inden kunder betaler. Det skal ikke være begravet med lille skrift nederst i dine handelsbetingelser.

Når kunden så har bestilt skal kunden have en 'vi har modtaget din ordre email', _ikke_ en ordrebekræftelse.

Indenfor rimelig tid (hurtigst muligt) og så snart det er 'kommet dig til kundskab' (når du ser bestillingen), skal du 'uden ubegrundet ophold' (med det samme) acceptere eller afvise bestillingen. Og kunden skal så have besked om det. Her vil så sende ordrebekræftelsen.

Hvis du ikke sælger dine varer 'uden obligo' eller du ikke gør det helt klart, er du bundet af aftalen. Og det vil være meget svært at bevise ond tro fra sælgerens side - med mindre du sælger rigtigt dyre varer (f.eks. en bil sat til salg for 100 kr. i stedet for 100.000 - sat på spidsen).

Skrevet den 05-04-2012 15:17
Er kommentaren brugbar? 3       0       Svar Svar
 
Profilbillede
sponsorplay

Poul Thyregod fra Proshop mener at sælger skal kunne trække handlen tilbage, hvis besparelsen er større end 20-25%: http://www.comon.dk/art/215634/havetraktor-til-chokpris-hjemsoeger-de-danske-webbutikker. Det holder jo ingen steder, der er masser af butikker, der sælger produkter med en besparelse på 50-60% i deres outlet-kategori.

I den seneste sag med 3: http://www.comon.dk/art/215532/3-solgte-telefon-til-4-500-kr-for-900-kr-sure-kunder-fik-ordren-annulleret, mener jeg heller ikke at en normal forbruger handler i ond tro. Vores ungarbejder, der retter priser på Nokia mobiler havde eksempelvis ikke ænset at det var et rigtig godt tilbud. Det er stadig muligt at købe en smartphone til under 1.000 kr. inkl. abonnement. Det kan så diskuteres om jeg har handlet i ond tro, ved at købe et eksemplar, med den baggrund jeg har. Anyways, så sælger 3 og flere af de andre selskaber mange af deres telefoner under markedspris - også når abonnementprisen er lagt oven i selve mobilprisen.

Skrevet den 05-04-2012 16:03
Er kommentaren brugbar? 4       0       Svar Svar
 
Profilbillede
Kristian Holte

Mads Jensen opsummerer min holding spot on.

Her skal vi huske at adskille fortrydelsesret, hvornår der er indgået en bindende aftale og så hvornår pengene rent faktisk trækkes.

Min pointe er, at hvis webshops vil tage forbehold og først endelig være bundet af et køb efter at bekræftet det overfor køber, så skal det fremgå krystalklart før køber afgiver sin ordre.

Det er ikke alle webshops, der gør det. Derfor er det tvivlsomt, om den efterfølgende "ordrebekræftelse" eller "ordremodtagelse" har den effekt, som mange webshops tror.

Skrevet den 05-04-2012 16:39
Er kommentaren brugbar? 1       0       Svar Svar
 
Profilbillede
HD_Mowgli

Undskyld at jeg blander mig i debatten, men den virker lidt absurt - En webbutik skal for at kunne modtage betaling fra danske kortholdere, overholde en række strænge krav fra PBS ( i dag kaldet NETS),

Deriblandt fortrydelsesret og tilbagekøbsret jf. købeloven, og købeloven er ganske klar i mælet når det handler om aftaler indgået på det som heder falske forudsætninger, og det er nøjagtigt det denne sag handler om, fordi en køber føler sig ført bag lyset af en sælger som ønsker at ændre forudsætningerne efterfølgende købet/aftalens indgåelse, men den går ikke fremgangsmåden er i strid med med købeloven og webbutikken er i virkeligheden i fare for at miste sin PBS aftale, da denne er indgået under forudsætning om at netop købeloven overholdes.

Der gælder i princippet de samme regler for nethandel som for detailhandel - udbyder SKAL sælge til den udbudte pris uanset tab pga. egne fejl.

Skrevet den 10-04-2012 17:16
Er kommentaren brugbar? 1       0       Svar Svar
 
Profilbillede
Mori

Citat fra vejledning udarbejdet af PBS, FDIH og Rigspolitiet NITEC.

>> Som forretning bestemmer du hvilke ordrer der skal gennemføres og hvilke der skal afvises. <<

Det er taget ud fra en lidt anden sammenhæng, nemmelig i forbindelse med mistanke om svindel med betalingskort.

Skrevet den 16-04-2012 02:22
Er kommentaren brugbar? 1       0       Svar Svar
 
Profilbillede
HD_Mowgli

@Mori

Ja det var da godt at du fik skrevet at det er taget ud af en anden sammenhæng - Læs dette

http://europa.eu/youreurope/citizens/shopping/online-shopping/your-right-to-information/index_da.htm

Det er "too bad" for en udbyder hvids han ikke får medregnet evt. fragt eller andre udgifter, det er udbyders PLIGT at oplyse den SAMLEDE pris. 

Skrevet den 17-04-2012 12:46
Er kommentaren brugbar? 1       0       Svar Svar
 
 

Få det bedste fra Buzz

Tilmeld dig det daglige nyhedsbrev.





Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere