Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om hvordan du kommer i gang i Kina, de nye muligheder på dette fjernmarked og hvordan du kan drage nytte af disse

Hvem er Ulrich Heegaard?

Hvad er dit navn og alder? 
Mit navn er Ulrich Heegaard. Jeg er født i 1983.
Hvad laver du rent forretningsmæssigt?
Jeg hjælper danske virksomheder med at få at først og fremmest komme ind på det kinesiske marked og ikke mindst hjælpe dem med at få succes.
Hvad skriver du om?
Mit overordnede emne vil være forretning i Kina. Typisk vil jeg fokusere på underemner hvor der er forskel på hjemmemarkedet (Danmark) og Greater Kina (inkl. Taiwan, Hong Kong og Macau).
Hvem skriver du for (begyndere, øvede eller eksperter)?
Jeg vil gå meget basic til værks og efterhånden blive mere avanceret i mine indlæg hvis jeg ser der er interesse for det. Min målgruppe er alle der har med Kina at gøre eller ønsker det. Dem der ikke ønsker at høre noget om Kina, kan også have interesse, for kineserne kommer til at have en indflydelse på dig forretningsmæssigt – før eller siden.
Hvordan er du blevet så dygtig?
Jeg har igennem hele mit (stadig) korte liv haft med iværksætteri at gøre. Når mine venner tog job i Netto, så jeg simple forretningsmuligheder i det ene eller andet og endte for det meste med at være succesfuld.
I forhold til Kina har jeg været her siden 2005. Inden jeg startede min egen forretning i 2008, arbejdede jeg således for andre danske virksomheder i Kina. Jeg har siden 2008 samarbejdet og hjulpet en hel del danske virksomheder i Kina.  Sideløbende har jeg også lært det kinesiske sprog, hvilket giver mig ekstra indsigt i hvordan kineserne tænker og agerer anderledes.
For at holde mig opdateret på hvad der i forretningsverdenen, læser jeg mange bøger om relevante emner i forhold til min forretning.
Hvem kan have glæde af at læse dine indlæg?
Min målgruppe er alle der med Kina at gøre eller ønsker det. Dem der ikke ønsker at høre noget om Kina, kan også have interesse, for kineserne kommer til at have en indflydelse for dig – før eller siden.
Hvem er du rent privat?
Jeg er gift med Chenchen fra Taiwan. Boede 12 år i USA inden vi mødtes, og driver egne virksomheder der producerer tøj for bl.a. en del danske virksomheder. Vi bor til dagligt i Shanghai sammen med min hund PrutPrut.
Er der andet vi skal vide om dig?
Jeg elsker at rejse og har efterhånden rejst det meste af Asien tyndt. Jeg bruger således dette til at komme væk, få nye ideer og lade batterierne op. Jeg elsker al vandsport med fart og tager også jævnligt til Boracay på Filippinerne for at kite-surfe. Jeg slapper også af med noget så simpelt som en bajer med vennerne.
Hvor kan man ellers møde dig?
Man kan besøge mit website her: www.asiaphase.com 
Min personlige blog: blog.asiaphase.com

Om denne blog


Få besked når Ulrich skriver


AsiaPhase på nettet

AsiaPhase er en dansk ledet virksomhed i Shanghai der hjælper (for det meste danske) virksomheder der ikke har uanede midler, med at etablere sig på det kinesiske marked.

Til forskel fra "konsulenter" udøver vi ikke bare rådgivning, men hjælper også med at eksekvere selve planerne og tager aktiv del om ønsket.

Alle danske virksomheder er unikke, så en standardløsning eller koncept i Kina er typisk ikke lykken. Vi arbejder således kun med et fåtal af virksomheder ad gangen.

AsiaPhase har kontorfaciliteter, administration og en bred forretningslicens så nye virksomheder kan fokusere på selve forretningen.


Ulrich på Twitter

Hvis du vil have besked når Ulrich og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer