Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan vinder vi kinesernes tillid?

1.907 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
01 October 2014

Kina har været ramt af flere skandaler de seneste år; korruption, kødskandaler osv. har præget overskrifterne i de lokale nyheder, og myndighederne har skærpet kontrollen omkring de forskellige institutioner.

Der har tidligere været kødskandaler i Kina, men skandalerne har oftest fundet sted hos kinesisk ejet virksomheder.

Dog for en måned siden var det et kendt internationalt firma, der stod for skud.

En video på internettet har skabt stort postyr, da optagelser fra McDonald’s leverandør i Shanghai viste urovækkende billeder af behandlingen af kød. Optagelser af medarbejdere, der blander gammelt kød med nyt, og medarbejdere der taber kødet på gulvet, og derefter smider det tilbage i maskinen, satte pludselig spørgsmålstegn ved kvaliteten af McDonalds’ produkter  (http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/07/21/132456.htm).

Det er derfor interessant om denne skandale kan have effekt på tilliden kineserne viser overfor udenlandske produkter her i Kina.

Det er fuldt ud forståeligt at kineserne reagerer på en sag som denne, da udenlandske produkter her i Kina ofte står højt på kinesernes ønskeliste. Kineserne har da også en vis forventning til de udenlandske produkter, og at de i visse tilfælde vil være af bedre kvalitet end de kinesiske produkter.

Vi danskere er da også selv hurtigt på tasterne, når det handler om kvaliteten af vores madvarer. I Danmark var det hestekøds-skandalen som løb med alle overskrifterne, og har senere medført at supermarkedets frosne lasagne har haft et stort fald i salg.  

Grunden til at kødskandalen her i Kina har fået meget opmærksomhed er fordi, McDonalds er et internationalt brand, og de burde derfor i kinesernes øjne have styr på tingene.

De lokale myndigheder har været konsekvente og lukket leverandøren, men det har stadig sat store skår i McDonalds omsætning.

Førhen når man passerede en McDonalds her i Shanghai var den ofte fyldt med mennesker ved spisetid, men det er ikke længere gældende.

Det spås at skandalen vil have stor effekt på McDonalds’ omsætning i Kina dette kvartal,  og de vil lide et tab på op til 10% i hele Asien http://www.business.dk/foedevarer/mcdonalds-frygter-for-salgsprognoser-efter-koedskandale.

Denne skandale har dog ikke kun involveret McDonalds, men også Starbucks, KFC og Burger King som har haft samarbejde med samme leverandør.

http://www.business.dk/foedevarer/mcdonalds-traekker-starbucks-ned-i-soelet

Som udenlandsk virksomhed, der sælger madvarer i Kina er det vigtigt at vise kineserne, kvaliteten af produktet. Det er meget vigtigt at opbygge tillid til de kinesiske kunder, og det kan gøres ved for eksempel at have salgspersonale, der er af vestlig oprindelse bag disken, eller ved at promovere sine produkters kvalitet.

Jeg er selv medejer af en kebab kæde her i Shanghai, og jeg har da min visse bekymring om kineserne vil vise tiltro overfor vores kød. Det skal dog siges, at alt kød er importeret fra Australien, og vi gør os meget umage med at fortælle vores kunder det.

Jeg kan dog have min tvivl, om dette kun vil have indflydelse på de internationale restauranter, men også de internationale produkter i andre former.

Danmark er et godt brand i sig selv, og vi er nødt til at varetage branded ”Danmark” for at sikre, at nuværende og fremtidige danske virksomheder i Kina bliver mødt med tillid fra kineserne. Kineserne har en meget stor interesse for danske fødevare produkter, så derfor er denne sag specielt interessant for danske virksomheder.

Der er gode penge i at sælge danske produkter på det kinesiske marked, men man må først og fremmest sikre sig, at baggrunden for produktionen af produkterne er i orden

http://www.business.dk/sites/default/files-dk/node-files/701/6/6701062-ugebrevet-business-kina-5pdf.pdf.

Spørgsmålet er bare, hvordan skaber vi den optimale tillid mellem kineserne og danske virksomheder?

Artiklen er skrevet med hjælp fra intern i AsiaPhase, Kristine Rosenberg

Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Ulrich blogindlæg Skriv dig op