Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om det gode sprog

Hvem er Nina Maria Mørk?

Hvad er dit navn og alder?

Mit navn er Nina Maria Mørk, og jeg er født på en bidende kold vinterdag i 1979 i Midtsverige.

Hvad laver du rent forretningsmæssigt?

Jeg er indehaver af virksomheden ’mainplot’ (jep, det er med lille m), hvor jeg primært hjælper mindre virksomheder med at komme i medierne samt sørger for, deres eksterne kommunikation giver mening og taler direkte til deres potentielle kunder.

Hvad skriver du om?

Jeg skriver om at skrive … og med tiden begynder jeg nok også at skrive mere om pressearbejde, fordi jeg simpelthen ikke kan lade være.

Hvem skriver du for (begyndere, øvede eller eksperter)?

Min blog her på Amino er til jer, der faktisk godt kan lide at skrive, men som ikke har en uddannelse inden for feltet, og som gerne vil have nogle tips, gode råd og lidt inspiration i ny og næ. Arbejder du selv som skrivende kommunikatør, eller er du bedøvende ligeglad med, om dine kommaer sidder lige i skabet, er det nok ikke denne blog, du skal bruge din tid på.

Hvordan er du blevet så dygtig?

Jeg startede i 1999 på Nordisk Sprog og Litteraturstudiet i Århus, fordi jeg var vild med bøger og med at skrive. Som en del af studiet blev vi trukket gennem langhårede kurser i grammatik, morfologi, syntaks, og jeg skal gi’ dig. Jeg var næsten ved at omkomme, for jeg ville jo bare læse om hor og mord (mindre dramaer kan også gøre det), men af uforklarlige grunde endte sprogundervisningen faktisk med at være noget af det mest brugbare i min uddannelse.

Jeg har siden 2006 arbejdet aktivt med historiefortælling, tekster i alle former, pressearbejde, kampagner og projektledelse. Og dét at kunne formidle et budskab har været og er den røde tråd i alt, jeg laver.

Hvem kan have glæde af at læse dine indlæg?

Folk, der gerne vil have tekster, der virker, og som går op i detaljer.

Hvem er du rent privat?

Jeg bor i Geneve, Schweiz, sammen med en schweizisk kameramand, der også er selvstændig. Sammen er vi leveringsdygtige i videoer til nettet m.m. At jeg bor i Geneve, betyder, at jeg både arbejder med danske og schweiziske virksomheder – og at jeg stort set kun taler dansk med mine danske kunder, mine danske venner og min familie (noget, der har gjort, at min jyske dialekt pludselig er vendt tilbage).

Er der andet, vi skal vide om dig?

Jeg var som mange andre helt vild med Mad Men (læs: tøjet og de mange cocktails), og derudover er jeg afhængig af Mads & Monopolet, som jeg ivrigt podcaster hver lørdag. Jeg har netop fået mig en iPad, og det allerførste, jeg skal finde ud af, er, hvordan jeg får fat i et abonnement på Euroman, som jeg synes, er det eneste magasin, der for tiden er værd at læse.

Hvor kan man ellers møde dig?

Du kan besøge mit website her: www.mainplot.com (og skriv dig lige op til mit nyhedsbrev, nu du er der)

Derudover kan du læse mine andre blogs:

Rue des Pâquis (mere om kommunikation all round) 

My Geneva (om livet som expat i Geneve)

Og så mingler jeg hellere end gerne på LinkedIn: http://ch.linkedin.com/in/ninamariamoerk

Du kan også finde mig på Twitter her: @ninamariamoerk

Om "det  gode sprog"

Godt sprogbrug handler om mere end grammatik og kommasætning. Godt sprogbrug handler om rytme, ordbrug og overflødigheder – og om, hvornår du skal bryde reglerne.

Nul fejlfinderi – tak!

Bloggen handler ikke om at finde fejl. Et komma for lidt, en enkelt stavefejl.  Shit happens, fejl kan ske, selv her på bloggen.

Om denne blog


Få besked når Nina skriver


Uforståelig information sorteres fra. Forståelig information læses.

"Det gode sprog" handler om, hvordan du sikrer dig, at dit budskab siver ind mellem ørerne på din modtager - og bliver der.

Bag "Det gode sprog"

Nina Maria Mørk er kendt som skarp kommunikationsrådgiver og tekstforfatter, der ikke gider sniksnak. 

Hun har skrevet guiden "Sådan sender du en pressemeddelelse", som du kan få gratis her.


Nina på Twitter

Hvis du vil have besked når Nina og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer