Jeg er co-founder af det danske pladeselskab Tambourhinoceros, som har sat et markant aftryk i både nationale og internationale sammenhænge med udgivelser af artister såsom Treefight For Sunlight, Iceage, Kirsten & Marie, Grønflammeskoven, Thulebasen, The New Spring og mange flere.
Min baggrund som professionel musiker (Oh No Ono, Aqua, Birthgiving Toad m.fl.) bringer de æstetiske parametre i højsædet, når vi arbejder med vores artister, hvilket skaber både en meget høj samhørighedsfølelse imellem os og artist - og allervigtigst produkter, som musikforbrugerne nyder at dykke ned i på mange niveauer.
Undertegnede er også webudvikler, og således har Tambourhinoceros en særdeles tidssvarende online-identitet og web shop, samt stort følge på forskellige social media platforme. Se mere på www.tambourhinoceros.net.
Tambourhinoceros har inhouse PR-team, finance & admin, web-udvikling, A&R og generel forretningsudvikling. Herudover samarbejder vi med lokale distributører og PR-firmaer i det enkelte territorie.
Se mere på min LinkedIn profil ang. mine egne kompetencer.