Hvornår startede du din første virksomhed og hvad lavede den?
Da jeg var 12 år. Vi solgte frø til kaktus.
Hvad er det mærkeligste ting du har på dit kontor?
Mens jeg skriver dette, så må det nok siges at være sne, da mit kontor er min overdækkede terasse.
Hvem ville du ønske du var venner med på Facebook?
Ikke nogen. Jeg er allerede venner med dem jeg ønsker og kender.
Hvilken forretningside ville du gerne have fundet på?
Hjulet. Jeg ville gerne have opfundet hjulet og gjort en god forretning ud af det.
Nævn en ting om dig selv som ville overraske dine medarbejdere/venner:
Tror ikke at der er noget der virkelig vil overraske dem om mig.
Hvis du ikke skulle bekymre dig om penge, hvad lavede du så nu?
Nok nogenlunde det samme, selvom mit hjemmekontor på min terrasse så nok ikke lå i kolde Danmark, men ved en strand i Thailand.
Hvad ville du ønske du havde vidst da du startede din virksomhed?
At jeg havde vidst lidt mere om de partnere jeg startede det sammen med.
Hvis du var diktator, hvad ville du ændre?
Jeg ville nok starte med at udskrive et valg og genindføre demokratiet. Men så gerne en anden skattelovgivning inden da.
Hvad er din Passion/Hobby?
Tropiske planter. Dyrker en del tropiske planter i min have, der kan overleve det danske klima.
Hvad er dit yndlingsmotto?
Who is John Galt?
Hvad er dit bedste forretningsråd til en ny iværksætter?
Just do it? Hold fokus på dit mål og gør det der skal til for at du når det. Lad være med at spilde tiden på uvæsentlige ting der ikke bidrager til at du når dit mål.
Hvad er det dummeste du har gjort?
Købe en ny bil kontant da jeg blev skilt og sælge den igen 2 år efter med et tab på ca. Kr. 200.000.
Hvad er din yndlingsfilm?
Subway
Hvordan slapper du bedst af?
Når jeg er på ferie i Thailand sammen med konen.
Hvad er det bedste du har gjort for din virksomhed det seneste år?
Indset at jeg ikke får noget foræret, men skal arbejde hårdt for at nå mine mål