på Amino
Profil

Mette Klim Christensen 

44 år fra Malling
37  Indlæg
163  Point

Mette Klim Christensen finder du også her:

   Min biografi

Jeg er uddannet cand. mag i Nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet. Privat er jeg så heldig at være gift med en skøn mand, Rasmus, og sammen har vi to dejlige unger, Anna Sophia på 8 år og Pernille på 5. Når jeg ikke bruger tid med min familie og venner, elsker jeg at arbejde med et tredje "barn" vores kommunikationsfirma Typeright. Til tider er det et af den slags børn, kun en mor kan elske, og til andre tider er det et sandt præmiebarn :-) Den smule fritid der er tilbage, bruger jeg på at fotografere, besøge museer og høre musik. Når jeg skal slappe helt af, går jeg lange ture med vores energibundt af et gadekryds, og laver mad. Jeg er tilhænger af en sund livsstil på et stade, hvor også livsnyderen kan være med.

   Skæve facts om mig

Hvornår startede du din første virksomhed og hvad lavede den?
I 1988, da jeg var 9 år, havde jeg sammen med min veninde en hundeluftningsservice.

Hvad er den mærkeligste ting du har på dit kontor?
En vietnamesisk bryllupspibe

Hvem ville du ønske du var venner med på Facebook?
Paul Auster, Steven Spielberg og Lone Frank

Hvilken forretningside ville du gerne have fundet på?
Timeshare - altså inden finanskrisen...

Nævn en ting om dig selv som ville overraske dine medarbejdere/venner:
Jeg er virkelig genert - selv om jeg larmer meget :-)

Hvad er det sjoveste der er sket i din virksomhed?
Som lille virksomhed er det altid sjovt at modtage sin første uopfordrede ansøgning.

Hvis du ikke skulle bekymre dig om penge, hvad lavede du så nu?
Jeg ville stadig være del af vores firma - men der ville nok være en del mere rejseaktivitet indover ;-)

Hvad ville du ønske du havde vidst da du startede din virksomhed?
Hvor sjovt det faktisk er - så havde jeg gjort det får mange år siden.

Hvis du var diktator, hvad ville du ændre?
Styreformen - indfører demokrati ( det bliver et ret kort diktatur..)

Hvad er din Passion/Hobby?
Fotografi.

Hvad er dit yndlingsmotto?
Man kan ikke ændre vindens retning, men man kan sætte sejl efter forholdene.

Hvad er dit bedste forretningsråd til en ny iværksætter?
Tro på din idé og spred dit budskab. Fortæl om det til alle der gider at høre på det - og lyt så.

Hvad er det dummeste du har gjort?
For snart mange år siden smadrede jeg i raseri disketten med en vigtig eksamensopgave på i den tro, at den ikke kunne reddes. - Det kunne den..

Hvad er din yndlingsfilm?
The big Lebowsky

Hvordan slapper du bedst af?
Når jeg laver mad.

Hvad er det bedste du har gjort for din virksomhed det seneste år?
Ændret min indfaldsvinkel til salg og marketing

   Nyheder
   Gæstebog
Ingen har endnu skrevet i Mette Klim Christensen's Gæstebog
   Mine aktiviteter
Se mere