Hej!
Jeg er uddannet statspr. musikpædagog, har sidenhen "specialiseret" mig, og underviser i dag i klaver efter Suzukimetoden i min egen, private musikskole.
Jeg har de sidste 20 år levet med kroniske smerter, men besluttede på et tidspunkt, at dette ikke skulle forhindre mig i at leve et godt liv . Dette indebar bl.a. beslutningen om fra nu af at være selvstændig - og jeg lever i dag et godt liv, med hus i Brønshøj, mand, delebarn, 2 gravhunde og et arbejde jeg elsker. .
Et liv med begrænsninger har gjort mig til ekspert i at se muligheder - og i mit arbejde med www.patientcoaching.dk hjælper jeg i dag andre med at opdage de muligheder der findes, trods sygdom. Gennem coaching, undervisning og sparring hjælper jeg mennesker med at gå fra at være patient til at være livsleder i eget liv..
Min mission er, at vise at selv om man er syg, har man mulighed for, ved at tage ansvar for sit eget liv, at skabe et godt, sundt og meningsfuldt liv.
Min intention er, at Patientcoaching skal tilbyde kurser og forløb, uanset hvor man står i processen "at lære at leve et godt liv med sygdom". E-bøger indenfor forskellige livsområder står også på programmet.