Hej,
Jeg er en dansker, bosat i Kina.
Kina er et spændende land på mange måder, der byder på store modsætninger, fantastisk natur, kulturelle oplevelser, og et sprog man kun kan betegne some frustrerende at lære, men utroligt, når man endelig kan sætte 2 ord sammen, og blive forstået.
Jeg har arbejdet for både danske og tyske virksomheder i Kina, men har nu eget firma sammen med nogle kinesere og en brite i byen Kunshan, der ligger cirka 50 kilometer fra Shanghai.
Kunshan, der ligger i smørhullet mellem Shanghai og erhvervs byen Suzhou, er selv en erhvervs by der de sidste 15 år har været i rivende udvikling.
Her findes en masse store, mellemstore og små nationale og internationale virksomheder, og dermed er Kunshan en by med masser af muligheder.
Firmaets ejere har samlet mere end 30 års erfaring med at arbejde i Kina, og kender til alle de lokale finurligheder, der gør sig gældende i denne anderledes forretnings kultur.
Det er udfordrende, det er sjovt, og til tider frustrerende, men har man et mål og en stærk motivation er alt muligt, også her.
Mvh.
Ronni Johansson