Hvorfor gør vi, som vi gør, og hvordan holder vi op med at gøre det som er uhensigtsmæssigt?
Det spørgsmål har jeg altid været optaget af, og derfor startede jeg KognitiveSamtaler.dk, hvor jeg guider og motiverer det modne segment til at nå et ønsket mål.
Min nysgerrighed og mit ukuelige engagement har drevet mig ud i flere uddannelser og kurser, alle med formålet at blive klogere på læring og aflæring.
Min erhvervserfaring afslører efterhånden min alder, men de sidste små ti år, har jeg udelukkende arbejdet som psykoterapeut i Københavns kommune. De første syv år med gruppebehandling og de seneste tre år med individuel terapi. Sideløbende har jeg arbejdet på at få KognitiveSamtaler.dk godt i gang.