MIN VISION
Jeg er personlig træner og coach med speciale i kvinder, der ved hvad de vil – og gerne vil være chef i deres eget liv! Jeg kombinerer min viden inden for træning, kost, mindfulness og coaching - med smil, inspiration og god energi til at hjælpe mine kunder med at få vedvarende sunde vaner.
Mit ønske er at mine kunder dermed får mere overskud og energi i deres liv og til andre mennesker - og i sidste ende kan være med til at skabe et endnu bedre og bæredygtigt samfund.
Mit budskab!
Fokusér ikke på vægten, men på udstråling, velvære og sundhed. Fokusér på det du vil have og du får det!!
Mit daglige arbejde
Jeg har arbejdet som selvstændig siden 2011. Har specialiseret mig i lifecoaching, skyggecoaching og relationscoaching. Derudover laver jeg personlig træning for enkeltpersoner og større grupper. Jeg underviser i Well-come i Hellerup og hos Frida Hallqvist på Frederiksberg. Og så elsker jeg at undervise og formidle på mine kurser med fokus på sund livsstil og mental velvære bl.a. i Dubai og på Mallorca.
Derudover arbejder jeg som konsulent for Ældre Sagen indenfor sundhed/idræt samt uddannelse af instruktører. I samarbejde med Ældre Sagen har jeg udgivet trænings DVD/CD "Træn Dig Glad 2", der udkom oktober 2012. Jeg er tilknyttet Livlægerne, som konsulent, hvor jeg er med til at lave sundhedstjek i virksomheder og uddanne sundhedsambassadører.
Endelig har jeg i 2012 startet livsstils-firmaet Landø Lifestyle sammen med min mand, Birger Landø - se mere på www.landolifestyle.dk