Jeg er iværksætter ind til benet. Har tidligere startet en webshop og et vagtfirma, og har prøvet lidt af hvert. Alt hvad jeg har lært om at være selvstændig og iværksætter de sidste 12-14 år har jeg lagt ind i mit nuværende firma -DALTEK.
Hvis jeg skal beskrive mig selv som erhvervsperson så har jeg stærke lederevner, jeg er en problemknuser, og jeg sætter barren højt for mig selv, og lige så højt for andre omkring mig. Jeg er stærkt analyserende og træffer mine valg ud fra analyser og opvejninger.
Som privatperson er jeg mere rolig, jeg har dog altid gang i noget. Jeg nyder at være sammen med mine to børn, og familielivet generelt. Har jeg tid til mig selv er min store passion klassiske biler, og så står jeg gerne og får oliefingre mens jeg laver ting og sager på min BMW fra 1979.