Jeg har altid været utroligt forretningsorienteret, og finder det virkelig spændende. Forretningsgenet kom allerede til udtryk i en alder af 14 år, hvor jeg opdagede, at der var efterspørgsel efter sodavand på skolen. Sidenhen har jeg udover skole og arbejde stået bag initiativer som kapitalrejsning samt salg af tennisudstyr. Min største passion befinder sig på de finansielle markeder.