Jeg er en 42 årig jurist, som nu forsøger mig som iværksætter.
Jeg er i færd med at oprette webshoppen katjascrutches.com, som skal sælge folier med mønstre, striber mv. til krykker.
Idéen opstod, da jeg en dag kom ind på Rigshospitalet og bemærkede, at alle krykker var ensfarvede. Jeg har efterfølgende lavet en lille markedsundersøgelse og har konkluderet, at der ikke findes mulighed for at gøre ens krykke(r) lidt sjovere og mere farverige at se på. Jeg har nu fået udviklet et selvklæbende folie, som man kan påføre sin krykke. Foliet kan pt. fås i forskellige stribede kulører, i farven sort med hvide dødningehoveder, i lyseblåt/lyserødt med små bamser og i et blomsteragtigt mønster.
Jeg håber på, at kunne udvide konceptet med mønstrede øjenklapper, men det ser ud som om der er flere krav til en øjenklap end til en krykke.