Jeg blev i 2015 færdiguddannet med en professions bachelor i kommunikation, PR og mediestrategi. Professions bacheloren tog jeg som en overbygning på en uddannelse som Designteknolog, i Fashion Design fra TEKO i Herning. Her fik jeg fik mine grundlæggende evner i Adobe programmerne; Photoshop, Illustrator og InDesign.
Jeg har med denne kombination af uddannelse, kunne skaffe mig freelancejobs hos kunstnere og virksomheder, der ville have mere personlighed i deres visuelle medieprofil.
Lige nu arbejder jeg ikke på fuld tid med grafisk design. - Det gik op for mig hvor meget jeg egentlig savner det kreative element i min arbejdsdag, da jeg i sidste weekend, på vej til Torvehallerne med min mand, tilfældig stoppede op foran Helsams butiksvindue. I vinduet hænger der en plakat og brochure, som jeg for et lille års tid siden designede for en beauty virksomhed. – En nostalgisk glæde bredte sig i mig…
Hvis du har brug for hjælp til logo, bannere, plakater mm. så lad mig høre fra dig. Min drøm er at kunne leve af det en dag.