på Amino

StantonOffice - Dansk Kvalitet & Miljø


skrevet af MM
11-12-2008

Downloads: 40
Fil-størrelse: 53,3kB
Visninger: 1.511
StantonOffice - Dansk Kvalitet & Miljø

Tilbage i 2004/2005 drev vi en fremadstormende og meget succesrig virksomhed ved navn StantonOffice, en forretning baseret på salg af billige kontormøbler til private og virksomheder, men af en utrolig god kvalitet.

Desværre gik producenten af møblerne konkurs, og da de stod for 70% af varesortimentet, gik StantonOffice beklageligt samme vej.

Men inden det skete, havde vi utrolig stor succes med 2-3 pressemeddelelser, og én af dem er denne, der nok skabte størst succes af dem alle.

Den blev første gang udsendt i februar 2005, men druknede i en kæmpe tophistorie dengang som jeg ikke kan huske på nuværende tidspunkt. Men så startede en debat omkring udlicitering af danske arbejdsplads, og outsourcing til udlandet, hvor selv samme pressemeddelelse blev udsendt igen i marts, og her ramte vi hovedet på sømmet.

Effekten...
Den røg direkte i Erhvervsbladet med en helside, alle de lokale sprøjter på Stælland og nogle i storkøbenhavn tog den, Dansk industri "annoncerede" den, Børsen kom og lavede en halvsides eksklusivt interview samt DR P4 lavede et indslag på over 10 minutter.

Derudover tog en helt enorm mængde Internetforums, nyhedsmedier og andre sider historien da først de store trykte og læste medier rykkede på den, og en del af dem ringede for at vinkle historien.

Det medførte at vi efter få uger lå nr. 1 på google ved søgning på "hjørneskrivebord" og nr. 2 på "kontormøbler".


Idéen...
Grundidéen var naturligvis at få presseomtale, og vi granskede længe hvilken vinkel og drejning på historien der kunne medføre den største succes. Så egentlig var det blot den daglige debat på tidspunktet omkring dansk produktion kontra outsourcing, og allerede dengang gik der også en del tid med at snakke om miljø. Så at bringe historien om vores miljøvenlige danskproducerede produkt, ramte ikke blot tidens trend, men også to store interessante emner på én gang.

Kommentarer

MM skrev re: StantonOffice - Dansk Kvalitet & Miljø 11-12-2008 22:16

Det skal naturligvis siges at StantonOffice nok røg da producenten af møblerne gik konkurs, men vi der stod bag den er stadig i live ;)

I dag i www.Sydkom.dk

/Mads