på Amino

Skal man være med i en A-kasse som selvstændig?

Bør man egentlig være medlem af en A-kasse, når man arbejder som selvstændig? Det er nok et spørgsmål, mange stiller sig selv, for selvom iværksættere altid har idéer og gåpåmod, så er det også ofte denne gruppe, som i perioder står uden nogen indtægt, hvilket kan have store konsekvenser.

Som iværksætter – og særligt som nystartet iværksætter – vender man hver en krone, og der skæres helt ind til benet, indtil forretningen begynder at gå i plus.

Det er dog alligevel en god idé at tænke over, om man måske alligevel skulle skyde nogle penge efter en A-kasse, som stiller sikkerhed, hvis man er uden indtægt.

Rigtig mange iværksættere har et positivt og optimistisk sind, og de fleste tror på, at forretningen snart vil tage store spring, når først de rigtige mennesker får øjnene op for den gode idé. Det kan dog sommetider gå anderledes, og derfor er det godt at være dækket ind på den personlige front – eksempelvis med en A-kasse.

Altid en god idé med A-kasse

Langt de fleste eksperter mener, at det altid vil være klogest at være medlem af en given A-kasse. Mange sidder heldigvis trygt i deres stillinger, men det er aldrig til at vide, hvornår markedet vender på den ene eller anden måde, og det er derfor godt at være sikret.

Selvom en A-kasse ikke gør dig rig, så kan du redde rigtig meget ved at få denne ydelse i form af dagpenge.

Det er oplagt at tænke, at man ikke har råd til flere hundrede kroner til faste udgifter om måneden, og derfor er A-kassen et sted, man kan fravælge. Det er dog ikke et sted, man bør spare.

Klik her for at læse mere om de forskellige A-kasser, og hvad du bør kigge efter.

Dumt at risikere ekstra

Faktisk findes der en række A-kasser, som er specifikt designet til selvstændige, og det gør det endnu bedre at være medlem af dem. Der er forskel på, om A-kassen kun er for selvstændige, hvilket er de færreste, eller primært hertil, men det kan også sagtens være en fordel at kunne skabe en netværk med folk, som ikke nødvendigvis selv er iværksættere.

Besøg denne side for at blive klogere på dine overvejelser, når du vælger A-kasse.

Når du er medlem af en A-kasse, får du også andre ydelser end blot penge, når du går arbejdsløs. Det er eksempelvis muligt at få sparring omkring din jobsituation, ligesom du kan møde en masse ligesindede, som kan blive en del af dit netværk. 

Hos mange A-kasser er der også mulighed for at deltage i kurser, som kan være yderst lærerige.

På den måde kan et medlemskab i en A-kasse være givende på flere niveauer, og uanset hvad er det rart med et sikkerhedsnet, man altid kan lade sig beskytte af. Selvom de færreste ønsker at være ledige, så er det en situation, som rigtig mange kan komme ud for, og derfor er det vigtigt at stå rustet, hvis man skulle måtte lukke forretningen eller komme i en økonomisk krise.

 


Skrevet 29-09-2017 20:48   af   mortenstorgaard