på Amino

Øg hastigheden på din shop

Der er mange faktorer der spiller ind på hastigheden på websites, og særlig for webshops er det meget vigtigt, at brugeren ikke skal sidde og vente, hver gang der foretages en søgning eller klikkes videre til en ny side. Vi har kikket lidt på hvad du kan gøre, for at optimere hastigheden.

Er din shop en Ferrari eller en gammel spand?



Nogle af tingene er lette at klare, og nogle er lidt mere nørdede og kræver lidt kendskab til programmering og kodning. Lad os komme i gang!

Størrelsen af billeder er vigtig

Et element som i høj grad påvirker sidens hastighed er billeder. Først og fremmest skal de gerne komprimeres, så de fylder så lidt som muligt. Der er masser af små webservices som kan klare dette, men personligt foretrækker jeg at bruge Photoshop. Det er et lidt bekosteligt program, men light-versionen der hedder "Photoshop Elements" klarer det rigtig fint, og den koster under 1000 kr.

Her kan du "save for web" og dermed sørge for at få maksimal komprimering på billederne. Personligt plejer at sætte komprimeringen til JPG og ca. 50-60%. Sættes den lavere, så risikerer du at billederne betynder at have pixelerede områder.

Det er også vigtigt at du ikke har tunge baggrunde, som skal loade hver gang man skal se en side. Fx. arkitekt hjemmesiden constructa.dk har et stort billede som baggrund. Det giver måske god mening ud fra en rent æstetisk betragtning, når man er arkitekt, og gerne vil vise sine flotte byggerier frem, men det sænker siden, og er ikke en ønskelig løsning ift. loadtiden på siden.

Brug server-side caching

En anden ting du kan gøre for at speede sitet op er at cache siden på serveren. Det betyder, at serveren (computeren) som hoster siden gemmer en version af siden, så den ikke skal genindlæse siden på ny hver gang der er en forespørgsel. i stedet læses blot cachen, som loader væsentlig hurtigere.

Det er rigtig smart, og de fleste shops har godt styr på dette i dag. Bruger du Wordpress kan jeg anbefale plugin'et som hedder W3 Total Cache. Det er super stabilt, og fungerer problemfrit med de fleste temaer, og det opdateres ofte - hvilket er vigtigt, da der hele tiden kommer opdateringer og nye versioner af Wordpress.

Andre elementer

Der er en lang række flere ting som påvirker hastigheden så som brugen af java scripts og CSS. Dette skal gerne samles så meget som muligt, og reduceres så vidt muligt. Derudover er det en god ide at rydde op i koden, så der ikke ligger en masse kode der skal læses igennem, som alligevel ikke har noget funktion.

Det er også en god ide at sørge for at fjerne plugins (wordpress) og andet kode, som ikke er vigtig for siden. Overvej om du behøver loade sociale elementer som facebook og twitter, og om du har gamle funktionaliteter til at køre, som du ikke bruger længere.

Du kan også tjekke denne artikel på IT-artikler.dk, som netop omhandler samme emne. Her byder jeg ind med lidt råd omkring en af mine egne sider (Murphybedhq.com). Der er også ekspertråd fra et par andre gode shops, som kører rigtig stærkt.

Her er en video som også handler omkring dette, den har også et par gode tools som kan være behjælpelige:



Værktøj til at tjekke loadtiden

Hvis du vil tjekke loadtiden på din hjemmeside, så har Google er værktøj, som netop gør dette, og hvorfor ikke bare spørge Google efter en karakter på siden, når nu det er dem vi skal være kærester med :) Tjek toolet her.

Det gode ved dette tool er, at det ikke blot tjekker hvor hurtigt dit site loader, men det fortæller dig også nøjagtigt hvad du skal gøre for at løse eventuelle problemer og udfordringer du måtte have.

Har du andre tips og råd til at optimere hastigheden på shoppen (eller hjemmesider generelt), så kom gerne med dine forslag og tips herunder i kommentarfeltet.


Skrevet 30-01-2015 12:39   af   mortenstorgaard