En dag tog løvemor sin lille løvesøn med på jagt efter nogle får. Løvemor var uheldig og faldt ned fra en klippe og døde. Den lille løvesøn blev blandt flokken af får, for den kunne ikke finde hjem igen. Årene gik og den lille løve voksede sig stor og blev en mægtig løve, men løven anså sig selv for at være et får. Han brægede og var bange for andre dyr ligesom alle de andre får. En dag angreb en anden løve flokken med får. Den blev meget overrasket da den fik øje på den nu voksne løvehan der brægede og løb væk af bare frygt. Løven fik fat i løvehannen og spurgte: "Hvad laver du her? hvorfor opfører du dig så dumt? Hvorfor er du den mægtige løve, der opfører sig som et fejt og hjernedødt får? Hvad er der galt med dig? Du burde virkelig skamme dig"!Den feje løve forklarede, at den var et får og at dens forældre havde lært ham at bræge og flygte fra de mægtige løver. Den levede i frygt for alle farlige ting. Løven fulgte den feje løve ned til floden og lod den se dens spejlbillede i vandet. Den feje løve så nu at den var en løve og ikke et får. Da løven så det mærkede den et hidtil ukendt mod, den følte styrke og uovervindelighed. Vi ligner alle sammen den frygtsomme løve. Det frygtsomme får i os er et billede på den menneskelige natur, den personlighed i os som er under konstant frygt, har bekymringer og beklager sig uden grund. Løven i os er det åndelige element, den almægtige og uovervindelige. De store spirituelle lærere og helgener kom til verden for at fortælle os om vores "Løve Natur", vores hidtil uopdagede åndelige styrke, indre mod og storhed. På samme måde kan vi bruge den åndelige visdom i os til at overvinde den frygt, som er baseret på et forkert grundlag, nemlig at vi identificerer os forkert.