Hej alle i dette fora.
Mit navn er Bjarne. Jeg har i mit efterhånden 57 år lange liv lavet mange forskellige ting, b.la. Uddannet mig som vognmaler, Portør, har haft antikvitetsforretning, ledet et 5 mands orkester som spillede i hele Danmark osv. osv. I de sidste 25 års tid har jeg koncentreret mig om at underholde det festlige folk i weekenden mens jeg har haft 30 timers stilling i diverse klubber (i dag SFO 2) Jeg har ELSKET at arbejde med unge mennesker og ment at dette "koncept" ville holde til jeg fik efterløn, derefter ville jeg så tage mit (arbejds) liv op til revidering. Nu er der sket det at vi har fået en skolereform som har tvunget mig til at give afkald på, næsten halvdelen af mine SFO timer til (fordel) for skolen hvor jeg nu også optræder som skolepædagog og lærer. Det havde jeg ikke lige set komme :-) 0g - Jeg bryder mig ikke om det. Nok om det!
Jeg har i mange år haft en drøm om at bo/arbejde i sydspanien hvor jeg rejser til mindst 3 gange om året i vinterperioden. Om sommeren går turen som regel til Italien. Jeg tager ofte afsted med en rygsæk og sover hvor jeg kan komme til det, så jeg kan i ordets forstand leve under en sten. Hvorfor har jeg så gjort det i stedet for at leje mig ind på hoteller mm? ... Fordi jeg elsker det ukendte og at komme ud af min komfortzone. Det har efter nogle dage tømt min hjerne .. og jeg mener tømt min hjerne og givet plads til nye input langt fra den hjemmelige dagligdag.
Jeg har vandret mange gange under sydens solstrejf og oparbejdet ny energi som jeg ikke har kunne finde herhjemme og har nu erkendt at b.la. solen og varmen giver mig en helt anden livslyst end jeg kan få i det kolde nord (tæl de gode timer)
Nu har jeg så fået en rigtig god idé til opstart af egen forretning, men står selvfølgelig på rimelig bar bund, selv om jeg sluger alt jeg kan læse om emnet. En webbutik tiltaler mig ikke, da jeg har haft det i forbindelse med min musik siden www kom til verden, men i det virkelige liv kan man også lave SEO :-) find kunderne og start en butik som indfrier et behov som ikke bliver dækket af andre i området.Det er det jeg har fundet.
Mine problemer kort fortalt:
1.Det ser ud som om at jeg skal indfri min drøm 7 år før planlagt og er dermed ikke forberedt og skal sætte mig ind i alt.
2.Jeg taler ikke spansk, men rimeligt godt engelsk, jeg skal dog hovedsaligt sælge til turister.
3.Min kone vil ikke med, men vi har så godt et forhold (35 år) at vi vil betragte min evt. nye situation som værende det samme som at være gift med en sømand :-)
4. Jeg ved hvilken varer jeg vil sælge, men ved ikke hvordan jeg skaffer dem.
5.Leje eller eje forretning
6. Alt det andet......
Ja det var en lang smøre og det har været svært at skrive det uden at virker som en useriøs lalleglad med håbløse drømme, men hvis jeg ber' om hjælp, kan jeg lige så godt smide kortene på bordet og forhåbentlig også få forståelse af, at et så langt indlæg også viser at jeg også vil bruge tid, som i der evt. svarer mig.
Til slut vil jeg, som overskriften viser, spørge om der vil være en venlig oplyst sjæl som kunne bruge lidt tid på at skrive lidt om opstartning af fysisk forretning i Spanien. Det være sig NIE nummer skat, moms osv.
På forhånd tak fra mig.
Venligst Bjarne.
Musik til det festende folk.
www.festmusikfestmusik.dk
Nu har jeg i et par dage "pløjet" alle indlæg igennem vedrørende ovenstående. jeg kan dog ikke finde noget om eje eller leje. Hvis jeg skal flytte adresse til Spanien skal jeg nødvendigvis også have en bolig. Derfor bliver jeg nødt til at finde en forretning som også fungerer som bolig.. selvfølgelig lidt mere besværligt. Hvordan er normalen i Spanien: Lejer , eller ejer man en forretning?
Venligst Bjarne
Kære Bjarne.
Har d.d læst dit opslag - og jeg kan muligvis hjælpe dig.
ER det muligt at fange dig på skype eller lign?
Ser frem til at høre nærmere.
Med venlig hilsen
Martin Møller