Advokat og ophavsret

Jeg er efterhånden træt af folk som kopiere ting fra mine websites, for selv at bruge dem. Det har altid virket så uoverskueligt at finde en advokat som kunne tage sig af sagen (jeg går udfra det er mere eller mindre formalia?), så hvordan griber jeg det an, og hvem skal jeg tage fat i?

Det drejer sig om sager hvor folk kopiere grafik eller tekst fra mine websites.

Med venlig hilsen
Casper Schneidereit

Lars Meyer:

Jeg mindes det er Thomas Rosenstand der på et tidspunkt havde et udemærket podcast eller artikel om dette emne - måske nogen har linket eller kan huske det? 

Det ligger på hans blog... ;D

Lars Meyer:

Fashion-Seller:

Det ligger på hans blog... ;D

Velkommen til Internet-tidsalderen, hvor ingen gider at lede efter noget, men forventer at få det på et sølvfad :)
Maks 5-10 sekunder på et website, så er jeg ude igen hvis jeg ikke finder det. 

Jamen selv velkommen, jeg er os en smule doven idag... ;D

Fama:

Kan du ikke klare de fleste "sager" ved at smide en mail til tyvene? Man må gå ud fra de fleste vil reagere på en "Hvis du ikke fjerner mit materiale fra dit site, så overdrager jeg sagen til en advokat....."

Jo, og sådan får jeg også løst de fleste sager... jeg vil gerne være på forkant med tingene, så næste gang det sker (og det vil ske igen), så kenderne jeg taksten, proceduren og muligheden hvis der skal tages et juridisk skridt.

Med venlig hilsen
Casper Schneidereit

Hej Casper

Med internettets digitale teknologi er det muligt på et splitsekund at kopiere indhold, som andre ejer rettighederne til og anvende det kommercielt. 

Så hvad kan iværksættere eller indehavere af små virksomheder gøre? Almindelige retssager kan i langt de fleste tilfælde ikke betale sig:

• Det kan være svært at dokumentere et tab som følge af kopieringen og erstatningsniveauet i Danmark er generelt lavt
• Retssager koster rådgiverkroner
• Retssager tager tid, kræver ressourcer og frarøver dig tid, som du kunne have brugt på at udvikle din forretning og genere omsætning

Men: Hvis en konkurrent ikke reagerer som du ønsker på den første, anden eller måske tredje henvendelse kan du prøve følgende:

• Stævne din konkurrent ved hjælp af den såkaldte ”småsagsproces”. (Se mere her http://bit.ly/bY2pmH) og afvente din konkurrents reaktion. Mange vil indse alvoren og være mere indstillet på at indgå forlig når de får en stævning fra Byretten.

Hvis du opnår den ønskede reaktion fra din konkurrent kan du altid trække dit krav tilbage når som helst.

Ellers kan du naturligvis fortsætte processen og få en dom. Som du muligvis skal en tur i fogedretten for at få udbytte af, hvis din konkurrent ikke betaler frivilligt.

Mvh.

Simply Law

v. / Kristian Holte

Hej Kristian,

Du skriver, at man skal kunne dokumentere et tab.

Hvis et af mine billeder bliver misbrugt, burde det være rimeligt enkelt for mig at bevise, at jeg har lidt tab svarende til prisen for at bruge billedet - ifølge min lommefilosofi

Hvad hvis en web-butik tager sine egne billeder, og de bliver misbrugt af en anden butik, hvordan opgør man tabet.

Er det en vurdering af, hvad den første butik har mistet i omsætning, eller er det f.eks. en vurdering af, hvad det har kostet at tage billedet?

Jeg har efterhånden set mange bud på, hvordan den type misbrug behandles

Med venig hilsen

Carsten

Hej Carsten

Svaret på dine spørgsmål er, at:

• Din pris for lovlig udnyttelse af billedet indgår når erstatningen skal beregnes
• En webbutik skal opgøre sit tab efter de retningslinjer, som jeg beskriver nedenfor
• Der vil både kunne tages hensyn til en omsætningsnedgang plus omkostningerne ved at fremstille billederne

Hvis en person eller virksomhed uberettiget anvender ophavsretligt beskyttet materiale skal krænkeren i følge ophavsretsloven betale følgende i erstatning:

• Et ”rimeligt” vederlag til rettighedshaveren for udnyttelsen,
• Erstatning til rettighedshaveren for ”yderligere skade”, som overtrædelsen har medført, plus
• En eventuel godtgørelse for ”ikke-økonomisk” skade

Hvad er så et ”rimeligt vederlag”? Det rimelige vederlag udgør rettighedshaverens sædvanlige honorar for det pågældende materiale eller den pågældende ydelse. Hvis der ikke eksisterer et sædvanligt honorar, fastsætter retten vederlaget på baggrund af et skøn. Det er domstolene, der i sidste ende fastlægger, hvad der er et rimeligt vederlag.

Hvad er så ”yderligere skade”? Det er det faktisk lidte tab, dvs. det tab, som rettighedshaveren har lidt som en direkte følge af, at materiale er blevet kopieret, eksempelvis en omsætningsnedgang. Derudover indgår krænkerens uberettigede fortjeneste også. Det er interessant. Hvis en stor virksomhed ulovligt anvender en lille virksomheds ophavsretligt beskyttede materiale kan den uberettigede fortjeneste vise at være større end den lille virksomheds lidte tab. Den uberettigede fortjeneste kan den lille virksomhed så kræve betalt i erstatning.

Hvad er så ”ikke-økonomisk” skade? Det er den type skade, som en rettighedshaver lider, hvis hendes eller hans materiale eksempelvis bliver videregivet i dårlig kvalitet eller anvendt i sammenhænge, som kan være stødende.

I sidste ende bliver erstatningen fastsat på baggrund af en samlet vurdering, hvor alle de elementer indgår, som jeg beskriver ovenfor.

Mvh.

Simply Law

v. / Kristian Holte