Jura, kontrakter, lovgivning, ophavsret m.m.

Svar: Advokat og ophavsret

John Marjoe Dencker — Mon, 30 May 2011 21:10:59 GMT

En ven har en sag med et stort mediehus som har stjålet et af hans eget taget billede, til brug på deres side.

Der er taget screenshot og diverse oplysninger, og skrevet om det helt anonymt herinde.

Kristian Holte har ikke tid til at tage sagen Øv - hvem andre kan anbefales her inden på amino.

Svar: Advokat og ophavsret

Kristian Holte — Mon, 07 Jun 2010 15:10:16 GMT

@ Carsten: Svaret er, at links til ophavsretligt beskyttet materiale kan være ulovlige, men at de ikke altid er ulovlige. Efter min mening udgør et dybt link ingen krænkelse af ophavsretten, men kan udgøre en overtrædelse af markedsføringsloven alt efter hvordan der bliver linket.

Jeg har netop skrevet en artikel om links her http://bit.ly/aKUr6z.

Svar: Advokat og ophavsret

Fotograf Carsten Olsen — Fri, 21 May 2010 19:42:13 GMT

Hej Kristian,

Tak for uddybningen.

Jeg var også inde at snuse på bloggen forleden dag og kom til samme konklusion - det er ikke linkede billeder! Det kan dog godt være, at blog-indehaveren oprindelig har angivet en URL og dermed er i den (gode) tro, at der er tale om links.

Kristian, med gældende retspraksis; hvordan ville det se ud, hvis billederne blev vist vha. links? Ville det være lovligt, eller ville blog-indehaveren stadig risikere en erstatningssag? Gør det evt. nogen forskel, at der ikke er nogen økonomisk gevindst for bloggen (reklame-indtjening)?

Jeg spørger, fordi jeg har set adskilleige gange, at folk opfatter det som lovligt, sålænge brugen sker vha. links. Håber du forstår, hvad jeg mener

Hvis man f.eks. googler "getty site:www.amino.dk" finder man nogle tråde med rigtig dumme erstatingssager fra stock-foto sitet gettyimages. (Dog ikke ifbm. links.)

Nej, vi skal ikke til at diskutere berettigelsen af begrebet "dybe links" igen

Mvh.

Carsten

Svar: Advokat og ophavsret

Kristian Holte — Thu, 20 May 2010 17:23:46 GMT

Fotograf Carsten Olsen:

Berettigelsen af begrebet "dybe links" eller ej......Det ændrer ikke ved mit sidste store spørgsmål: risikerer indehaveren af http://www.xece.dk/ at blive dømt til at betale "erstatning" for brugen af billederne som retspraksis ser ud i dag?

@ Carsten: Så er jeg kommet til dit spørgsmål, 1) hvorvidt man lovligt kan bruge billeder fundet på internettet på sin blog og 2) om indehaveren af bloggen risikerer at skulle betale erstatning, hvis han eller hun alligevel anvender den type billeder.

Jeg har været inde og se på siden http://www.xece.dk/. Så vidt jeg kan se er der ingen links (dybe eller ej) til billeder?

Derimod bliver en række billeder anvendt direkte på siden. Det udgør en ophavsretskrænkelse, hvis ikke indehaveren af bloggen har tilladelse fra rettighedshaverne. Juridisk taler man her om en "eksemplarfremstilling". Så vidt jeg kan vurdere uden flere oplysninger er der ingen grunde, som efter lovgivningen kan begrunde brug uden tilladelse her.

Indehaveren ville skulle betale kompensation til rettighedshaveren, som mindst svarer til betaling for lovlig brug og efter omstændighederne mere. Men det kræver naturligvis, at rettighedshaveren melder sig. Mange store magasiner, virksomheder og webshops m.fl. ønsker ikke at retsforfølge mindre private blogs, som ikke har et klart kommercielt sigte. Men muligheden eksisterer.

Med venlig hilsen

Simply Law

v. Kristian Holte

Svar: Advokat og ophavsret

Mikkel deMib Svendsen — Tue, 18 May 2010 22:32:36 GMT

Carsten, jeg mener helt klart at der er forskel på embedding og linking. Uanset om embeddingen sker med JavaScript, image referencer, iFrames eller andet. Det er forskellen på, om objektet vises på dit site - dit domæne, eller om der henvises til det. I den analoge verden ville det svare til forskellen på at henvise til en fotoudstilling med dine billeder - og så tage hen og flå dem ned af vægen, og hænge dem op hos mig selv :)

Der er gode tekniske argumenter for forskellen.

Anderledes forholder det sig med "dybe links". De findes ganske enkelt ikke. Der findes kun links.

Svar: Advokat og ophavsret

BusinessMaroc — Tue, 18 May 2010 19:40:26 GMT

Fotograf Carsten Olsen:
Det ændrer ikke ved mit sidste store spørgsmål: risikerer indehaveren af http://www.xece.dk/ at blive dømt til at betale "erstatning" for brugen af billederne som retspraksis ser ud i dag?

Ja hvis fotografen ønsker det. Om betegnelsen erstatning er den rigtige kan jeg ikke vurdere, men et eller andet vederlag kan der blive tale om.

Svar: Advokat og ophavsret

Fotograf Carsten Olsen — Tue, 18 May 2010 19:34:47 GMT

Hej Mikkel,

Det er nu ikke kun i knolden på advokater, at ordet "forside" forekommer. Jeg har da efterhånden haft et par henvendelser fra folk, som skulle bruge et "forside"-billede til deres site

Ved nærmere eftertanke har du nok ret i, at jeg tog udgangspunkt i én bestemt arkitektur.

Vi kan diskutere berettigelsen af begrebet "dybe links" i en uendelighed uden at blive enige. For mig minder det om diskussionerne om elektronisk distribution af film og musik, nødvendighed af model-releases ved billeder af personer, kunstværker og varemærker samt micro-stock fotos. Det er alle diskussioner, hvor der er store og klare økonomiske interesser samt ikke mindst følelser involveret Der er dog intet jura i diskussionen om micro-stock fotos - blot en masse følelser og modsat rettede økonomiske interesser....

Berettigelsen af begrebet "dybe links" eller ej......Det ændrer ikke ved mit sidste store spørgsmål: risikerer indehaveren af http://www.xece.dk/ at blive dømt til at betale "erstatning" for brugen af billederne som retspraksis ser ud i dag?

Mvh.

Carsten

Svar: Advokat og ophavsret

Mikkel deMib Svendsen — Mon, 17 May 2010 22:58:41 GMT

Fotograf Carsten Olsen:
Jeg mener nu godt, at man kan snakke om forsiden på et site - nemlig den "nøgne" URL uden directoryer, php-parametre, fil-angivelse osv.

Sorry, men det Er altså noget vrøvl :)

Du tager udgangspunkt i EN bestemt arkitektur på et site, men det passer langt fra på alle sites. Nogle domæner er netop opdelt efter directories - så det er helt unikke sites, med forskellige redaktører og "ejere" under hvert directory, nogle bruger subdomains, nogle har helt flade strukturer, andre har hierakiske. Du kan ikke blot definere nettet ud fra en eller få typer af arkitekturer.

Rent teknisk er der ingen forside eller bagside på Nettet. Det er ene og alene en syg tanke der er opstået i hovederne på advokater og andre helt uden viden om Nettet.

Skulle der opstå lignende sager igen stiller jeg gerne op som vidne og levere dokumentation for mine påstande, så de rette kan vinde. Men det kræver, at der er råd til ordentlige advokater på den side jeg vidner for.

Svar: Advokat og ophavsret

Designermøbler — Mon, 17 May 2010 18:44:23 GMT

Fotograf Carsten Olsen:
Jeg mener nu godt, at man kan snakke om forsiden på et site - nemlig den "nøgne" URL uden directoryer, php-parametre, fil-angivelse osv.

Jeg vil nu være enig med Mikkel her, der er rent teknisk ikke noget der som sådan er en forside, det er udelukkende hvad man som bruger kan "opfatte / tolke" som værende en forside.

Der er masser af hjemmesider, der ikke har en decideret indgangsside eller forside. Hvis en forside som du nævner det, skal defineres ved at være den "nøgne URL" uden filnavn, directories eller lign, hvad er så fx forsiden til dette website ? Den som jeg linker til her, har netop ingen forsiden sådan som du har defineret det, så det essentielle spørgsmål er, hvordan man helt objektivt og præcist definerer hvad en forside er. For der findes masser af hjemmesider, hvor der som sådan ikke kan tales om en decideret forsiden, men blot en masser "undersider", som linker til hinanden.

Hjemmesider og internettet fungerer på en langt mere dynamisk måde end så mange andre medier, selvom det så oftes forsøges at blive fortolket og "puttet i kasser", så det passer med og kan sammenlignes med øvrige medier, såsom fx aviser m.v.

Hele deep-linking problematikken (og debatten om ulovlige deeplinks) er efter min mening dybt latterlig, hvis man har noget offentligt tilgængeligt på internettet som der kan deep-linkes til, allerede er deeplinking-indekseret i søgemaskiner m.v.,så er det mig ufattelig at nogen hjemmesideindehavere kan mene at andre ikke bør få lov at deeplinke til dem. Hvis de har det så dårligt med det, så kan de jo bare rent teknisk lukke af for muligheden...

Svar: Advokat og ophavsret

Fotograf Carsten Olsen — Mon, 17 May 2010 18:24:25 GMT

Hold da op for en bredside, Mikkel

Jeg mener nu godt, at man kan snakke om forsiden på et site - nemlig den "nøgne" URL uden directoryer, php-parametre, fil-angivelse osv.

En søgning efter de sager du nævner gav bla. følgende interessante artikler.

NewsBooster Sagen

Loyal dyblinking er nu lovlig

Dybe links ulovlige på snævert felt

Jeg havde håbet, at der var klare regler/afgørelser, men det ser åbenbart ud til, at det kommer helt an på den enkelte situation.

Kristian, efter at have læst dit lange indlæg et par gange er jeg dog stadig i tvivl om, om links til billeder i blog'en www.xece.dk er lovlige (se tråden: http://www.amino.dk/forums/p/89527/582406.aspx#582406).

Er de lovlige i den nuværende form, uden reklamer?
Ville de være lovlige i tilfælde af, at Blog'en sovses ind i reklamer og dermed får et klart kommercielt formål for bog-indhaveren?

Det kan godt være, at vi er i en gråzone, men det kunne være fedt at høre dit personlige bud/holdning til den her konkrete sag?

Personligt ville jeg blive ret irriteret over at se et af mine billeder brugt på den måde uden nogen form for reference...GRRRR¤#&%#¤, jeg bliver allerede gal i skralden ved tanken

Mvh.

Carsten

Svar: Advokat og ophavsret

Mikkel deMib Svendsen — Mon, 17 May 2010 16:46:01 GMT

Hele snakken om forskellige typer af links er SÅ forvrøvlet, at det næsten kun er jurister der kan have fundet på det :)

Juristers forsøg på at definere en forskel på "forsiden" og "dybe links" på et website er teknisk set noget forbandet vrøvl. Nettet, og websites har pr. defination ikke forsider og bagsider. Alle URL'er lige langt væk fra alle andre.

Grundet til at jurister har kune bebeholde disse vildfarelser er, at der aldrig har været køret retssager i Danmark, hvor modparten har været ordentligt repræsenteret. Mest tydeligt har det været i f.eks. MELITA-sagen (vedr. META-tags) og NewsBooster sagen (vedr. links). I begge tilfælde var de tabende parter SÅ ekstremt dårligt repræsenteret, at de advokater der kørter sagerne burde have været straffet og frataget deres ret til at praktisiere jura.

Svar: Advokat og ophavsret

Kristian Holte — Mon, 17 May 2010 14:23:13 GMT

@ Carsten:

Det er fuldstændigt korrekt.

Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at besvare spørgsmålet, hvorvidt man lovligt kan linke til ophavsretligt beskyttet materiale. Det er en hyperrelevant praktisk problemstilling, som kræver en nuanceret vurdering. Jeg baserer udelukkende det følgende på juridiske kilder og min fortolkning af de kilder. Det bliver en anelse teknisk og skal læses med tungen lige i munden.

Det korte svar er, at spørgsmålet er uafklaret i Danmark, idet ingen domstol har taget udtrykkelig stilling. Forskellige jurister har fremført forskellige meninger. Min vurdering er, at en rettighedshaver kan hindre, at konkurrenter eller andre linker direkte til hans eller hendes ophavsretligt beskyttede materiale, hvis han eller hun gør udtrykkeligt opmærksom på sin holdning på sin hjemmeside.

1. Er det lovligt at linke til ophavsretligt beskyttet materiale? Det kræver med sikkerhed tilladelse fra rettighedshaveren at anvende et billede eller andet ophavsretligt beskyttet materiale direkte på en hjemmeside. Men hvad hvis man blot linker direkte til en side, hvor materialet er blevet gjort tilgængeligt af rettighedshaveren selv?

”Referencelinks”. Jurister skelner mellem ”referencelinks” og ”dybe links”, hvor de første henviser til en hjemmesides forside og de sidste direkte til kilden, eksempelvis et billede. Der er overvejende enighed blandt jurister om, at referencelinks ikke udgør en ophavsretlig krænkelse. Man skal altså acceptere, at andre linker direkte til forsiden på ens hjemmeside. I min verden giver det ikke mening at skelne mellem forskellige typer links, idet der ligeså vel kan befinde sig et ophavsretligt beskyttet værk på forsiden af en hjemmeside som på en af dens undersider.

”Dybe links”. En dom fra 2004 kom frem til, at dybe links til ulovligt uploadede musiknumre udgjorde en selvstændig ophavsretlig krænkelse i form af såkaldt ”offentlig fremførelse”. Hvis man overfører det resultat til links til lovligt uploadet materiale betyder det, at den type links udgør en ophavsretlig krænkelse. Det er en række juristers holdning. Jeg mener dog – på linje med andre jurister – at hensynet til internettets funktion og det, at man i et vist omfang samtykker til links ved offentliggørelse af værker på internettet, medfører, at dybe links ikke i sig selv udgør en ophavsretskrænkelse. Det er retstilstanden i Norge og Tyskland. Efter min vurdering kan rettighedshaveren dog frabede sig links til sine værker, hvis han udtrykkeligt gør opmærksom på det på sin hjemmeside. Det er min nuværende anbefaling til rettighedshavere, hvis forretning er afhængig af ophavsretligt beskyttet materiale og som af forskellige årsager ikke ønsker, at andre linker til deres værker.

Selvom dybe links ikke skulle udgøre en ophavsretlig krænkelse, er det min vurdering, at den type links efter omstændighederne alligevel kan være i strid med markedsføringsloven. Det kan fx være tilfældet, hvis det ikke tydeligt fremgår af omstændighederne, at der ikke er tale om linkerens eget materiale. Domstolene er kommet frem til både det ene og andet resultat hvad angår markedsføringsloven og dybe links.

”Gengivende links”. Med denne type links mener jeg, at man anvender selve værket i linket, fx i form af thumbnails eller en del af en artikel. Den type links kræver som udgangspunkt rettighedshaveren tilladelse, idet der her er tale om såkaldt eksemplarfremstillelse. Men også her kan man stille det spørgsmål, om rettighedshaveren samtykker ved at offentliggøre værkerne på internettet. Spørgsmålet om Google fx krænker ophavsrettigheder med Google Images er endnu ikke afgjort og Googles status som informationsdistributør vil formentlig spille ind, hvis den sag engang skal afgøres.

2. Er det tilladt at linke til ophavsretligt beskyttet materiale, hvis kilden angives? Det, at kilden angives betyder ikke automatisk, at et dybt link er lovligt. Dog er det min vurdering, at uanset hvilken juridisk holdning man har til dybe links, vil kreditering af ophavsmanden trække i en positiv retning, når det skal vurderes, om et link udgør en ophavsretlig krænkelse eller overtrædelse af markedsføringsloven. I det tilfælde, at rettighedshaveren har frabedt sig dybe links, er det også her min vurdering, at linkeren ikke kan ignorere det signal og frigøre sig fra ansvar ved at angive kilden i forbindelse med linket.

Hvis man antager, at dybe links er offentlig fremførsel og dermed potentielt en ophavsretlig krænkelse, skal kilden angives ”i overensstemmelse med, hvad god skik kræver” som normalt efter ophavsretsloven.

Med venlig hilsen

Simply Law

v. Kristian Holte

Svar: Advokat og ophavsret

Fotograf Carsten Olsen — Sun, 16 May 2010 20:13:20 GMT

Simply Law:

Der skal dokumenteres et tab for at få erstatning efter ophavsretsloven. Derimod skal der ikke dokumenteres et tab for at få vederlag eller godtgørelse for ikke-økonomisk skade,....

Jeg tror, at det handler om betydningen af orderne "erstatning", "vederlag" og "godtgørelsen". Jeg opfatter det som at Kristian opdeler det, vi andre kalder "erstatning, i de tre kategorier.

Som jeg læser det, kan man få "erstatning" for det økonomiske tab, som man kan dokumentere. Under alle omstændigheder kan man få "godtgørelse/vederlag" fordi der har fundet uretsmæssig brug sted og evt. bliver aftalt fremtidig lovlig brug.

Er det korrekt, Kristian?

Mvh.

Carsten

Svar: Advokat og ophavsret

Mikkel deMib Svendsen — Sun, 16 May 2010 18:36:40 GMT

Simply Law:
Der skal dokumenteres et tab for at få erstatning efter ophavsretsloven.

Det er ikke i overensstemmelse med min forståelse og praktiske er faring med Ophavsretsloven. Men jeg må jo så bare konstatere, at forskellige advokater åbenbart er i stand til at få forskellige fortolkinger igennem retssystemet, for som sagt har jeg hentet erstatning hjem ud fra den beregning jeg gjorde rede for i mit sidste indlæg i hver eneste sag jeg har haft. Og dette UDEN at dokumentere nogen form for tab.

Anbefalingen til Aminoer må jo så være at se sigtig godt om inden man vælger en advokat. Jeg vil anbefale, at man vælger en advokat der fortolker Ophavretsloven som jeg gør - det giver øjensynligt en lettere sagsgang og mange flere penge, end Kristians udlægning :)

Svar: Advokat og ophavsret

Kristian Holte — Sun, 16 May 2010 15:13:05 GMT

@Lagersalg123 - JEN:

1. Ja, med følgende præcisering: Du har som minimum ret til at sende et krav svarende til det beløb, som lovlig anvendelse af dine billeder ville have kostet (”rimeligt vederlag”). Om du kan kræve mere kommer an på de konkrete omstændigheder.

Som indehaver af ophavsretten vælger du selv, om du vil håndhæve din ret til at få billederne fjernet eller blot ønsker kompensation. Du skal dog være opmærksom på, at passivitet i visse tilfælde kan blive udlagt som din accept af, at andre anvender dine billeder. Der skal dog en del til her.

2. Der gælder ingen krav til hvor lang responstid krænkeren skal have. Du kan selv fastsætte en frist i din henvendelse. Der gælder heller ingen krav til henvendelsens form. Hvis du senere ønsker at bevise, at du har henvendt dig til krænker skal du dog sørge for at sikre dig bevis for, at din henvendelse er kommet til krænkerens kendskab. Det kan gøres både ved e-mail til en adresse, som man må regne med, at krænkeren sædvanligvis checker eller pr. anbefalet brev.

3. Som rettighedshaver har du ret til en form for kompensation i alle tilfælde af uretmæssig brug, hvad enten kompensationen tager form af vederlag, erstatning eller godtgørelse.

4. Som udgangspunkt er screenshots tilstrækkelige, hvis krænkelsen samt krænkelsesstedet og –tidspunktet tydeligt fremgår. Men jo stærkere og mere troværdigt bevis desto bedre. Derfor vil en optagelse kunne bidrage til at underbygge beviset for krænkelsen. En anden mulighed er at anvende tredjepartstjenester som eksempelvis http://www.archive.org (”The Wayback Machine”), hvor det i visse tilfælde er muligt genskabe en hjemmesides indhold på et bestemt tidspunkt tilbage i tid.

Problemstillingen om bevismanipulation gør sig gældende ved al slags bevis. Underskrifter, protokoller og billeder kan forfalskes. Det gælder også screenshots og andet digitalt bevis. Men det frarøver ikke bevismaterialet sin vægt. Hvis du fremlægger bevismateriale, som virker troværdigt, har krænkeren bevisbyrden for, at bevismaterialet er manipuleret eller på anden måde utroværdigt.

5. Jeg kan udarbejde en standardiseret skrivelse, som jeg skræddersyr til din forretning og de krænkelser, som du typisk møder i din hverdag. Herigennem kan du så fremsætte krav om kompensation hver gang du oplever krænkelse af dine rettigheder. Samtidig rådgiver jeg dig om domstolenes erstatningsniveau, dvs. hvor store beløb du kan kræve og hvilke bilag, du skal vedlægge for at dokumentere krænkelsen. At modtage en sådan henvendelse burde gøre indtryk på en del krænkere. Det gør jeg for en fast pris, som jeg sender dig en PM om. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage.

@ Mikkel deMib:

Der skal dokumenteres et tab for at få erstatning efter ophavsretsloven. Derimod skal der ikke dokumenteres et tab for at få vederlag eller godtgørelse for ikke-økonomisk skade, hvilket måske er det, du sigter til. Det ændrer dog ikke, at selve den ulovlige brug skal dokumenteres plus en eventuel standardtakst for det pågældende materiale eller andre forhold, der skal underbygge et krav.

Med venlig hilsen

Simply Law

v. / Kristian Holte