Jeg tror, at det handler om betydningen af orderne "erstatning", "vederlag" og "godtgørelsen". Jeg opfatter det som at Kristian opdeler det, vi andre kalder "erstatning, i de tre kategorier. Som jeg læser det, kan man få "erstatning" for det økonomiske tab, som man kan dokumentere. Under alle omstændigheder kan man få "godtgørelse/vederlag" fordi der har fundet uretsmæssig brug sted og evt. bliver aftalt fremtidig lovlig brug. Er det korrekt, Kristian? Mvh. Carsten
|
@ Carsten:
Det er fuldstændigt korrekt.
Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at besvare spørgsmålet, hvorvidt man lovligt kan linke til ophavsretligt beskyttet materiale. Det er en hyperrelevant praktisk problemstilling, som kræver en nuanceret vurdering. Jeg baserer udelukkende det følgende på juridiske kilder og min fortolkning af de kilder. Det bliver en anelse teknisk og skal læses med tungen lige i munden.
Det korte svar er, at spørgsmålet er uafklaret i Danmark, idet ingen domstol har taget udtrykkelig stilling. Forskellige jurister har fremført forskellige meninger. Min vurdering er, at en rettighedshaver kan hindre, at konkurrenter eller andre linker direkte til hans eller hendes ophavsretligt beskyttede materiale, hvis han eller hun gør udtrykkeligt opmærksom på sin holdning på sin hjemmeside.
1. Er det lovligt at linke til ophavsretligt beskyttet materiale? Det kræver med sikkerhed tilladelse fra rettighedshaveren at anvende et billede eller andet ophavsretligt beskyttet materiale direkte på en hjemmeside. Men hvad hvis man blot linker direkte til en side, hvor materialet er blevet gjort tilgængeligt af rettighedshaveren selv?
”Referencelinks”. Jurister skelner mellem ”referencelinks” og ”dybe links”, hvor de første henviser til en hjemmesides forside og de sidste direkte til kilden, eksempelvis et billede. Der er overvejende enighed blandt jurister om, at referencelinks ikke udgør en ophavsretlig krænkelse. Man skal altså acceptere, at andre linker direkte til forsiden på ens hjemmeside. I min verden giver det ikke mening at skelne mellem forskellige typer links, idet der ligeså vel kan befinde sig et ophavsretligt beskyttet værk på forsiden af en hjemmeside som på en af dens undersider.
”Dybe links”. En dom fra 2004 kom frem til, at dybe links til ulovligt uploadede musiknumre udgjorde en selvstændig ophavsretlig krænkelse i form af såkaldt ”offentlig fremførelse”. Hvis man overfører det resultat til links til lovligt uploadet materiale betyder det, at den type links udgør en ophavsretlig krænkelse. Det er en række juristers holdning. Jeg mener dog – på linje med andre jurister – at hensynet til internettets funktion og det, at man i et vist omfang samtykker til links ved offentliggørelse af værker på internettet, medfører, at dybe links ikke i sig selv udgør en ophavsretskrænkelse. Det er retstilstanden i Norge og Tyskland. Efter min vurdering kan rettighedshaveren dog frabede sig links til sine værker, hvis han udtrykkeligt gør opmærksom på det på sin hjemmeside. Det er min nuværende anbefaling til rettighedshavere, hvis forretning er afhængig af ophavsretligt beskyttet materiale og som af forskellige årsager ikke ønsker, at andre linker til deres værker.
Selvom dybe links ikke skulle udgøre en ophavsretlig krænkelse, er det min vurdering, at den type links efter omstændighederne alligevel kan være i strid med markedsføringsloven. Det kan fx være tilfældet, hvis det ikke tydeligt fremgår af omstændighederne, at der ikke er tale om linkerens eget materiale. Domstolene er kommet frem til både det ene og andet resultat hvad angår markedsføringsloven og dybe links.
”Gengivende links”. Med denne type links mener jeg, at man anvender selve værket i linket, fx i form af thumbnails eller en del af en artikel. Den type links kræver som udgangspunkt rettighedshaveren tilladelse, idet der her er tale om såkaldt eksemplarfremstillelse. Men også her kan man stille det spørgsmål, om rettighedshaveren samtykker ved at offentliggøre værkerne på internettet. Spørgsmålet om Google fx krænker ophavsrettigheder med Google Images er endnu ikke afgjort og Googles status som informationsdistributør vil formentlig spille ind, hvis den sag engang skal afgøres.
2. Er det tilladt at linke til ophavsretligt beskyttet materiale, hvis kilden angives? Det, at kilden angives betyder ikke automatisk, at et dybt link er lovligt. Dog er det min vurdering, at uanset hvilken juridisk holdning man har til dybe links, vil kreditering af ophavsmanden trække i en positiv retning, når det skal vurderes, om et link udgør en ophavsretlig krænkelse eller overtrædelse af markedsføringsloven. I det tilfælde, at rettighedshaveren har frabedt sig dybe links, er det også her min vurdering, at linkeren ikke kan ignorere det signal og frigøre sig fra ansvar ved at angive kilden i forbindelse med linket.
Hvis man antager, at dybe links er offentlig fremførsel og dermed potentielt en ophavsretlig krænkelse, skal kilden angives ”i overensstemmelse med, hvad god skik kræver” som normalt efter ophavsretsloven.
Med venlig hilsen
Simply Law
v. Kristian Holte
Bliv gratis medlem