Janno, du vælger selv at kaste dig frem på amino, som helten der skal redde os andre fra dårlige
SEO råd. Fair nok, men så skal du også forvente at dine fjender vil have dig ned med nakken, og at amino også kan bruges til at skade dig. At du så efterfølgende skyder på amino moderatorer holder ikke en meter, du må sgu selv tage konsekvenserne for dine handlninger, og råber man efter folk.... er der næsten altid en der stikker dig en håndmad.
Hej Boysen
Du har selvfølgelig ret til at have dannet dig den egen mening om tingenes tilstand, og hvad det er der er foregået i denne sag.
Og for lige at sikre mig at jeg har forstået dig ret, så lad mig lige putte det i ord en fra din branche måske bedre kan forstå.
Lad os sige at der kommer en ny amino, der fører sig frem som sikkerhedsekspert, og korrigerer råd andre har fået i forbindelse med sikkerhed, til råd der reelt bringer deres ejendeles sikkerhed ned på et klart lavere niveau.
Ydermere går denne person lynhurtigt ind og besvarer ethvert spørgsmål om sikkerhed, lydende som ekspert, og med en signatur ala din der bakker hans ord op.
Men de råd han giver er i stil med at folk skal købe et bestemt alarmsystem som han påstår er det bedste der findes, og du sidder med en viden om at dette system faktisk er direkte farligt og kendt i branchen for at udsende signaler der let kan spores af potentielle indbrudstyve, hvorefter systemet via en bagdør giver let adgang uden at trigge alarmen.
Lignende situationer gentager sig flere gange, hele tiden med den samme mand, og ret ofte med direkte forkerte svar.
Vil du blot sidde inde med din viden og holde din kæft, eventuelt sende ham en høflig pb?
Eller sende en pb til den der spørger hver gang manden skriver noget der er forkert, og lade de forkerte råd stå upåtalte hen i forummet til tid og evighed?