Dato: 3/15/2006 8:40:35 PM Forfatter: mk atman jeg skal lige forstå dig ret, det undrede mig nemlig du sagede nej til de keybord i kunne få, for en lidt mere pris efter hvad jeg kunne forstå ? Det betød i måtte udskyde åbningen endnu 2 dage og den første dag var så gratis hvor i kun fik indtægter på drikkevare. Kunne det betale sig ? Mener i regnede med en indtjening på 6000 kr om dagen. Det vil sige noget nær 18.000 vil i miste på at sige nej til keybordene. Så meget mere skulle i vel ikke betale for dem ? Nå bare en lille ting jeg lå mærke til, du har sikkert dine grunde, kunne forstå du var træt af at pengene fossede ud. Blev dog lidt overrasket over at det var dig som skulle sige nej til det, specielt når man har set de foregående udsendelser.
Det med keyboards er også taget ud af en større sammenhæng - det var naturligvis ikke manglende keyboards alene. Udsendelsen spiller også lidt på skærmene. I det hele taget synes jeg udsendelsen er useriøs og bærer meget lidt præg af at være dokumentarisk - sådan som vi fik forklaret programmets stil og type ville blive, da vi valgte at deltage. Til forskel fra de forrige sæsoner har de til denne sæson fået en tidligere TV3-Robinson "klipper" på - og det ses. Og med det musikvalg, som andre tidligere har været inde på - så er der lagt op til gøg og gokke. Og der har vi været storleverandører af sætninger og scener der kunne bruges til dette. Vi blev også lovet at stilen var, at der ikke blevet manipuleret med tidlinien i dokumentaren. Der er brugt halve sætninger og scener der er sat sammen i en anden rækkefølge. Det er i og for sig også ok - hvis det underholder - men ikke hvis det skal oplyse. Og målet er "feel good" TV - altså gøg og gokke - "mission accomplished". Desværre fremstår vi forretningsmæssigt som nogle komplet inkompetente - well jeg især gør - og det er naturligvis langt fra virkeligheden ;-). Nej seriøst, så kunne Alt på Spil godt have været mere oplysende udi iværksætteri. Særligt i en lidt mere sammenhængende og dækkende beskrivelse af vores "problem space" i relation til de beslutninger vi tog, istedet for at lade scenen med keyboards fremstå som grunden til at vi flyttede åbningen yderligere. Iøvrigt købte vi nogle billige til kr. 20,- og skiftede dem til de planlagte, ca. 2 uger efter.
Mht "dramaet" omkring finansieringen - så var det et drama - og er det stadigt på mange måder. Vi er i skrivende stund i forhandlinger med banker,
investorer og business-angels og med den "offentlighed" der er på for tiden vil jeg undlade at komme for dybt ind i emnet....men vores udgangspunkt var faktisk endnu ringere end vist på TV. Vi havde 30K i kontanter - ikke en gang nok til den ansvarlige
kapital til selskabet. Min bror Thomas meldte allerede inden åbningen at han kunne ikke klare mosten mere. Dette holdt vi skjult for TV indtil omkring 4 måneder efter åbningen. Så inden vi skulle til at få det dyre lån refinansieret - sprang Thomas fra. Vi vidste godt han ikke havde opbakning hjemmefra og at det stadig var hans opgave at være chauffør for sin kone og datter, handle ind og lave mad samt udfylde sin fuldtids job i TDC. Det var ikke rettænkende af os at fortsætte - men det familiære gjorde at jeg - men også Danni, som Thomas'' gamle homie - gav ham plads og tid til at få "styr" på baglandet. Dette var en rigtig dårlig beslutning - dette projekt har hele tiden krævet mere end bare 3 mands fulde engagement.
Så objektiv som jeg nu kan være - selvom det på mange måder er en helt fremmede historie - så syntes jeg at den action, handlen og drama vi havde dagligt lang tid - kom til udtryk denne gang. Musikken til vores "klip" var ikke så meget "falden på røven komik-musik" men legede lidt med temaet fra "Mission Impossible"...lol