Jeg forstår ikke at nogle kan have en så klar overbevisning, når selv eksperter verden over er uenige. Det være sig med eller uden diverse kilder. Problemet er jo netop, når eksperter er uenige, så er er kilderne uenige. Her er det svært for mig at se, hvordan man kan vide sig sikker som alm. borger i verdenssamfundet.
En udsendelse der bør ses (selvfølgelig med kritiske øjne) før man drager sine konklusioner:
Interessant er følgend citat
Thirty-seven British scientists signed a letter of complaint, saying that they "believe that the misrepresentations of facts and views, both of which occur in your programme, are so serious that repeat broadcasts of the programme, without amendment, are not in the public interest. In view of the seriousness of climate change as an issue, it is crucial that public debate about it is balanced and well-informed"
Altså forsøger etablerede forskere at lægge begrænsninger på hvilke informationer offentligheden må udsættes for - sensur.
Til sidst vil jeg sige at 99,9% af forskerne tidligere har taget fejl. I 1300-tallet var der stor konsensus om at jorden var centrum i solsystemet. Havde de derfor ret? Nej. Et af problemerne i denne her debat er at forskere taler om beviser, når det eneste der egentlig florerer er indicier.
> Jeg forstår ikke at nogle kan have en så klar overbevisning, når selv eksperter verden over er uenige.
Der er sået berettiget tvivl om stort set al videnskabelig forskning - selv grundforskning og basale naturkræfter stilles der spørgsmålstegn ved. Lysets hastighed er IKKE konstant. Det periodiske system er fuld af fejl. Og tyngdekraften virker måske helt anderledes end vi gik og troede. Osv, osv.
Men det betyder ikke at vi ikke godt kan bruge disse videnskaber. Vi kan godt bruge reglerne om tyngdekraften, og vi kan stadig godt bruge lysets hastighed som en konstant, selvom det muligvis er lidt unøjagtigt, eller at der kan påvises fejl i teorierne. Vores alle sammens hverdag bygger på disse teorier - det er sådan vores huse bygges, den måde vi får energi på osv. Teorierne er, med andre ord - med de fejl og mangler der måtte være (eller ikke være) faktisk brugbare og anvendelige i det daglige.
Det samme gælder forskningen i miljøet. At man kan påpege nogle enkelte ting, som måske, eller måske ikke, er lidt unøjagtige ændrer ikke ved at det grundlæggende i teorierne er helt rigtige. Jorden bliver ikke flad, bare fordi man kan påvise en lille fejl i de videnskabelige argumenter for at den er rund. Og æblet falder stadig til jorden, selvom nogle videnskabsfolk kan påpege fejl i loven om tyngdekraft.
At skabe tvivl er spindoktorens bedste våben mod fornuften. PR stuntet i miljødebatten går ud på at sabotere fornuftig velunderbygget videnskab, med stikpiller om detaljer som måske er unøjagtige - men uden betydning for den samlede konklusion, og det vi kan bruge den til.
Man kan så tvivl om alt det man vil - men det ændrer ikke på, at når videnskaben er SÅ enige som den er i denne sag (vis mig en sag fra nyere tid hvor de er mere enige ...), så er der al mulig grund til at forholde sig til det
> I 1300-tallet var der stor konsensus om at jorden var centrum i solsystemet. Havde de derfor ret? Nej.
Jo, de havde faktisk ligeså meget ret som den teori vi i dag har. Det er ikke en teori der handler om hvor elementerne faktisk er placeret, men hvordan man lettest beregner deres baner. Med den nuværende teori når man frem til samme baner som med den gamle - den nye teori er blot meget lettere at regne med.
Det er en helt anden diskussion en den nuværende. Diskussionen om hvordan vi lettest beregner og betragter universet svarer mere til om vi skal bruge celcius grader eller farenheit :)
Dato: 07-08-2007 10:01:35 Forfatter: Mikkel deMib > Jeg ved ikke hvem Penn & Teller er, men det lyder som tryllekunstnere....
Det er ikke helt galt :) De herrer laver et show der heder ''Bullshit'', som er ganske underholdende men bare som regel hamrende forkert. Hvis der er nogle der for alvor fusker med fakta er det dem. Formkålet er altid det samme: At så tvivl om hvadsomhelst. Og som sagt, det er meget underholdende - men bestemt ikke noget man skal tage seriøst :)
Penn & Teller er underholdning - helt sikkert - og jeg vil ikke et øjeblik sætte min lid til at deres version af tingenes tilstand er sådan tingene er - men det de er rigtig gode til er at skære tingene ud i pap så menigmand kan være med - og dermed danne sin egen mening. De er ganske vidst rigtig gode til at finde nogle rigtige hustlere hvergang de skal vende et emne.
Netop i udsendelsen hvor de tog fat i den globale opvarmning, miljødebatten m.m. viste de netop hvor let det er at manipulere med folks holdninger - og hvor let det er at få en masse "med sig", som i bund og grund ikke aner en klap om hvad de er aktive i, demonstrere mod eller argumentere for.
For de der så udsendelsen, viste de hvor let det var at samle underskrifter ind til protest mod... DRIKKEVAND - de brugte blot den mere tekniske betegnelse for vand - og fortalte herefter folk at det var overalt, i vore vandhaner, i vore søer, i BØRNENES mad... folk skrev gerne under på at det da godt nok var noget være fy-ha.
Vores egen Bjørn Lomborg var iøvrigt også med i udsendelsen - de tog ikke hans parti - men hans mening blev brugt for at så tvivl om miljøforkæmpernes hylen og skrigen.
Penn & Teller er ikke mere eller mindre underholdning end en kendt vice-præsident der har fundet en smart måde at tjene penge: foredrag overalt ;-)
MVH
Lasse Burholt - Skype/ooVoo: lasseburholt - SMS 4236 8252 - Dream big dreams, small dreams have no magic
> Penn & Teller er ikke mere eller mindre underholdning end en kendt vice-præsident
Der er vi så meget uenige. Jeg mener ikke at alle indlæg i en debat er ligeværdige og legitime. Og alle medier eller shows er det bestemt ikke. Et rendyrket underholdsingshow som Bullshit, der kun har et formål: At underholde, og som gøær det ved at så tvivl om alt - uden forbehold, kan i min verden slet ikke sammenlignes med omhyggeligt dokumenterede udsendelser eller indlæg.
Hvis man slet ikke gider at vægte forskellige typer af indlæg i en debat, kommer man aldrig nogle konklusioner. Og dermed kan man aldrig foretage nogle handlinger - hvilket præcist er det modstanderne af de nuværende miljøkonklusioner ønsker.
Dato: 07-08-2007 11:21:49 Forfatter: Mikkel deMib > Penn & Jeg mener ikke at alle indlæg i en debat er ligeværdige og legitime. Og alle medier eller shows er det bestemt ikke. Et rendyrket underholdsingshow som Bullshit, der kun har et formål: At underholde, og som gøær det ved at så tvivl om alt - uden forbehold, kan i min verden slet ikke sammenlignes med omhyggeligt dokumenterede udsendelser eller indlæg.
Hvis man slet ikke gider at vægte forskellige typer af indlæg i en debat, kommer man aldrig nogle konklusioner. Og dermed kan man aldrig foretage nogle handlinger - hvilket præcist er det modstanderne af de nuværende miljøkonklusioner ønsker.
The great global warming swindle kan jo så sidestilles med Al Gores film i "omhyggeligt dokumentere udsendelser". Hvorfor er den ene mere rigtig end den anden Mikkel? Flertallet bestemmer ja, men de har ikke altid ret....
Se den her: http://video.google.com/videoplay?docid=-3028847519933351566
> Hvorfor er den ene mere rigtig end den anden Mikkel?
Du blander vist tingene lidt sammen. Det var Bullshit og All Gores film der blev sammenlignet som ligeværdige indlæg i denne diskussion - det mener jeg ikke det er. Det er noget andet med "The great global warming swindle" som er helt anderledes omhyggeligt lavet.
Det jeg så ikke kan lide ved den sidste film er, at jeg ikke bliver overbevist af deres argumentation. Først og fremmest er problemet i deres partsindlæg, at de stiller forskellige krav til beviserne på de to sider af debatten - de stiller ekstremt stor krav til modstanderne, men slynger selv om sig med påstanden, der slet ikke underbygges. F.eks. påstås det i udsendelsen at det er helt umuligt for Afrika at opnå en stor grad af energiforsyningen gennem alternativ energi. Faktisk står denne påstand helt alene, i en henkastet og arrogant sidebemærkning. Ikke noget med at se på lande som f.eks. Danmark, der faktisk HAR bevist, at man godt (selv her i det kolde nord) kan klare en meget stor del af energiforsyningen med alternativer til afbrænding af fosile brændstoffer.
Iøvrigt er den helt grundlæggende præmisse for den udsendelse jo blevet 100% tilbagevist efter den kom ud. Det er ikke solpletter der gør udfaldet på det ændrede klima vi ser :)