Pres politikerne – nu!

Martin Thorborg:

Partiet Venstre blev så presset, at de valgte at lave et "video svar":

">

Venstres skatteordfører skyder helt ved siden af, men det er som bekendt også vanskeligt at kommunikere fakta i politik.

1. Det er urigtigt, når politikeren siger, at "de 670 kr., som bliver opkrævet, hvis man skal stifte et selskab, bliver kun opkrævet for anpartsselskaber og aktieselskaber, virksomheder, der i forevejen skal stille en garati på 125 t.kr."

Politikeren er ikke opmærksom på, at andre selskaber som fx andelsselskaber og s.m.b.a.'er ikke bare er omfattet af pligten til at betale et gebyr, men også skal et højere gebyr på kr. 2.150 for at blive stiftet.

Det ville et besøg hos Erhvervs- & Selskabsstyrelsen have afsløret.

http://www.eogs.dk/sw72468.asp

Men hvis politikeren mener, at det kun er kapitalselskaber, der bliver opkrævet et gebyr på netop kr. 670, så har han da formelt logisk ret i det. :-)

Kommanditselskaber er i øvrigt fritaget for gebyr, formentligt da komplementarselskabet typisk vil være et selskab, som der allerede er betalt gebyr for.

2. Venstres skatteordfører taler om en garanti på 125 t.kr., og det har da også engang været sådan, at man skulle stille med det beløb for at stifte et ApS.

Men efter den nye Selskabslov, som Venstre har været med til at indføre, er kapitalkravet sat ned til 80 t.kr., hvoraf de 20 t.kr. skal være indbetalt til selskabet, mens man kan vente med at indbetale resten, til selskabet går konkurs.

Jurarådgiver Ulrik Guldbæk:

Men efter den nye Selskabslov, som Venstre har været med til at indføre, er kapitalkravet sat ned til 80 t.kr., hvoraf de 20 t.kr. skal være indbetalt til selskabet, mens man kan vente med at indbetale resten, til selskabet går konkurs.

Det er ikke kun for Venstre, at det faktuelle kan smutte. Der skal ALTID være indbetalt mindst 80.000 kr i et ApS.

/Henrik

Henrik Koudahl:

Jurarådgiver Ulrik Guldbæk:

Men efter den nye Selskabslov, som Venstre har været med til at indføre, er kapitalkravet sat ned til 80 t.kr., hvoraf de 20 t.kr. skal være indbetalt til selskabet, mens man kan vente med at indbetale resten, til selskabet går konkurs.

 

Det er ikke kun for Venstre, at det faktuelle kan smutte. Der skal ALTID være indbetalt mindst 80.000 kr i et ApS.

/Henrik

Mea culpa.  Selskabslovens §33, stk. 1, 1. pkt. "Der skal til enhver tid være indbetalt 25 pct. af selskabskapitalen, dog mindst 80.000 kr."

Jeg har tidligere påpeget det uheldige i forskellen i offentlig gæld og gæld til private.

Men de 100.000 kr. til "offeret" Peter har lange udsigter med betaling, for selv ikke og sige måske aldrig, hun kan jo oplyse i Fogedretten at hun er insolvens.

http://avisen.dk/amalies-mor-risikerer-mega-boede_145320.aspx?redir=newsletter&utm_campaign=user_Normal&utm_medium=newsletter&utm_source=newsletter_Morning&newsletterqueueid=8408141

Ib Abildgaard, RÅD & MAL:

Derfor er bla. eksemplet et godt argument for at få ligestillet privat og offentlig gæld.

Eksemplet er et godt argument for at ligestille private og offentlige tvangskreditorer.

Private kreditorer har ofte selv frivilligt valgt at yde kredit, fx for at opnå øget omsætning og indtjening, og så må man indkalkulere tab på debitorer i sine priser, eller lade være med at sælge på kredit.

Peter har ikke selv valgt at være Amalies mors kreditor. Peter kunne ikke havde forlangt forudbetaling eller bankgaranti for injurierne. Peter er altså tvangskreditor.

Det offentliges særstilling er begrundet i, at det offentlige har en forpligtelse til at ligebehandle borgerne, som medfører en pligt til at yde borgerne kredit. 

Det offentlige kan og bør ikke kunne nægte en dårlig betaler at gå på arbejde. Det offentlige bør være tilbageholdende med at lægge hindringer i vejen for, at en dårlig betaler etablerer sig som momsregistreret selvstændig.

Det vil heller ikke give meget mening at bede kriminelle om at forudbetale bøder for kriminelle handlinger.

Derfor må det offentlige også have videre muligheder end private for at inddrive sine tilgodehavender. Private kreditorer, der kunne have ladet være med at yde kredit, bør komme i anden række.

Kære Ulrik !

Nu synes du fremkommer med noget værre sludder.

Nu skal vi åbenbart bare lade det private erhvervsliv sejle ?

Når ansatte ikke kan få deres løn hos arbejdsgiverne - kan de bare lade være med at tage arbejde pågældende sted ?

Når materiale leverandører ikke kan få betaling kan de bare lade være med at yde kredit ?

Og arbejdsgiverne kan bare lade være med at arbejde for kunderne ?

Altså vi skal have økonomisk fremgang og vækst ved at lade det offentlige ekspandere og voksne ?

Ja disse holdninger og værdier tror jeg mange Aminoer blive glade for ?

Hvad så når vi håndværkere, arbejder for det offentlige og ikke får betaling til tiden ? Det skal det offentlige også bare have lov ? 

Dit eksempel med Peter som tvangskreditor er helt ude på et overdrev, og findes i den teoretiske verden.

Hvad nu med at bevæge sig ude i den virkelige verden ? og se hvordan realiteterne ?

Men det er iorden at Peter får erstatning ?

Men det er ikke iorden en håndværker får penge for materialeforbrug m.m. ?

Men et samfund til beskyttelse af kreditål, er det et sådant system du ønsker ?

Såvidt jeg kan forstå opholder du dig i Tyskland, og så vidt jeg ved har en konkurs trussel og virkeliggørelse af denne meget større konkvenser for debitor end i Danmark - hvorfor det ? 

Ib Abildgaard

Råd & Mal