Da din tråd jo sådan set handler om, at du ikke kan forstå, du ikke får henvendelser, så lad mig fortælle dig, hvorfor du ikke har fået nogen henvendelse for mig..
Jeg har lige nu været inde og læse din seneste tråd "Mere markedsføring i krisetider styrker indtjeningen"
Jeg havde ikke læst den før, sandsynligvis fordi overskriften ikke fanger mig - det lyder som et reklameindslag og ikke en debat - hvilket det jo sådan set også var.. og jeg gider ikke læse reklamer på nettet, slet ikke på amino.
Du kunne have skrevet "ved du hvordan bruger markedsføring bedst i krisetider?" eller lign., så havde jeg nok læst den, for at se, om der var noget jeg kunne bruge.
Sætninger som "du kan bruge tjene penge".. stavefejl som "Købnenhavn" eller "ufprpligtende" tyder på at du lige hurtigt og lidt sjusket har skrevet dit indlæg.. og en sjusket tekstforfatter er altså ikke lige det, jeg kigger efter.. i dit job må det være ekstra, ekstra vigtigt at læse sit indlæg 5 gange før man trykker på send-knappen.
Så starter du med at skrive noget spændende om, at der har været en meget spændende undersøgelse som egentligt lyder interessant og fanger mig lidt.. hvis du havde skrevet lidt mere om det, fx resultatet af undersøgelsen, hvordan de fandt ud af det, så havde jeg nok haft lyst til at læse videre.
Du springer videre til en lang smøre, hvor du fortæller om dig selv..
Min erfaring siger mig, at alle dem der siger, de kan 10.000 ting (bannere, annoncer, brochurer osv. du remser op) som regel ikke er ret gode.. man kan ikke være bedst til alting og dem vi plejer at hyre, er dem der er bedst til én ting, fx tekstforfatning. Det er den her med, at når man skyder med spredehagl, rammer man ikke bjørnen.
Og det her forstår jeg slet ikke pointen i "Nu er det naturligvis sådan, at gode priser er et relativt begreb - jeg skal som enhver anden virksomhed trække skat fra, og i modsætning til dig, tjener jeg jo kun på det én gang, hvorimod du kan bruge tjene penge på dét, jeg laver for dig igen og igen.".. Altså jeg kan godt forstå, hvad du mener, men det er rigtig dårlig formulering, synes jeg..
Gode priser er relative, jeg skal trække skat fra, jeg tjener penge 1 gang, du tjener penge flere gange. Du skulle heller uddybe den sidste halvdel, med hvordan jeg kan tjene penge på det igen og igen..
Så skriver du, at du ikke koster 1/4 af et normalt reklamebureau.. igen en indikation af, at du nok ikke er den bedst.. For så havde du vel tjent flere penge? Og godt nok er det vigtigt med pengene, men ikke i første omgang, først skal jeg blive interesseret i dine evner, før jeg overhovedet gider klikke ind på din hjemmeside og se hvad du er for en..
Jeg er sikker på, at du sagtens kunne finde masser af kunder herinde..
Det kræver blot, at du starter med at finde ud af, hvad du kan tilbyde fællesskabet og hvordan du kan hjælpe os andre.. og ikke kun kommer for at tjene penge og hive kunder i land.. Det er alt for gennemskueligt og ikke særlig tiltrækkende.
Fx kunne du svarer på nogle af de mange tråde, hvor folk vil have kritik af deres hjemmeside.. giv et par fif og gode råd om teksten på siden - hvis dine forslag er gode, skal der nok være nogen, som gerne vil høre mere fra dig og betale for det!