Bliv gratis medlem
|
Super fedt indlæg, Dukkemager. Velargumenteret, fagligt og begrundet. Lækkert. Dog er der en enkelt kommentar i det du skriver, som jeg tit støder på, og som går mig på. Egentligt tror jeg ikke at det er det, du repræsenterer. For i og med at du deltager i en debat – og også har vist at du er villig til at hjælpe andre – så er du jo også noget socialt-iværksætter-bevidst. Så følgende er ikke rettet mod dig og dit indlæg. Jeg knytter blot en kommentar til mine oplevelser generelt. Så altså: Ikke en opfordring til en diskussion mellem du og jeg, for jeg er enig med dig langt hen ad vejen, og dit indlæg inspirerede mig! Efterhånden har jeg støt på en tydelig neo-liberalistisk holdning blandt iværksættere. "Enhver er sin egen lykkes smed". Og egentligt tror jeg ikke, at der findes mange illusoriske iværksættere som tror, at det er en walk in the park at starte egen virksomhed. I hvert fald vil de hurtigt gøre sig nogle dyrt købte erfaringer. Jeg tror ganske enkelt ikke at der eksisterer denne "forkælede iværkstætterånd" som jeg har oplevet at mange herinde tror eksisterer. Deres ønske om at starte selv udspringer af ønsket om at klare sig selv. Jeg tror dog at nogle - inklusive mig selv - stiller spørgsmålstegn ved: ”Hvorfor skal det bare være så skide kompliceret at starte op som selvstændig? Hvis jeg fik et 8-16 job i et firkantet kontor vil jeg kunne få A-kasse, nogle steder endda skuldermassage, sundhedsordning - tro mig om der ikke også er frugt og frokostordning - der er betalt julefrokost, god pension og tryghed, en masse feriedage, sikker indkomst, mulighed for videreuddannelse...” Der er ufatteligt mange gode grunde til at jeg skulle vælge at ofre min kreativitet og mit iværksættergen ved at vælge denne lineære, sikre tilværelse. Denne tilværelse har jeg dog netop sagt farvel til. Jeg tog springet ud i usikkerheden - og jeg er kun understøttet af min forstående kone - som PT holder hånden under mig. Jeg har intet andet sikkerhedsnet! Og jeg er dybt taknemmelig for de muligheder jeg har kvag andres hjælp og mercy. Havde jeg ikke haft min kone og min familie som er min base og et og alt, ville jeg ikke have den mulighed, som jeg nu forsøger at få det bedste ud af. Jeg skal nok nå langt - og jeg er allerede nået langt. Men jeg er ikke nået her til uden hjælp fra andre. Jeg er en ægte fighter. Men det er andre gode menneskers skyld, at jeg er her, hvor jeg er i dag. Jeg har nogle kreative evner og visioner, som mange ikke besidder. Selv klarede jeg kun med nød og næppe at komme over på "the good side", mens mange fra min barndom og i verden omkring mig røg over på "the dark side" og blev fortabte (AKA kriminelle). Mit liv, min succes og min ægte kernefamilie ville ikke være der i dag, hvis jeg bare havde truffet 1-2 forkerte valg, ud af de muligheder jeg havde. Så jeg vil være den sidste til at udråbe andre som "dovne", fordi de søger noget hjælp til at komme skridtet videre, hvad end det er uddannelse, job, kærlighed eller selvstændig virksomhed. Hvem ved... hvis man giver andre en smule hjælp, er det måske nok til at bidrage til at skabe en stor succes. Jeg vil gerne bidrage til et samfund, hvor ikke alle er lige så stærke som mig og hjælpe andre til at vælge det rigtige valg, som kan redde deres liv. Det kan for eksempel være ved at tilbyde bedre rammer for de personer, som ønsker at starte som selvstændig, i stedet for at være på understøttelse. Jeg har mødt mange med dette ønske, men som ikke havde modet eller de økonomiske resurser som det kræver. Jeg er én af de idealister som tror på, at vi i Danmark har en unik samfundsmodel som vi bør værne om og udvikle, og sikre at den ikke bliver låst fast i hundrede år gamle ideologier. Generelt har jeg meldt mig helt ud af de rød-grøn-blå politiske diskussioner, som jeg synes er alt for uambitiøst og lider under mangel på visioner. I den ene ekstreme lejr har vi de, som er politisk forgrenede i en amerikansk frihedsideologi som bygger på, at hvis man bare vil, så kan man godt. Og at det kun er et spørgsmål om viljestyrke og knofedt. I det andet ekstreme har vi de som mener, at så snart man enten ejer et hus eller en virksomhed, så er man jo per automatik bedre stillet og har økonomien i orden, og så skal de jo bare brandbeskattes. For uanset hvad, så skal de jo sgu nok få succes, de kloge sataner. Der findes også de som mener, at hvis man bare fjerner skatten helt, så klarer alt sgu sig selv… Til "en hver er sin egen lykkes smed" idealisterne plejer jeg at svare: Hvis I mener at iværksættere på INGEN MÅDE bør modtage nogen starthjælp eller anden rådgivning eller ydelser, hvorfor skal "andre" så hjælpes? Hvorfor så ikke afskaffe al gratis uddannelse, sundhedssystemet, A-kasse, handikaphjælp, kommunerne og al anden form for ydelser man kan blive understøttet af? Og ville dette ekstreme være en bedre og mere sikker verden og samfund? Jeg repræsenterer en (ikke farvet) "iværksætter ideologi", som bygger på at samfundet vil opnå en generel større grad af frihed, hvis vi ikke er fastlåste i en 8-16 arbejdsdag, 5 dage om ugen-tanke. 37 timer om ugen? Det er en eller anden udspringer af en kommunistisk klassekamp, som blev indført på fabrikker, og senere gennemsyrede hele vores samfund. En moder (og journalist) skrev for nogle uger siden i Politiken, at hun mente at det var et samfundsmæssigt problem, når man forventede at kvinder skal tage uddannelser og gøre karriere (aka blive ligestillet), men samtidig er chefer i hjemmet, ikke kan få gode job pga. frygt for barsel osv. Derudover skal de være perfekte mødre (vi dømmer hinanden i DK). De skal amme, de skal være der for deres børn - men så skal de i øvrigt også lige arbejde 37 timer. Og ja – gu da fanden det giver stress! Det er tydeligt i statistikker – aldrig har flere været på antidepressiver og det er et stort samfundsmæssigt problem hun tegnede op. Så hendes scenarie er jo en realitet, som vi alle har andel i. Og Gud holde hånden over kvinden som finder på at skrive et læserbrev til Politiken, for bagefter får hun at vide at hun skal stoppe piberiet, at hun er en klam kælling som skal lukke fissen og holde op med at vræle osv. Sympatien var ikke stærkt repræsenteret i kommentarerne på hendes indlæg - lad os sige det sådan... Men kvinden har jo for pokker ret. Ikke nødvendigvis i at det kun er politikernes og alle andres ansvar at ændre samfundet. Vi skal starte med os selv og vælge de valg vi kan, ud fra vores status quo. Men skal vi, i 2014, leve i et så firkantet samfund hvor vi SKAL arbejde i et firkantet kontor 8-16? Og kan vi i øvrigt være et dynamisk, iværksætterland som gør et stort stykke arbejde i at facilitere forholdende til iværksætter-ildsjæle med ADHD (og andre psykiske gaver), så længe at de vel at mærke kan sidde stille 8-15 i en heldagsskole, gennemføre en længerevarende uddannelse og desuden arbejde 8-16 i en 37 timers arbejdsuge. (Apropos ovenstående, så er mange af fortalerne for heldagsskolen af den overbevisning, at børn med ADHD øjeblikket vil opleve at de bliver mere rolige af at dyrke mere sport og røre sig mere – hvilket de så vil opleve ikke er svaret på alle de udfordringer de står overfor). I 2014 hvor vi har indset at vi ikke længere er en homogen masse, forstår jeg ikke, hvorfor at samfundsrammerne fortsat er så ufleksible. Jeg mener ikke at iværksætter-landet (erhvervsdrivende-landet) længere skal være forbeholdt kun de stærkeste kæmper med det største intellekt og de bedste vilkår. Det bør være MEGET lettere for den økonomisk ringerestillede, ammende mor at åbne fx en webshop, som hun kan administrere hjemmefra. (Dette tillades delvist at nedsætte ApS’set til 50.000 kr. Så er vi rigtigt nok noget af vejen. Men det er kun et enkelt skridt på vejen). De fleste af disse friheds-iværksætteridealister, som mener at alle bør holde op med at tude og bare få fingeren ud... de er sjovt nok oftest mænd. Singlemænd, uden ansvar for andre, og singlemænd, som ofte ikke er i stand til at se andres problemstilling, som ligger længere væk fra deres egen sfære og deres egen navle. Ude i samfundet findes der tusinder og atter tusinder af kvinder med iværksætterpotentiale - (eller blot potentiale til at blive erhvervsdrivende med en webshop), som NATURLIGVIS ikke er nær så risikovillige, i og med at de har andet end deres eget ego at sætte over styr. Selvfølgelig vælger de den sikre vej. Jeg har mødt så mange, som Povl K. i tidligere indlæg, (undskyld hvis alder-referencen støder dig – det er ikke min hensigt), der så snart de kommer op i årene har svært ved at få nyt job, blot fordi de jo ikke længere kan være "innovative og dynamiske", når de har rundet de 60 (dette var ment sarkastisk). Samfundet er i dag bygget sådan op, at det enten skal kræve en stor grad af dumhed eller en ordentlig portion selvsikkerhed at sætte resten af sine selvforsørgende dage over styr. Selvfølgelig tør de færreste at gamble med deres liv på den måde? Og her skal den super selvstændige super-liberale iværksættersinglemand på 22 år igen lige huske, at situationen og vilkårene måske vil tegne sig lidt anderledes 40 år senere. Ja - jeg ved at der bliver snydt med systemets midler. Ja - jeg ved at der tidligere ER blevet snydt. Og ja, der vil sikkert også i fremtiden forsøgt snyd med systemet. Men jeg ved også, at danskerne ofte er ufatteligt bange, selvom deres frygt ikke er velbegrundet. Jeg tror simpelthen bare ikke på, at arbejdsløshedslovens strikse regler, udelukkende rettet mod iværksætter-folket, er velbegrundet. Netop af den simple årsag, at iværksættergenet medfører et ønske om at kunne klare sig selv og være UAFHÆNGIG!!! Hvorfor, blindt, skære A-kasseperioden fra 4 år ned til 2 år og derved naivt mene at man har gjort alle modtagerne en kæmpe tjeneste? Tvært i mod oplever jeg, at man blot har revet tæppet væk under mange. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke i stedet valgte en nytænkende løsning som at ”nu giver vi mulighed for at afprøve 1-2 års iværksætteri, ved siden af jobsøgning. De penge der optjenes i virksomheden skal indgå i regnskabet (eller på en lukket virksomhedskonto). Modellen ser vi jo allerede ved iværksætterselskabet, hvor beløbet er låst i selskabet. Efter to år – hvis virksomheden er en succes og der kan betales løn – skal det beløb som ligger over udbetalingen af en A-kasse, afdrages (som vi kender det fra SU-systemet). Dette er kun et eksempel på en alternativ løsning, og jeg har ikke det endelige regnestykke. Jeg er idémager – ikke revisor. Pengene skal jo for pokker udbetales uanset. Er det så ikke bedre, at vedkommende lærer en masse nyttigt og bidrager til samfundet, i stedet for at sidde derhjemme 8-17 og ”være til rådighed for arbejdsmarkedet”? Dette skal selvfølgelig ikke ende ud i en debat om velfærdssamfundet. Min holdning kan koges ned til: ”Samfundet vil på alle fronter kunne gavne af at have flere iværksættere og selvstændigt erhvervsdrivende, som derved vil føre til større selvforsørgelse og mere fleksibilitet og mindre stress!”. Derfor bør man ikke gøre det hele så unødigt svært. Og derfor er det også så super vigtigt, at også private aktører som fx Amino bidrager til at facilitere et entrepreneurt og innovativt Danmark. Spørgsmål: Er jeg en tudefrans og klynker jeg nu som en strandet søløve som hyler efter sin mor, fordi jeg mener, at man som samfund, med fordel, kan forbedre dette område? Jeg mener at der også skal være plads til de spassere derude (som nogle opfatter som klynkere), der synes at de møder meget modstand og søger hjælp til at komme over de mange barrierer, som de møder på deres vej mod selvforsørgelse og selvstændighed. Og et stik til tidligere indlæg: Advokatregninger på 2200 kr./ timen, SEO-specialister til 800-1200 kr. i timen, revisorer til 2000 kr./ timen, programmører til 1000 kr. i timen. Danmark, vi har et problem. Og problemet er fastlåst. Og så hjælper det ikke blot henkastet at slynge ud, at så må man sgu bare ud og samle flasker, så vi andre slipper for at stå og høre idioten klynke. Hvis det var lettere at blive selvstændig i Danmark, ville der også blive skabt større konkurrence. Der ville blive et større B2B afsætningsmarked, mens konkurrencen ville blive større og timepriserne ville blive mindre. Det løses sgu ikke ved bare at fjerne selskabsbeskatningen, fjerne grønne afgifter eller tilbyde millionlån i en risikovillig, statsligt støttet innovations- investeringsfond. Når politikerne taler iværksætteri og selvstændigt erhvervsdrivende bliver billedet ofte tegnet af en teknologisk innovationsvirksomhed som udvikler nano-teknologi og mirakelmedicin der kan redde hele verden. Mit fokus er hos de helt små selvstændigt erhvervsdrivende, der hellere – med fleksible arbejdstider – ønsker at være sin egen chef og arbejde fleksibelt. Under krisen turde ingen fastansætte medarbejder. Mange blev afskediget og røg på understøttelse. Hvis de havde været i stand til at tilbyde dem selv som freelancere i stedet, havde man kunnet opnå den dynamik og fleksibilitet som politikerne efterlyste. I stedet var de mere bange for, at nogen dog skulle kunne finde på at starte som selvstændig, for så KUNNE der jo være risiko for at de ville snyde systemet – og den risiko er det bedre at eliminere, i stedet for at være bare en smule risikovillig og innovativ og se hvor det bar henad. TSK! Jeg vil vædde med at de fleste iværksættere herinde (som blot udvikler lidt hjemmesider her og der), som mener at de har kæmpet med næb og kløer hele deres liv, og derfor nu fortjener hele verdens ros og glory over deres selvstændige præstationer, at de også selv er blevet tørret i røven som små, blevet maddet med en ske og fået god dansk komælk i litervis, fået en betalt børnehaveplads og uddannelse, og i øvrigt nok ikke voksede op i den yderste fattigdom på ydre Nørrebro med en alkoholiseret forældre. Så jeres "klar dig selv og lad være at tude" mentalitet gavner ingen – og heller ikke jer selv. Og måske er jeres stjernesucces og solopræstationer ikke så super selvstændige endda, når det kommer til stykket. Så lad os dog alle sammen tage det fælles ansvar at højne niveauet i dansk iværksætterliv? Hjælpe hinanden og skabe en kultur, hvor man ikke er dum at spørge? Og en kultur, hvor man godt kan efterlyse segmenterede iværksætter fora, uden at være en forkælet, ikke-selvstændig, svag og have en manglende hang til iværksætter-selvtortur? - altså, bare en lille hurtig kommentar... |
Povl P:Der er bare et spørgsmål, at hvis man med sine søgeord ikke formår at komme på side 1, så glem det??. Men vi kan da ikke alle komme på side 1, hvad gør man så? Google er en pengemaskine, der søger at få folk til at købe deres Adwords, men hvis klikafgiften er større en den reklameindtægt man måtte kunne få på samme klik, hvad nytter det så.
Der kræves af Google tekster ikke syntes kopieret andre steder, det betyder at de ca. 300.000 varenumre jeg har på mit seite alle skal være forskellige fra, det der findes lige her og nu. Det vil sige at google beder os om at skabe kaos, som de så sætter i system, og hvis du kopierer så ryger du i bunden.
Det hjælper ik at brokke sig til Amino over, hvordan Google driver deres virksomhed. Det har Amino ingen indflydelse på, og så er ovenstående vel irrelevant i forhold til Amino...
Iøvrigt kan du let finde svaret på Amino, og hvis du ik gider søge, kan du stille spørgsmålet i debatten, og vupti får du mange gode svar... For det har været oppe at vende mange gange...
.
Opret bruger