Godt indspark, Rasmus! Desværre er det ofte sådan, at kritikerne af DF gør sig skyldige i netop det, de kritiserer DF for: At skære alle over én kam.
Det er også en stor misforståelse, at DF er skyld i racisme. For det første er det bestemt muligt at være kritisk overfor / bekymret over indvandring uden at være racist. Men racismekortet er så forbandet nemt at trække.
Der findes racister i DF, i S, I V og sikkert i flere partier endnu. I Enhedslisten er racisme for eksempel ikke møntet på hudfarve men på indtægt ;-)
At være kritisk overfor muslimer kan jeg ikke sidestille med racisme i mit univers. Islam er en tro og en politisk dagsorden - ikke en race. Og jeg kender ikke nogen islamkritiske, der ikke også er kritiske overfor den pæredanske Abdul Wahid Pedersen, der er muslim. Så meget for den racisme.
Jeg afskyr racisme i enhver form - tag ikke fejl af det. Men det forhindrer mig ikke i at være stærkt kritisk overfor religioner (og det gælder dem alle). Og jeg er fløjtende ligeglad med, om udøveren af en religion er hvid, sort, gul eller brun. Hvis udøverens religion undertrykker mig eller mine, udsætter mig for frihedsberøvende ting, begrænser mine muligheder eller er en trussel for min og mine kæres sikkerhed, er jeg klar til kamp for frihed.
Når så mange mennesker i dag er "anti muslimske" eller hvad vi nu skal kalde det, skyldes det jo en række faktuelle forhold, der ikke er til at bortforklare. Muslimsk funderede regimer overalt i verden agerer lige så vederstyggeligt, som kristne gjorde det for nogle hundrede år siden. Altså undertrykkende, agressivt og udemokratisk. Den vestlige verden har (i store træk) gjort sig fri af den middelalderlige indflydelse fra religion - men det har mange af de lande, der er helt eller overvejende muslimske ikke.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at flertallet af muslimer ønsker et fredeligt liv i sameksistens med andre, men desværre er der indbygget så meget pression og frygt i islam, at de ikke altid får lov til at agere, som de egentlig gerne ville. Og deres religion fylder lige så meget hos mange, som den kristne/katolske gjorde i Europa for 500 år siden. Dengang brændte vi hekse af - i dag er det muslimer, der stener og pisker kvinder til døde.
Kort sagt: Den vestlige (og i et eller andet omfang kristne) verden har flyttet sig de sidste mange århundreder. Det har islam ikke - hverken som politisk doktrin eller som religion. Og derfor støder de to verdener sammen. Her i Vesten er vi pragmatiske, og passer religionen ikke lige ind i hverdagen, tilpasser vi den. Og passagerne med at vi skal ihjelslå alle dem, der ikke tror på det, vi tror på (må hellere indskyde at jeg ateist), har vi skrevet ud og/eller ignoreret i store træk. Det er de ikke nået til i islam.
Da islam i højere grad er et politisk system end en religion, er islam og demokrati uforeneligt - helt og aldeles. Og da der er omkring 1,5 milliarder muslimer i verden, er der altså nogle ikke-muslimer, der er bekymrede. Det er der jo dybest set ikke noget at sige til. Især fordi de meget omtalte "moderate muslimer" ikke lader høre så meget fra sig - sådan på verdensplan.
I 1930'ernes Europa så ordentlige mennesker med afsky på, at jøder, sigøjnere, bøsser m.fl. blev plaget, aflivet og andet forfærdeligt til lyden af "Sieg Heil". Og vi har netop set i Norge, at den perverse og afsporede ideologi desværre lever endnu i blandt os. Men husk, at vi også i tv næsten dagligt ser uhyrligheder begået til lyden af "Allahu Akbar". Vi ser voldsomme trusler rettet mod alt vestligt fra muslimske ledere - selv indenfor Europas grænser.
Det er DET, der skaber det, mange tolker som racisme. Det er sgu ikke en flok mere eller mindre overgearede DF'ere, der kan tage "æren" for de holdninger hos danskerne. Og naturligvis er der racister blandt danskere - men jeg er helt overbevist om, at de fleste faktisk bare er bekymrede for, hvad islam på længere sigt vil betyde for demokrati, velfærd og ligeret - uanset hudfarven.
Og lad os så holde fast i, at det er ligegyldigt, om et menneske er fra Iran, Sverige, Timbuktu eller Lille Skensved - det er hvad de står for, der skal tælle. Og kan de dyrke en religion i accept af andre religioner og mangel på samme, er de fede nok i mine øjne. Men de skal ikke bestemme, om mine børn skal have svinekød i børnehaven (islam), om jeg ikke må bruge maskiner om lørdagen (jødedommen), om jeg skal til messe for at være et godt menneske (katolicismen) eller om jeg må tvære en kakerlak ud med min sandal (buddhismen). Til gengæld skal de have ubegrænset frihed til selv at vælge at følge disse "love", hvis de har lyst til det. Naturligvis under respekt for de gældende love i det land, de bor i.
For retten til at være fri af religion indebærer også retten til at HAVE sin religion. Lad os huske på det.
Pyha - den blev lang. Beklager...
Bliv gratis medlem
Opret bruger