Bliv gratis medlem
Offentlige debitorer tager man til inkasso og i fogedretten på lige fod med private kreditorer, når det er nødvendigt. Offentlige kreditorer skal også betale renter og inkassoomkostninger, men somme tider er problemet, at kreditor af frygt for at fornærme den offentlige kunde er tilbageholdende med at holde fast i sit rentekrav og sende ubetalte regninger til inkasso.
|
Ib Abildgaard, RÅD & MAL:Dit eksempel med Peter som tvangskreditor er helt ude på et overdrev, og findes i den teoretiske verden.
Hvad nu med at bevæge sig ude i den virkelige verden ? og se hvordan realiteterne ?
Men det er iorden at Peter får erstatning ?
Sådan ser jeg ikke på det. Peter har ikke frivilligt valgt at være kreditor. Det er afgørende for mig. I den situation bør kreditor have flere muligheder.
Privat lønindeholdelse ville være en god idé for erstatningskrav og gæld stiftet ved kriminalitet. I eksemplet overtrædelse injurielovgivningen.
Det vil også virke præventivt.
Et teoretisk eksempel på, at kreditor med gæld stiftet ved kriminalitet faktisk er ringere stillet end frivillige kreditorer:
Debitor har lånt 150 t.kr. i bank 1 og røvet 150 t.kr. i bank 2. Bank 1 har helt lovligt aftalt en høj rentesats på 18%, mens bank 2 kun har ret til procesrensen, p.t. 8,05%.
Er det rimeligt ?
For at gøre ondt værre, så går der en længere årrække, hvorefter debitor får gældssanering, hvor debitor skal betale kr. 1000 månedligt i 5 år.
Da den frivillige kreditors gæld vokser hurtigere end gælden til tvangskreditoren, ender den den frivillige kreditor også med at få flere af sine penge hjem end tvangskreditorern.
Er det rimeligt, at den røvede bank skal lide et større tab end den bank, der frivilligt har påtaget sig en kreditrisiko ?
Opret bruger