Projektleder

Brugerprofil
Axel Andreas Beck

Axel Andreas Beck

Væksthus Hovedstadsregionen

København Ø, Danmark


  • Skype:
MSN: Facebook:https://www.facebook.com/... Twitter: LinkedIn:http://www.linkedin.com/c... Website:http://www.vhhr.dk Kontakt tlf. Nummer:30108101
Markedsføring for iværksættere & start-ups

Københavns Erhvershus (København V)

Mandag, 18. april 2016 16:30 - 19:30

Marketing er død. I dag handler det om at skabe bevægelser. Med den indgangsvinkel giver workshoppen dig en introduktion til at planlægge en struktureret markedsføringsindsats med udgangspunkt i dine kunders ønsker.

Workshoppen kommer rundt om:
- Markedspladsen: Vilkår og muligheder for iværksættere
- Segmentering af målgrupper: Hvem er de og hvad efterspørger de?
- Differentiering og værditilbud: Hvilken forskel gør du for kunden?
- Kanalstrategi, valg af medier og opbygning af kunderelationer
- Inspiration: Grafisk identitet, valg af budskab, brug af promotion-værktøjer og andre virkemidler
- Test og måling af markedsføringsindsats.

Målgruppe:
Potentielle og nystartede iværksættere, som vil udvikle og målrette virksomhedens markedsføringsaktiviteter.

Kommercielle partnerskaber

Medborgerhusets Bibliotekscafe (Hvidovre)

Onsdag, 13. april 2016 16:30 - 19:30

Har du brug for at indgå i partnerskaber med større spillere på markedet for at realisere din virksomhed, så er denne workshop noget for dig.

Partnerskaber kan indgås på mange områder – for eksempel i forhold til finansiering/sponsorater, licenser, produktion, distribution og markedsføring. Workshoppen giver dig overblik over mulighederne, træner dig i at vurdere dit værdtilbud i forhold til potentielle samarbejdspartnere og giver dig kommerciel forståelse for, hvordan du skærer dit værditilbud til og går til markedet med det.

Workshoppen giver dig:
- Introduktion til kommercielle partnerskaber
- Gennemgang af forskellige former for partnerskaber
- Eksempler på hvad andre har gjort
- Værktøjer til at forstå den kommercielle værdi af dine virksomhedsaktiver og dit værditilbud i forhold til indgåelse af kommercielle samarbejder
- Gruppeøvelse: Konkret brug af værktøjer til at definere dit værditilbud til potentielle samarbejdspartnere.

Målgruppe:
Iværksættere, som ønsker at indgå kommercielle partnerskaber - særligt inden for kreative erhverv (kultur, lyd/musik, sport, film/tv, spil, gastronomi, design/mode, NGO’er).

Finansiering

Københavns Erhvervshus (København V)

Torsdag, 07. april 2016 16:30 - 19:30

Skal du finde ekstern finansiering er ordentlig forberedelse alfa omega. Workshoppen giver dig overblik over finansieringsmulighederne hos banker, professionelle investorer (business angels , venture fonde), via crowdfunding, leasing og factoring. Vi kigger på, hvad du kan gøre for at finansiere din virksomheds vækst igennem kunder, samarbejdspartnere og leverandører, og du får værktøjer til at udarbejde en finansieringsplan.

Workshoppen er delt i to:
1. Fælles oplæg om forskellige finansieringsformer og deres fordele og ulemper: Banker, crowdfundig, investorer, leasing og factoring.
2. Breakout sessions – du vælger ét finansieringstema.

Målgruppe:
Iværksættere, som vil have overblik over tilgængelige finansieringsmuligheder og viden om, hvordan man søger og opnår finansiering.

Forretningsmodellen

Københavns Erhvervsservice (København V)

Tirsdag, 05. april 2016 16:30 - 19:30

Målet med workshoppen er at gøre dig i stand til at designe, udvikle og teste en bæredygtig forretningsmodel ud fra din forretningsidé. Du får stillet skarpt på, hvad virksomheden skal leve af, hvad der skal sælges, til hvem og hvordan.

Workshoppen omhandler:
- Introduktion til begrebet forretningsmodel
- Gennemgang af den bæredygtige forretningsmodel: Hvordan skaber dit produkt/din ydelse værdi for kunden, og hvordan tjener du penge på det?
- Introduktion til Business Model Canvas: Intuitivt udviklingsværktøj til at forstå,
designe og differentiere en forretningsmodel
- Konkret brug af Business Model Canvas: Øvelse i grupper (fokus på værditilbud, marked, kunder, aktiviteter og organisering)
- Introduktion til at arbejde med test af din forretningsmodel
- Brug af Business Model Canvas/forretningsmodel i forbindelse med finansiering

Målgruppe:
Iværksættere, som vil designe, bearbejde og udvikle virksomhedens forretningsmodel.

Positionering og prissætning

Gladsaxe Hovedbibliotek (Søborg)

Tirsdag, 15. marts 2016 16:30 - 19:30

Hvad gør du for at skille dig ud fra dine konkurrenter, blive kundernes foretrukne og ikke kun konkurrere på pris? På denne workshop hjælper vi dig med at blive skarpere på, hvordan du finder din plads i markedet. Du får input til forskellige parametre, du kan bruge i din positionering, herunder din prissætning, og værktøjer til at lave din egen plan for positionering.

Workshoppen kommer rundt om:
- Præcisering af marked: Hvilket marked opererer du på og hvad er karakteristika?
- Hvem er dine konkurrenter og hvordan positionerer du dig i forhold til dem?
- Hvilken værdi skaber du for dine kunder?
- Hvilke parametre kan du arbejde med i din positioneringsstrategi?
- Hvordan prissætter du dit produkt/din ydelse?

Målgruppe:
Iværksættere som ønsker input til, hvordan man kan positionere sig i forhold til konkurrenter og kunder. Særligt fokus på prissætning.

Søgemaskineoptimering

Københavns Erhvershus (København V)

Torsdag, 10. marts 2016 16:30 - 19:30

Hvordan får du en bedre placering i Googles søgeresultater? Denne workshop giver dig det store SEO overblik, og vi kommer igennem alle de faktorer, der gør, at du kommer frem på side 1.

Workshoppen kommer rundt om:
- Overblik over SEO ranking factors
- Inspiration til valg af gode søgeord
- Intern og ekstern linkbuilding

Målgruppe:
Iværksættere, som selv arbejder med deres hjemmeside, men ikke har det store kendskab til søgemaskineoptimering.

CE-mærkning for iværksættere

Gladsaxe Hovedbibliotek (Søborg)

Mandag, 07. marts 2016 16:30 - 19:30

Workshoppen giver dig en praktisk trin-for-trin gennemgang af CE-mærkningsprocessen og en grundlæggende forståelse for, hvorfor produkter skal CE-mærkes. Vi gennemgår den lovmæssige baggrund og praktiske anvisninger til at finde relevante direktiver og standarder. Du kommer også til at arbejde med at finde standarder, der skal bruges i CE-mærkningen af dine egne produkter.

Workshoppen giver dig overblik over:
- Hvorfor produkter skal CE-mærkes (rejsepas/ansvar)
- Direktiver og harmoniserede standarder
- Kan jeg selv CE-mærke mit produkt?
- Bemyndigede organer
- Overensstemmelseserklæring og ansvar.

Målgruppe:
Workshoppens målgruppe er iværksættere, som gerne vil have en grundlæggende forståelse for, hvordan og hvorfor et produkt skal CE-mærkes.

Patenter og varemærker

Københavns Erhvervshus (København V)

Onsdag, 02. marts 2016 16:30 - 19:30

På workshoppen kortlægger vi virksomhedens værdiskabende viden. Ved at kortlægge den viden, der eksisterer i virksomhedens produkter og services eller i produktionsprocessen, kan vi identificere den viden, der er unik og et potentielt vidensaktiv. Vi gennemgår, hvordan du kan beskytte virksomhedens ideer og viden gennem offentliggørelse, hemmeligholdelse og registrering, og du bliver introduceret til gratis værktøjer, der er praktiske at bruge, når du skal beskytte ideer og viden.

Workshoppen omhandler:
- Hvordan styrker du din ide?
- Hvad adskiller din forretning fra konkurrenternes?
- Hvordan kan du passe på din ide?
- Hvad er IPR?
- Hvorfor IPR? Hvordan styrker det din virksomhed?
- Fakta om registrerede rettigheder
- Er konkurrenter kun konkurrenter?

Online markedsføring

Gladsaxe Hovedbibliotek (Søborg)

Tirsdag, 01. marts 2016 16:30 - 19:30

Hvad skal du smide tid og penge efter for at blive synlig på nettet? Der findes et hav af specialister, bureauer og bøger, der alle har forskellige holdninger til, hvad der er bedst at gøre. Efter denne workshop er du i stand til selv at vælge det rigtige mix af online marketingkanaler i forhold til de mål din virksomhed skal opnå.

Workshoppen kommer omkring:
- Intro. til online-marketingbegreber
- Online-marketingmatematik og afregningsmetoder
- Søgemaskineannoncering (Adwords) - hvorfor, hvornår og hvordan?
- Intro. til sociale medier (YouTube, Facebook, og Google) – hvorfor, hvornår og hvordan?
- Bannerannoncering – giver det mening?
- Valg af onlinemålsætninger
- Sådan måler du succes
- Planlægning
- Værktøjer

Målgruppe:
Iværksættere, der overvejer at købe markedsføring på nettet og vil lære at vælge det rigtige mix af online-marketingkanaler i forhold til virksomhedens mål og budgetter.

Jura for iværksættere II

Makerspace på Ballerup Bibliotek (Ballerup)

Mandag, 29. februar 2016 16:30 - 19:30

Vi har lavet to workshops, som giver dig den vigtigste basisviden og en række værktøjer inden for jura. I anden del får du viden om, hvordan du håndterer dårlige betalere, ansætter medarbejdere, overholder markedsføringsloven og vælger forsikringer.

Workshoppen har en praktisk tilgang, og vi tager udgangspunkt i de problemstillinger, som du og de andre deltagere selv har oplevet.

Workshoppen kommer rundt om:
- Håndtering af dårlige betalere
- Ansættelse af medarbejdere
- Alternativer til ansættelse af medarbejdere (agenter og forhandlere)
- Intro til udvalgte dele af markedsføringsloven fx valg og beskyttelse af navn
- Intro til valg af forsikringer (frivillige og lovpligtige)

Da der tit er rigtig mange spørgsmål, er det ikke sikkert, at vi når til punktet om valg af forsikringer.

Målgruppe:
Potentielle og nystartede iværksættere, som vil have en praktisk indføring i det juridiske område.

FørsteForrige21222324252627282930NæsteSidste
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
OK Læs mere