Uge46.dk

Brugerprofil
Uge46.dk

Uge46.dk

Danmarks Iværksætteruge i uge 46

2100, Danmark


  • Skype:
MSN: Facebook:http://www.facebook.com/p... Twitter:http://twitter.com/#!/Uge... LinkedIn: Website:http://www.uge46.dk Kontakt tlf. Nummer:35 46 60 38
Start virksomhed - SKATs informationsmøde om lønsumsafgift

Skattecenter Esbjerg (Esbjerg)

Torsdag, 15. november 2012 15:00 - 18:00

Kom og lær om lønsumsafgift og få svar på dine spørgsmål - og kom godt fra start!

•Hvad gør jeg med forskudsregistrering/skattekort?
•Hvad skal jeg beregne lønsumsafgift af - særligt ved sundhedsydelser og undervisning.
•Hvad skal jeg føre regnskab af?
•Hvordan indberetter jeg lønsumsafgift og evt. moms?
•Hvordan og hvornår skal jeg betale lønsumsafgiften?
•Hvordan og hvornår skal jeg indsende selvangivelsen?
•Hvordan bruger jeg www.skat.dk?

Læs mere på www.skat.dk/start virksomhed

Har I en forretningsidé i overskud?

Accelerace/Symbion (København Ø)

Torsdag, 15. november 2012 15:00 - 17:00

Ikke udnyttede muligheder i eksisterende virksomheder kan danne grundlag for nye innovative virksomheder. Nye virksomheder, der udspringer fra eksisterende virksomheder, har en større succesrate, både hvad angår overlevelse, antal ansatte og mulighed for at udvikle sig til en vækstvirksomhed.
Få indblik i hvordan andre virksomheder har haft succes med at skabe en ny forretning, når udgangspunktet er en engageret modervirksomhed. Mød de nye virksomheder, få inspiration og konkret rådgivning.

Program:
15.00-15.20: Åbningstale: Jeppe Jessen, http://corvenas.com/
15.20-15.40: Spin-Off case : Acarix A/S, http://acarix.com/
15.40-16.00: Nokia Bridge Program v/ Peter Ib, adm. dir. Nokia Danmark
16.00-16.20: Spin-Off Case: AeonCine, http://www.aeoncine.com/
16.20-16.30: Intro til Accelerace Spin-Off
16.30-17.00: Netværk og speed-mentoring hos Accelerace Spin-Off konsulenter. Mulighed for at netværke og stille spørgsmål til spin-off virksomheder også.

Mød fremtidens sociale forbruger

Den Kreative Matrikel (Ringsted)

Torsdag, 15. november 2012 15:00 - 16:00

Foredrag ved Facebookeksperten Thomas Bigum.

De sociale medier har vundet så hurtigt indpas, at der er hele generationer på vej op, som agerer fundamentalt anderledes end den traditionelle forbruger. De er digitalt indfødte, og deres sociale liv er forankret i tjenester som Facebook. Samtidig bliver der, uafhængigt af alder, disse år skabt et forbrugersegment, der er hyperdigitalt og hypersocialt. Succesfuldt iværksætteri venter om hjørnet, hvis man kan møde disse forbrugeres behov, før markedets dinosaure når at gribe tendensen.

Den traditionelle forbruger har forandret sig. Dagens markeder er blevet mere dynamisk og online og det kræver at man som virksomhedsejer sætter sig ind i den ”nye” forbrugers vaner og behov for at kunne lave effektiv markedsføring af virksomheden. På dette foredrag får du indsigt i disse vaner og behov og får tips, tricks og idéer til hvordan du på en god måde kan imødekomme dem.

Thomas Bigum er stifter af Social Academy, en tænketank for læring og uddannelse indenfor strategi og håndtering af de sociale medier. Han hjælper virksomheder og personlige brands med både at planlægge strategier og uddanne dem til at indtage de sociale medier.Thomas kommer fra en forholdsvis anonym baggrundsom professionel blogger og affiliate marketeer. Han er i rollen som analytiker og specialist i Facebook en fast del af mediebilledet i både TV, radio og den skrevne presse, hver gang der sker nyt på de sociale medier. Man kan læse mere om Thomas Bigum på www.thomasbigum.dk

Informationsmøde - hjælp din virksomhed videre

Vækstcenter Nord (9. sal i siloen) (Hjørring)

Torsdag, 15. november 2012 15:00 - 17:00

Trænger din virksomhed også til at få tilført ny viden, eller påtænker I et projekt, som kræver ekstra ressourcer at gennemføre? Så kom til fyraftensmøde hos Hjør­ring ErhvervsCenter og hør om, hvordan et samarbejde med en eller flere af Aalborg Universitets studerende kan hjælpe din virksomhed videre.

Vi har inviteret 3 personer fra AAU til at præsentere de muligheder der er for samarbejde og til at give konkrete eksempler på gennemførte projekter med virksomheder i Hjørring Kommune.

Vi byder på kaffe og kage under arrangementet.

Ledelse der styrker bundlinjen

Rønnede Golfklub (Rønnede)

Torsdag, 15. november 2012 14:30 - 18:00

Brug 4 timer og få konkrete og håndgribelige værktøjer til ledelsen af din virksomhed.

Hør tidligere direktør i Lego Christian Majgaard dele ud af sine erfaringer som topleder og lad Asger Fredslund fra Siriuspatruljen inspirere dig til hvordan man samarbejder – også under ekstreme forhold.

Ledelse er en af de sværeste discipliner, når man driver virksomhed. Torsdag d. 15 november kan du blive klogere på, hvordan du leder din organisation til en styrket bundlinje, når Business Faxe, Næstved Erhverv og Væksthus Sjælland byder indenfor til et spændende arrangement om ledelse.

Oplev tidligere LEGO-direktør Christian Majgaard dele ud af sine erfaringer. Han giver dig sine helt konkrete bud på, hvordan du som leder udvikler din virksomhed og får hele organisationen med.

Medlem af Siriuspatruljen Asger Fredlund giver et konkret indblik i, hvordan du arbejder mere målrettet med din organisation og skaber et stærkt samarbejde mellem dine medarbejdere.

Der bliver god tid til at networke med de andre virksomhedsdeltagere og nyde der fuld forplejning i Rønnede Golfklubs lækre omgivelser. Der bliver også tid til at diskutere egne udfordringer med foredragsholderne og teamet bag projektet Vækst via Ledelse.

Arrangementet lægger op til en inspirerende eftermiddag med rig mulighed for, at alle deltagere får konkret og praktisk viden med sig hjem.

Konferencier Søren Vagn Hansen, Direktør i Business Faxe, vil kyndigt guide jer gennem eftermiddagen.

Program:

14:30 - 15:00 Ankomst og registrering

15:00 - 15:10 Velkomst ved Malene Snedgaard, Næstved Erhverv

15:10 - 15:35 Asger Fredslund, SiriusPartner

15:35 - 15:50 Vækst via Ledelse ved Jonas Ø. Holm, Væksthus Sjælland

15:50 - 16:15 Pause

16:15 - 17:00 Christian Majgaard, tidligere koncerndirektør for LEGO

16:50 - 18:00 Networking og personligt møde med foredragsholderne.

Asger Fredslund: Er uddannet som produktionsingeniør ved DTU med speciale i organisationsteori og -udvikling og har en lederuddannelse fra forsvaret. Han er stifter og leder af en virksomhed, som primært arbejder med ledelse, kurser samt udviklingskoncepter for virksomheder. Derudover arbejder han professionelt med samarbejde og teambuilding. Han har i mange år været tjenestegørende ved Slædepatruljen Sirius på Grønland og har derudover også været udstationeret som FN-soldat i brændpunkter rundt om i verden.

Christian Majgaard: Er tidligere chef og koncerndirektør i LEGO®-Gruppen gennem succesårene i 80’erne og 90’erne, med ansvar for en lang række forskellige internationale funktioner som marketing, produktudvikling, branding og forretningsudvikling - herunder hele opbygningen af LEGOLAND®-parkerne og meget andet. Hans internationale virke rummer - som eneste dansker - mange års medlemskab af verdens mest kompetente topdirektør-netværk indenfor marketing og branding strategi: ”Groupe d’ Ouchy” i Schweiz.

Skynd dig at tilmelde dig til en inspirrerende dag om ledelse.

INVESTORmidt-prisen 2012

MCH Messecenter Herning (Herning)

Torsdag, 15. november 2012 14:00 - 15:00

INVESTORmidt-prisen 2012 uddeles på VEJE TIL VÆKST

- vind 50.000 kr. for din business case!

Hvad sker der?

I anledning af VEJE TIL VÆKST-konferencen sætter vi 50.000 kr. på højkant til den bedste "business angel investeringsmulighed" vi kan finde! Vi har sammensat et særligt dommerpanel bestående af Christina Hembo, Lars Larsen og Jesper Buch. Til at hjælpe dem i beslutningsprocessen har de en række kapitalstærke investorer og et par hundrede publikummer!

Tre virksomheder giver deres investorpræsentation live på scenen – én går hjem med 50.000 kr. Vinderen kåres live på scenen torsdag den 15. november 2012 kl. 14.00-15.00

Hvor kommer jeg ind i billedet?

Når du tilmelder dig INVESTORmidt-prisen 2012, præsenterer du samtidig dit materiale for INVESTORmidt Business Angel-netværket. Vi søger virksomheder, som ønsker at få tilført risikovillig egenkapital i niveau 0,5 – 5 mio. DKK. Dit produkt/service skal være på markedet og have dokumenterede kundereferencer, der skal være et internationalt vækstpotentiale, en stærk ledelse og mulighed for exit på sigt.

Du kan læse mere om INVESTORmidt Business Angel Netværk her: www.investormidt.dk

YES, det er relevant! Hvad gør jeg så?

Send dit investormateriale før 31. oktober 2012 kl. 12.00 til investormidt@keystones.dk

Vi kigger på følgende kriterier i udvælgelsen af de tre virksomheder:

1 Problemet i markedet
2 Løsning/produkt/service
3 Hvor står vi i dag og hvad er visionen?
4 Strategi og forretningsmodel
5 Markedet
6 Konkurrenterne
7 Om virksomheden og ledelsen
8 Økonomi: Nøgletal for 2011-2014
9 Kapitalbehov
10 Investorkompetencer

Brick Hospital - Processer og Lean i praksis

Tankevirksomheden A/S (København Ø)

Torsdag, 15. november 2012 14:00 - 18:00

VMsystem, Leanagent og Tankevirksomheden inviterer til Masterclass med Brick Hospital.

Invester nogle timer i at øge din viden om proces- og leanledelse i praksis, der skaber win-win! Har du erfaring med forandringsprocesser og ledelse af løbende forbedringer samt innovation? Søger du ny inspiration og viden? Så har vi en masterclass for dig.

Torsdag den 15. november, 2012 – Kl. 14.00 til 18.00

BRICK HOSPITAL er et LEGO-baseret læringsspil, der involverer og engagerer deltagerne i arbejdet med hverdagens udfordringer på en sjov og inspirerende måde.

Styrk samarbejde på tværs og skab en fælles udvikling

Der venter spildeltagerne en udfordrende opgave, hvor alle må inddrages for at flaskehalse og besværlige arbejdsgang kan ændres. God kommunikation, gensidig respekt og fælles mål bliver afgørende for deltagernes succes i BRICK HOSPITAL.

En gruppe på 10-12 personer kan spille BRICK HOSPITAL og vi har mulighed for at spille f.eks. to grupper samtidigt. En spilledag varer typisk 3-4 timer alt efter gruppens behov og ønsker.

Vi har mere end 10 års erfaring med at hjælpe mennesker og organisationer med at lede processer og skabe forbedringer. Vi ser frem til at vise dig noget af det vi gør, som gør forskellen!

Tilmelding til: kursus@tankevirksomheden.dk med info. om navn, e-mail og tlf nr.

Vil du vide mere, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 5335 0046

Den selvstændiges guide til Facebook

Den Kreative Matrikel (Ringsted)

Torsdag, 15. november 2012 13:00 - 14:00

Hvad kan Facebookdyret gøre for dig og din virksomhed? Hvordan kan du benytte Facebook og hvornår skal du lade være? Facebook eksperten Thomas Bigum holder et foredrag om det, at lægge en digital strategi og om hvordan man bygger sitet op og konventere dette til opmærksomhed om virksomheden.

Den moderne kunde færdes mere og mere på sociale medier og internettet spiller en stadig større rolle for virksomhedens konkurrenceevne. Det betyder at man som iværksætter eller ejerleder bør overveje Facebooks værdi som markedsføringskanal for virksomheden. Dette foredrag giver indblik i værdien af Facbook i forhold til at sælge din virksomhed og giver dig nogle værktøjer til at implementerer Facebook som en del af din salgsstrategi.

Formålet er at give dig et indblik i, hvordan Facebook kan bruges som markedsføringsværktøj og hjælpe dig med at tage stilling til, om det er en vej du skal gå med sin egen virksomhed. Samtidig får deltagerne konkrete værktøjer til, hvordan man bruger Facebook effektivt i forhold til virksomheden.

Thomas Bigum er stifter af Social Academy, en tænketank for læring og uddannelse indenfor strategi og håndtering af de sociale medier. Han hjælper virksomheder og personlige brands med både at planlægge strategier og uddanne dem til at indtage de sociale medier.Thomas kommer fra en forholdsvis anonym baggrund som professionel blogger og affiliate marketeer. Han er i rollen som analytiker og specialist i Facebook en fast del af mediebilledet i både TV, radio og den skrevne presse, hver gang der sker nyt på de sociale medier. Man kan læse mere om Thomas Bigum på www.thomasbigum.dk

Gratis arrangement – men tilmelding er nødvendig!

Iværksætteri

University College Nordjylland (Aalborg)

Torsdag, 15. november 2012 13:00 - 15:00

En eftermiddag for studerende og potentielle iværksættere eller virksomheder, der vil have inspiration til deres videre færd. Hør et inspirerende indlæg fra en iværksætter med succes.

Veje til Vækst-konferencen

MCH MesseCenter Herning (Herning)

Torsdag, 15. november 2012 11:00 - 17:30

Veje til Vækst-konferencen
Er du IVÆRKSÆTTER? Vil du skabe VÆKST i din VIRKSOMHED? Er du RÅDGIVER på jagt efter nye kunder? Så deltag i VEJE TIL VÆKST konferencen.

VEJE TIL VÆKST er en konference, der hjælper iværksættere og vækstvirksomheder med at få ny viden og skabe netværk. Konferencen adskiller sig fra lignende arrangementer, da den sætter særligt fokus på at stimulere iværksættere og vækstvirksomheder til at søge rådgivning hos private rådgivere. Det er nemlig bevist, at iværksættere og virksomheder, der anvender professionel rådgivning, klarer sig bedre i konkurrencen og har større chancer for vækst.

Vi forventer at samle ca. 1500 af landets iværksættere, vækstvirksomheder og rådgivere. Konferencen bliver afholdt på 5. år.

Besøg på konferencen er gratis og alle - lige fra iværksættere i idéfasen til ejere af større virksomheder - er velkomne!

Følg linket herunder for mere information og tilmelding!

12345678910NæsteSidste
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
OK Læs mere