Brug 4 timer og få konkrete og håndgribelige værktøjer til ledelsen af din virksomhed.
Hør tidligere direktør i Lego Christian Majgaard dele ud af sine erfaringer som topleder og lad Asger Fredslund fra Siriuspatruljen inspirere dig til hvordan man samarbejder – også under ekstreme forhold.
Ledelse er en af de sværeste discipliner, når man driver virksomhed. Torsdag d. 15 november kan du blive klogere på, hvordan du leder din organisation til en styrket bundlinje, når Business Faxe, Næstved Erhverv og Væksthus Sjælland byder indenfor til et spændende arrangement om ledelse.
Oplev tidligere LEGO-direktør Christian Majgaard dele ud af sine erfaringer. Han giver dig sine helt konkrete bud på, hvordan du som leder udvikler din virksomhed og får hele organisationen med.
Medlem af Siriuspatruljen Asger Fredlund giver et konkret indblik i, hvordan du arbejder mere målrettet med din organisation og skaber et stærkt samarbejde mellem dine medarbejdere.
Der bliver god tid til at networke med de andre virksomhedsdeltagere og nyde der fuld forplejning i Rønnede Golfklubs lækre omgivelser. Der bliver også tid til at diskutere egne udfordringer med foredragsholderne og teamet bag projektet Vækst via Ledelse.
Arrangementet lægger op til en inspirerende eftermiddag med rig mulighed for, at alle deltagere får konkret og praktisk viden med sig hjem.
Konferencier Søren Vagn Hansen, Direktør i Business Faxe, vil kyndigt guide jer gennem eftermiddagen.
Program:
14:30 - 15:00 Ankomst og registrering
15:00 - 15:10 Velkomst ved Malene Snedgaard, Næstved Erhverv
15:10 - 15:35 Asger Fredslund, SiriusPartner
15:35 - 15:50 Vækst via Ledelse ved Jonas Ø. Holm, Væksthus Sjælland
15:50 - 16:15 Pause
16:15 - 17:00 Christian Majgaard, tidligere koncerndirektør for LEGO
16:50 - 18:00 Networking og personligt møde med foredragsholderne.
Asger Fredslund: Er uddannet som produktionsingeniør ved DTU med speciale i organisationsteori og -udvikling og har en lederuddannelse fra forsvaret. Han er stifter og leder af en virksomhed, som primært arbejder med ledelse, kurser samt udviklingskoncepter for virksomheder. Derudover arbejder han professionelt med samarbejde og teambuilding. Han har i mange år været tjenestegørende ved Slædepatruljen Sirius på Grønland og har derudover også været udstationeret som FN-soldat i brændpunkter rundt om i verden.
Christian Majgaard: Er tidligere chef og koncerndirektør i LEGO®-Gruppen gennem succesårene i 80’erne og 90’erne, med ansvar for en lang række forskellige internationale funktioner som marketing, produktudvikling, branding og forretningsudvikling - herunder hele opbygningen af LEGOLAND®-parkerne og meget andet. Hans internationale virke rummer - som eneste dansker - mange års medlemskab af verdens mest kompetente topdirektør-netværk indenfor marketing og branding strategi: ”Groupe d’ Ouchy” i Schweiz.
Skynd dig at tilmelde dig til en inspirrerende dag om ledelse.