på Amino

Amino Superbruger

Her kan du læse om hvordan Amino Superbrugere kan påvirke og bidrage til et bedre Amino.

Amino Superbrugere, er brugere der har skrevet mere end 200 indlæg i debatten, fået bedømt min. 20 af dem og dertil har opnået gennemsnitskarakteren 4 eller der over.

Hvis man senere kommer under gennemsnittet på 4, så mister man sin Superbruger status indtil man igen kommer op i gear.

Du kan se i din profil under billedet om du er Superbruger.
Hvis du ser en meget glad smiley med en karakter på 4 eller over, så er du Superbruger.


Det kan en Superbruger

Flytte indlæg
Som Amino Superbruger kan du flytte indlæg du mener er placeret forkert.
Mange brugere placerer deres indlæg i forkerte kategorier. Nogle gør det fordi de er uerfarne, andre gør det fordi de prøver at få mere opmærksomhed på deres indlæg, f.eks. fordi de forsøger at sælge varer etc.

Ser du et indlæg der står forkert, så gå til første indlæg i debatten, kig ude til højre lige over topbanneret og tryk på "Flyt debat" og vælg herefter hvilken kategori der passer bedst til indlægget.


Rette overskrifter
Mange brugere laver dårlige overskrifter. Det kan være stavefejl eller overskrifter der er alt for generelle. En overskrift som "Jeg har et problem" spilder mange folks tid og samtidig risikerer brugeren at relevant hjælp ikke når frem.

Som Superbruger kan du rette i overskrifter og hjælpe til med at gøre Amino mere overskuelig.
Overskrifter der bør rettes er:

* Overskfrifter med stave- eller formuleringsfejl.
* Overskrifter der ikke tydeligt viser hvad indlægget handler om.
* Overskrifter skrevet med STORE BOGSTAVER.
* Overskrifter der forsøger at manipulere folk til at læse indlægget ved at skrive en "falsk overskrift".

For at rette en overskrift går du ind på første indlæg og lige til venstre for overskrifter trykker du på "Ret" og her kan du skrive en passende overskrift.

Relatere indlæg
Til Amino iværksætter Wiki, kan der bl.a. knyttes gode debatter.
Er der f.eks. en god debat om moms, kan den linkes fra "Hvad er moms" i Iværksætter Wiki.
Se eksempel her

Ideen er at kun rigtigt gode debatter skal bruges, så er du i tvivl, så lad være.

Måden du gør det på, er at du går ind i det første indlæg og i bunden af det kan du se knapperne "Relateret Wiki". Først vælger du hovedkategorien og herefter det ord du vil knytte det til. Herefter vil debattens overskrift med link til debatten fremgå af Wikien.

Hvis du ikke kan finde et relevant ord at knytte det til, kan du på oprette en ny side i Wikien.

Stoppe en skadelig bruger
Hvis en Amino bruger "Går amok", det vil sige begynder at skade debatten i nævneværdig grad, så kan du være med til at stoppe brugeren. Start først med venligt at henstille til at brugeren opfører sig ordentligt. Hvis det ikke hjælper, så gå ind på et af brugerens indlæg og tryk på "Mere". Her finder du funktionen "Stop Bruger". Hvis to Superbrugere inden for et 3 timers vindue, vælger at "Stoppe" den samme bruger, får vedkommende en 24 timers pause fra Amino og en venlig mail med besked om at opføre sig ordentligt.
Brug kun funktionen i nødstilfælde og ikke fordi du er uenig med en anden, eller noget der ligner.
Personen der bliver fjernet, kan ikke se hvem der har trykket på knappen, det kan kun Amino teamet.

Stoppe et tilbud
For at give et tilbud i debatten, skal man være Amino Plus medlem og lægge tilbuddet i kategorien "Jeg har et godt tilbud til dig".
Ser du et indlæg med et tilbud, der er skrevet af en bruger der ikke er Amino Plus medlem, så gå ind på indlægget og tryk på "Mere". Her finder du funktionen "Stop tilbud". Hvis to Superbrugere inden for et 3 timers vindue, vælger at "Stoppe" det samme tilbud, bliver det fjernet og brugeren får en venlig mail om hvorfor det er fjernet, med mulighed for at blive Plus medlem og få genaktiveret tilbuddet.

Personen der får fjernet sit tilbud, kan ikke se hvem der har trykket på knappen, det kan kun Amino teamet.