Profil for Slettet bruger

Hej Anja

Når man snakker om grunlæggende psykologi, så snakker man om to begræber.

Det ene er fornuft, det andet er følser.

I de traditionelle fremstillinger, så er disse mekanismer afhængig af hinanden. Og bedst fremstillet via en vægt med følser på den ene skål og fornuft/logik på den anden.

For at et menneske fungere optimalt, så skal disse være i balance. Dog kan man godt fungere med en overvægt af fornuft.

Det som der er problemet med din fremstilling, er at du går ind og siger at kærlighed(en følse) er konstant. Det betyder at  fornuften, er det der afgører om vi er nede om vi føler kærlighed eller andet.

Tager vi så videre i denne tankegang. Så betyder det også at følser generalt ikke burde kunne øddelægge et menneske, da vi har samme konstante følse. Og det gør at sådan noget som fx depretion, shock ikke kan bevæge dette. Egentlig burde depretion så ikke eksistere, medmindre at det er en genfejl, og derved aldrig kunne komme ud af den.

Men også at vis en partner forlader en, så burde en fornuft netop være der til at opretholde balancen. Problemet er at det autonome system desværre ikke er styrbar, og derfor skal fornuften kæmpe. Og alt efter de genetiske og miljø mæssige faktorer, så vil man kunne gøre det kort til aldrig.

Når jeg køre lidt i det her, så er det fordi at man lægger gamle bibelske ider i det. Og ikke forholder sig til at vi mennesker besidder en del andet. Og det gør også at de gamle teorier(filosofier) ikke længer er bevendt. Og at de kun trækkes frem, når det skal passe ind i ens tankegang.

For du gør det at du argumetere for at vi styre vores følses liv, men du vil ikke kalde det egoisme. For tager jeg et bevist valg, så er det typsik mig der kommer i centrum først.

På den anden side, så kan vi mennesker også blive afhængige af vores følser, og det betyder at fx følsen forelskelse, der netop udleder endorfiner(morfin lign produkt som kroppen selv producerer), kan gøre at man ledes til at tro at man bliver nød til at skulle opleve forelskelse. Problemet er bare, at jo ældre man bliver jo flere man har haft fat i jo sværre bliver det at udskille endorfiner, og man skal derved blive ved med at søge lykken......Altså en rejse uden ende.

Lidt ligesom narkomaner.

/Kenneth

Hej Anja

JEg bliver her lidt forvirret.

Det vil sige kærlighed er en fast defineret størrelse.....der er urokkelig. Men det er så vores fornuft der styre den. Det vil så sige at når jeg vil et forhold så er det min fornuft der vil den. Fordi at jeg har kærlighed til personen. Sådan kort.

/Kenneth

Citat

 Det man mærker som ”forskellige slags
kærlighed til forskellige mennesker”, er mere en praktisk følelse af
hvilken relation man har lyst til at have til de forskellige mennesker.

Citat slut

kilde http://utroskab.org/k-kaerlighed/

Når jeg læser dette på din blog, så definerer du at kærlighed, er noget som man styrer. Og ikke en følse der skabes. Er det korrekt??

Og det vil så betyde at polyamoriøsitet er en form for egoisme????

Og ikke har noget med følser at gøre.

/Kenneth

Hej Julie

Du læser mine indlæg som fanden læser biblen. Du er så meget i forsvars position at du ikke læser hvad der bliver skrevet, men at du fokuserer på at det er negativt.

Jeg skriver ikke at jeg har ret, jeg skriver efter min overbevisning har jeg ret. Hvad du så ellers ligger i det er så op til dig, ligesom jeg får et andet budskab ud af dine indlæg, som du evt ikke har til hensigt.

Jeg siger ikke at I ikke græder føler glæde og andet. Når man snakker om følses handicap, så kan det være fra det smålige til det mere ekstreme. Det betyder så ikke at man ikke kan fungere som en almindelig person i samfundet.

JEg har så bare den holdning, og det har du så kun bekræftet med din manglende objektivitet, og dine forsvars mekanismer, at der er en brist i ens følses liv.

/Kenneth

Hej Julie

Problemet med os to, er at vi læser indlæggene fra hver vores side af sagen. Det betyder jo netop at vi vægter forskellige ting forskelligt.

Det som jeg ser som det store problem, er nu nævner du igen at hun elsker. Jeg er ikke i tvivl om at hun elsker efter sin overbevisning. Jeg har så den holdning at den måde hun tolker det på, er forskellig fra min. Og det betyder at I mine øjne efter min overbevisning, så har det ikke så meget med kærlighed at gøre. Og det er her som vi to primært skiller os af(og andre også for den sagsskyld).

Der ligger jo mange ting til grunde for hvordan vi oplever kærlighed, eller for den sagsskyld vores følser, der findes det arvlige aspekt, og det mijø som vi er opvokset i.

Derved ikke sagt at vi i tide og utide kan ændre vores tolkning af følser. Og at der kan være en kemisk ubalance i kroppen der har indflydelse på vores følser. Dette skal man også tage med, når man snakker følser. Fx så kan folk i harmonel ubalance, herunder mensturation, graviditet som store eksempler, gør at kvinder følses mæssigt kommer ud af balance. Tager man tidens store trend, stress, der også udvikler forskellige hormoner, kan også give en ubalance i ens følses liv. Og det er alle de faktorer vi arbejder med her.

/Kenneth