Problemet hos CSC er ikke enestående og vil gentage sig mange gange i årene fremover, så længe en del arbejdsgivere, mange politikere og alle fagforeningerne ikke har opdaget, at den industrielle epoke for længst er forbi.
"Den danske model" er død i sin nuværende form, fordi kapital og arbejdskraft er i fri bevægelse over hele af verden. Vi kan ikke sætte pigtråd op ved grænserne og rulle os sammen i national pindsvinestilling for at forhindre de næste 200.000 arbejdspladser i at forsvinde fra Danmark. Denne gang er det ikke kun industriarbejdspladser men også vidensarbejdspladser, der går til lavest bydende/mest effektive.
Den nye internationale virkelighed er ikke kun en trussel - det er en ny og enestående mulighed. Fagforeningerne skal vågne op og være en katalysator i stedet for en bremsesko for deres medlemmer. De har forlængst "sejret ad helvede til", og det risikerer at blive både deres og medlemmernes brødløse død.
Jeg har ikke løsningen, men ingen tvivl om at vi skal til at arbejde både længere tid, mere effektivt og meget mere innovativt. Kan vi samtidig få arbejdet til at blive en sjov, givende og mere integreret del af vores virkelighed, er vi på sporet mod fremtiden.
Velfærd er ikke noget der kommer fra en bundløs statskasse, men fra danske virksomheders evne til at tjene penge til Danmark. Hvor svært kan det være at forstå?
Bjarne Ravn