Hejsa,
Jeg driver egen virksomhed Koala Designs som er udgangspunktet for alt hvad jeg laver på nettet.
Er selvlært webudvikler og har specialiseret mig i at udvikle i ASP/VB og kan i dag kode alt hvad jeg får af ideer. Det er en fantastisk fornemmelse at ret nemt kunne forvandle ideer til brugbare systemer der kan benyttes personligt eller af andre.
Desuden har jeg de sidste 6-7 års tid fordybet mig en del i Søgemaskineoptimering - SEO og føler mig godt hjemme når mine egne eller klienters websites skal markedsføres via nettet.
Mange har det med at gøre SEO til noget meget videnskabeligt, men du kan faktisk opnå virkelige gode resultater ved blot at følge nogle enkle grundregler, og kan da varmt anbefale alle at gennemlæse bla. Googles egne Guidelines igennem et par gange, da de sådan set beskriver alt det du skal være opmærksom på.
Generelt søger jeg ikke nye kunder da jeg har mere end rigeligt at gøre i nuværende kunder samt alle mine egne projekter. Læs evt. mere om dem på min internationale webmaster blog eller min nyere danske webmaster blog.