Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs GDPR behøver ikke være svært Hvornår må man offentliggøre billeder af andre?

Hvornår må man offentliggøre billeder af andre?

565 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
20 February 2020

Hvad skal man være opmærksom på, når man gerne vil dele et billede eller en video af andre personer på internettet? Kan man gøre det uden videre? Kræver det samtykke? Må man overhovedet?

Denne artikel i Genparts serie om GDPR og personoplysninger forklarer, hvad man skal være opmærksom på, når man vil offentliggøre billeder af genkendelige personer. I artiklen finder du også konkrete eksempler.

Artiklen her henvender sig primært til private virksomheder og organisationer, som - i modsætning til offentlige myndigheder - kan gøre brug af "interesseafvejningsreglen".

--------------------------

I denne artikelserie kommer jeg rundt om Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og Databeskyttelsesloven. Allerede her skal man holde tungen lige i munden, for hvad er overhovedet forskellen på disse to? Det (og meget mere) vender jeg tilbage til i artiklerne emne for emne, som jeg håber, at du har lyst til at læse med i.

God læselyst!

------------------------

Billeder fra en reception, en messe, en konference, et foredrag, en julefrokost - for ikke at tale om portrætter af medarbejdere på en virksomheds hjemmeside. Der er mange årsager til, at man gerne vil offentliggøre billeder på nettet. Og fordi billeder af genkendelige personer er en personoplysning, så skal man følge reglerne for behandling af personoplysninger (Databeskyttelsesforordningen og Databeskyttelsesloven).

Men skal man ikke altid have samtykke?

Nej. Det er det korte svar. Det lange svar er: nogle gange skal man have samtykke, når man gerne vil offentliggøre billeder af personer. Andre gange kan man gøre det på baggrund af en "legitim interesse". Som med alt andet i GDPR, så "kommer det an på".... Men jeg vil gerne her forsøge at gøre det bare lidt mere konkret.

Datatilsynets praksis siden 2002 og indtil for nyligt har grundlæggende været sådan, at man skelnede mellem portrætbilleder (enkelte personer i fokus) og situationsbilleder (fx et billede af publikum under en koncert eller et foredrag). Men den praksis er nu ændret. Nu arbejder man i stedet med det setup, at man ikke længere gør forskel mellem typer af billeder (portræt- eller situationsbilleder). Denne nye praksis gælder derfor alle billeder af genkendelige personer - uanset om der er 1 eller 500 personer i billedet.

Hvad betyder det for mig?

Hver eneste gang du gerne vil offentliggøre et billede af genkendelige personer, skal du:

  1. Overveje dit formål med at offentliggøre billedet.
  2. Overveje billedets karakter.
No alt text provided for this image

Det skal du, fordi disse to elementer er grundlaget i din vurdering af:

  • om du skal have et samtykke til at offentliggøre billedet, eller
  • om du kan offentliggøre billedet på baggrund af din legitime interesse.

Vurdering af formålet med at offentliggøre et billede

Der kan være mange formål med, at man gerne vil offentliggøre et billede. Det kan være på grund af markedsføring, politiske årsager, som en service, eller noget helt fjerde.

Eksempler:

  • En virksomhed vil gerne have billeder af sine medarbejdere på sin hjemmeside, så kunderne kan se, hvem de fx taler med i telefonen.
  • En forening vil gerne have billeder fra foreningens aktiviteter på sin hjemmeside for at kunne markedsføre sig overfor interesserede.

Vurdering af billedets karakter - interesseafvejning

Vurderingen af billedets karakter er en konkret vurdering, som man skal gøre sig i forhold til det enkelte billede. Her skal man vurdere hvilken konsekvens eller betydning, det kan få for personerne på billedet, at det offentliggøres. Man skal fx tage stilling til, om personerne kan føle sig krænket eller udstillet. Og man skal se det i forhold til sit formål med at offentliggøre billedet. - Og hvis der er børn eller unge på billedet, så skal man faktisk i særlig grad være omhyggelig med sin vurdering, fordi børn og unge ikke på samme måde som voksne er bevidste om konsekvenser og risici.

No alt text provided for this image

Man laver altså her en interesseafvejning, hvor man tager stilling til, hvem der har størst interesse i offentliggørelsen, dvs.:

 "Er min interesse i at offentliggøre billedet større end den interesse, som personen på billedet måtte have i, at billedet ikke bliver offentliggjort?"

Når man har lavet interesseafvejningen, kan man konkludere, om man skal have samtykke til at offentliggøre billedet, eller om man kan gøre det på baggrund af sin legitime interesse. Og PS: vær opmærksom på, at et samtykke skal leve op til en række krav for at være gyldigt.

Dog kan man ikke som offentlig myndighed behandle personoplysninger på baggrund af en legitim interesse - så her skal man sikre sig et andet grundlag for behandling af personoplysninger og dermed også ved offentliggørelse af billeder af personer.

Eksempler:

  • Hvis en virksomhed ønsker at offentliggøre billeder af sine medarbejdere (fx på virksomhedens hjemmeside) kræver det medarbejdernes samtykke. Virksomheden vil sagtens kunne drive sin forretning uden at offentliggøre billeder af sine medarbejdere. Et billede af en person er samtidigt af privat karakter. Virksomhedens interesse overstiger derfor ikke medarbejdernes interesse.
  • En forenings offentliggørelse af billeder af tilskuere til et foredrag om mobning kræver samtykke. Tilskuerne kan muligvis have en interesse i ikke offentligt at blive koblet til et følsomt emne, og foreningen vil kunne markedsføre sig på anden vis. Foreningens interesse overstiger derfor ikke tilskuernes interesse.
  • En forenings offentliggørelse af billeder fra en håndboldkamp kræver umiddelbart ikke samtykke. Markedsføring fra klubkampe er vigtig for klubbens drift. Samtidigt kan man argumentere for, at man ikke udstiller eller krænker tilskuere og spillere ved at offentliggøre billeder af dem fra en håndboldkamp. Foreningens interesse overstiger derfor tilskuernes og spillernes interesse.

Du skal stadig huske din oplysningspligt

Uanset om du skal indhente samtykke eller kan offentliggøre billeder på baggrund af din legitime interesse, så skal du overholde din pligt til at give personerne en række oplysninger.

Datatilsynet beskriver det således:

"Du skal i almindelighed sørge for, at den eller de personer, der er på billedet, er vidende om, at du har tænkt dig at offentliggøre billedet på internettet, så de har mulighed for at reagere, f.eks. gøre indsigelse imod det."

Det er derfor dit ansvar at sørge for, at de personer, der er på billedet, får at vide, at de kan gøre indsigelser, hvis de ikke ønsker, at billedet bliver offentliggjort (uanset om det er på baggrund af samtykke eller på baggrund af din legitime interesse). De skal også vide, at de kan få billedet slettet igen, og de skal i det hele taget oplyses om deres rettigheder, hvem der er dataansvarlig, hvor længe billedet bliver opbevaret, hvordan de kan klage osv. Og du skal også - hvis du altså offentliggør billedet på baggrund af din legitime interesse - oplyse om den interesseafvejning, som du har gjort dig. Det vil sige: du skal oplyse personerne på billedet, på samme vis som ved enhver anden behandling af personoplysninger.

No alt text provided for this image

Eksempler:

  • En virksomhed vil gerne offentliggøre billeder af sine medarbejdere på sin hjemmeside (efter at have indhentet gyldigt samtykke). Virksomheden giver oplysningerne til medarbejderne, så snart virksomheden påbegynder indsamlingen af portrætbillederne - fx samtidigt med indhentningen af samtykket.
  • En koncertarrangør vil gerne offentliggøre billeder af publikum under en koncert og har vurderet, at det kan gøres på baggrund af en legitim interesse. Koncertarrangøren oplyser om den forventede optagelse og offentliggørelse af billeder, når koncertgæsterne køber billetterne, og giver samtidigt oplysningerne om behandlingen (fx et link til en persondatapolitik på deres hjemmeside, som skal markeres som "læst" inden købet).
  • En virksomhed holder "Åbent hus"/reception for kunder, samarbejdspartnere og andre interesserede for at fejre et jubilæum, og en ansat fotograferer undervejs. Virksomheden kan oplyse i invitationen og tidligt under receptionen, at der vil blive fotograferet undervejs, og at man kan give besked til fx undertegnede eller fotografen, hvis man ikke ønsker at være med på billeder eller i øvrigt gerne vil vide mere om behandlingen.

Hvornår man ikke skal give oplysninger - i helt særlige tilfælde

I nogle helt særlige tilfælde kan man undlade at give oplysninger om rettigheder, klageadgang osv. til personerne. Det kan blandt andet ske, hvis det er umuligt eller vil kræve en uforholdsmæssig stor indsats at give oplysningerne. Man skal derfor ikke fortvivle, hvis man ikke kender alle de gæster, som er mødt op til virksomhedens vellykkede åbent hus-arrangement, eller alle de tilskuere, som har overværet håndboldkampen i weekenden. Men man skal dog altid forsøge så vidt muligt at gøre opmærksom på, at der bliver fotograferet undervejs, at man kan gøre indsigelser mod brugen af billederne, hvem man kan kontakte, hvis man vil vide mere, samt give de oplysninger, som man i øvrigt er forpligtet til at give. 

----

I de følgende artikler kommer jeg ind på flere elementer i reglerne for behandling af personoplysninger. Jeg håber du har lyst til at læse med.

De bedste hilsner /Marie Louise

Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Genpart blogindlæg Skriv dig op
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere