*Prisen inkluderer moms og forsendelse til en dansk adresse.
Forventet leveringstid 5-7 hverdage.
Så er den her!
Bogen som enhver iværksætter må læse og eje. I det splinternye, dybt inspirerende værk ’Selvstændige – med vilje’ – som DANA udgiver i forbindelse med vores 35 års mærkedag – fortæller 20 succesfulde og spændende danske iværksættere født i perioden 1956 til 1984 med glød i øjnene om deres liv som selvstændige.
De beretter åbent om glæden ved og stoltheden over at have foden under eget bord, de sætter ord på drømmene, på sejrene og på nederlagene, og de fortæller om viljen, troen, gejsten og gennemslagskraften.
’Selvstændige – med vilje’ er en bog fyldt med eventyrlige fortællinger, som alle selvstændige kan spejle sig i. Nogle af bogens medvirkende er meget kendte. Andre er helt ukendte. Nogle er kun dem selv. Andre har mere end 100 ansatte. Men én ting har de tilfælles: Drømmen om frihed. Og det uanset om vi snakker om den 38-årige selvstændige grafiker Lotte på sit lille kontor i hjertet af Randers, om den 28-årige Kenneth, som i Fåborg ejer en af landets bedste slagterbutikker, om 44-årige Marianne, som overtog Danmarks mest kendte konditori i København fra sin mor – eller om den 27-årige lakridskonge Johan i Tåstrup.
Bogen er imidlertid ikke blot sprængfyldt med livsglæde, tro, håb og gåpåmod – den indeholder også snesevis af gode råd og brugbare ideer til både nuværende og kommende iværksættere.
Bogens medvirkende afslører også, hvordan de hver især fik ideen til deres virksomhed, hvordan drømmen blev ført ud i livet, hvilke udfordringer de har mødt og stadig dagligt møder i deres liv som selvstændige – og hvad de synes, er det allerbedste ved at være selvstændig.
Som læser er man hele tiden med på sidelinjen – også når der bliver sat ord på frihedstrangen og det bedste ved at have sit eget. Og så er den smukke bog med de mange fantastiske illustrationer tillige fyldt med spændende og alternative forretningsideer, ligesom de medvirkende også beretter om finansiering, netværk, vækstplaner og meget, meget mere. Bogen rummer samtidig 20 stærke, hudløst ærlige og meget velskrevne menneskeportrætter.
’Selvstændige – med vilje’ er skrevet for DANA af bestsellerforfatteren Bo Østlund, og bogen er gennemillustreret med mere end 350 billeder taget af to af landets bedste fotografer. Det smukke værk er på 216 sider i formatet 21x21.
Med udgivelsen af ’Selvstændige – med vilje’ hylder DANA alle danske iværksættere, og vi er sikre på, at dette spændende, inspirerende og helt nyskabende værk vil berige vore medlemmer, så I hver især vil kunne styrke og forbedre jeres egne virksomheder.
Velkommen til en spændende rejse – og god læselyst!