JULETILBUD! Amino Power Bank 5000 mAh m. solceller + 3 måneders Amino PLUS, kun 297,- ekskl. moms Læs mere
X
i debat

Amino-regler

Amino udbydes af Amino ApS, CVR. nr. 30581199. Vi kan kontaktes på adressen

Amino ApS
Hillerødgade 30A, 1. sal,
2200 København N
support@amino.dk

Amino er en portal for iværksættere, freelancere og selvstændige erhvervsdrivende, hvor formålet er at netværke og hjælpe hinanden til at opnå bedre resultater og højere vækst. Konceptet bag Amino er, at brugerne kan stille spørgsmål, få råd og vejledning, udveksle oplysninger, filer, annoncer m.m.  fra andre brugere. Det er således ikke Amino ApS, der leverer indholdet til brugerne.

Ansvarsfraskrivelse
Amino stilles til rådighed i sin til enhver tid eksisterende form som den er og forefindes. Amino ApS har i intet tilfælde ansvar for rigtigheden og anvendeligheden af de på portalen tilgængeliggjorte informationer, uanset art. En hvilken som helst anvendelse af portalen, herunder downloading, tilegnelse og udnyttelse af informationer, som er tilgængeliggjort på Amino, sker på brugerens eget ansvar og for egen risiko. Amino ApS kan således i intet tilfælde gøres erstatningsansvarlig for brugerens anvendelse af portalen.

Amino ApS fraskriver sig ethvert ansvar for direkte, indirekte, afledte og følgeskader, tabte muligheder, tabt fortjeneste og enhver anden form for tab eller skade som følge af, at du har handlet i tillid til råd eller vejledning fra andre brugere af Amino eller Amino's ansatte.

Amino bruger cookies i udstrakt grad, læs mere om det her

Amino ApS vil i overensstemmelse med gældende lovgivning slette ulovligt indhold på Amino. Amino ApS påtager sig intet ansvar over for nogen i den forbindelse. Amino ApS forbeholder sig ret til at ændre, modificere, erstatte eller slette dele af indholdet på amino.dk og kan begrænse eller afbryde adgangen til Amino til enhver tid, uden at dette kan medføre nogen form for ansvar for Amino ApS eller tilbagebetaling af evt. Plus medlemsskaber eller andre ydelser.

Links til andre web-sites er kun medtaget som hjælp til brugerne. Ved linking til tredjemands sider har Amino ApS intet ansvar for indholdet af sådanne sider.

Tilmelding til Aminos nyhedsbrev

Som modtager af Aminos nyhedsbrev accepterer du at  modtage elektronisk post med relevante nyheder fra Amino samt gode tilbud fra Amino Aps samarbejdspartnere. 

Alt aktivitet fra Amino Aps kan afmeldes direkte via afmeldelseslinks nederst i mails eller ved at kontakte os på support@amino.dk.

Immaterielle rettigheder
Med mindre andet udtrykkeligt er anført, må brugeren påregne, at Amino og de herpå tilgængeliggjorte informationer af enhver art nyder immaterialretlig beskyttelse, hvorfor anvendelse heraf alene må foretages inden for rammerne af gældende lov.

Når brugeren skriver indlæg, uploader materiale eller på anden måde lægger indhold ind på Amino, så giver brugeren Amino ApS en tidsubegrænset og non-eksklusiv ret til at bruge indholdet på alle medier.

Brugere må under ingen omstændigheder kopiere eller på anden måde offentliggøre andre folks beskyttede værker på Amino. 

Samtlige immaterielle rettigheder, herunder ophavsret og varemærker, til Amino tilhører Amino ApS. Tekst, varemærker og logoer, der vises på Amino, må ikke anvendes uden forudgående skriftligt samtykke fra Amino ApS.

Læs i øvrigt vores guide til hvordan du som ny, kommer godt i gang: Kom godt i gang på Amino

Og skal vi så komme i gang med at lave lidt forretning! :-)